Stortest: USB 3.0 kortlæsere

Nu skal man passe på med at bruge ordet “Stortest”, men vi har i hvert fald samlet 3 forskellige USB 3.0 kortlæsere til rimelige penge og vil forsøge at finde den der giver mest for pengene.

Uanset om man er professionel, hobby-fotograf eller bare tager en masse familiebilleder, så er fordelene ved en USB 3.0 kortlæser åbenlyse, da man får op mod 10x mere hastighed på USB 3.0 fremfor USB 2.0. I praksis betyder det naturligvis at billederne overføres fra hukommelseskortet til PC’en meget hurtigere. Det kræver dog at din bærbare eller stationære PC er udstyret med USB 3.0, men ellers findes der også USB 3.0 udvidelseskort til både stationære og bærbare PC’er.

Kingston Media Reader USB 3.0
Her er der tale om en helt klassisk kortlæser jeg vil betegne som en “desktop” model, altså en man bruger derhjemme og måske mindre på farten, da den ikke er særlig kompakt eller handy, da den er forholdsvis stor og kræver et separat kabel, som dog medfølger i pakken.

Designet er ganske nydeligt, med en mørk metaloverflade og Kingston logo der lyser op i rødt når enheden er i brug. På fronten er indgang til alle de understøttede kort, og på bagsiden indgang til USB 3.0 kablet.

Understøttede kort-typer:

  • Compact Flash (Type I og Type II)
  • Secure Digital (SD, SDHC, SDXC, microSD, microSDHC, microSDXC)
  • Memory Stick, Memory Stick PRO, MemoryStick DUO, Memory Stick Pro DUO, Memory Stick M2

Kingston MobileLite G3
Modsat Kingston Media Reader USB 3.0 er Kingston MobileLite G3 en mere mobil løsning, da den kan smides direkte i en USB 3.0 port og ikke kræver et separat kabel, dog må du til gengæld undvære understøttelse af Compact Flash, så mange med semi og professionelle spejlreflekskameraer vil ikke kunne bruge denne kortlæser.

Designet er ret specielt, for kortlæseren kan nærmest “skubbes sammen”, så både USB stik og kortlæseren er beskyttet når det ikke er i brug. Skal du bruge kortlæseren trækker du den sammen, så både kortlæser og USB stik er synligt og tilgængeligt.

Understøttede kort-typer:

  • Secure Digital (SD, SDHC, SDXC, microSD, microSDHC, microSDXC)
  • Memory Stick Pro DUO

Sandberg USB 3.0 Multi Card Reader
Dette må være testens mest alsidige kortlæser som samtidig leveres i et ganske nydeligt design. Den fylder ikke særlig meget og toppen er i børstet metal af en eller anden art, det kunne godt være aluminium, resten er i mat, sort plast. På forsiden er indgang til CD, XS, MS og SD kort, mens der bagtil er gemt indgang til TF og M2, de 2 mindre brugte korttyper, det er også her USB 3.0 stikket for tilslutning til computeren er placeret.

Kortlæserens bund er i plast og da der ikke er nogle små gummifødder, står den ikke rigtig fast på bordet og har derfor en tendens til at glide rundt på bordet når man skifter kort. Fordelene ved Sandberg USB 3.0 Multi Card Reader er at den læser praktisk talt alle kortyper, uden brug af adapter.

Understøttede kort-typer:

  • Secure Digital (SD, SDHC, SDXC, microSD, microSDHC, microSDXC)
  • Memory Stick, Memory Stick PRO, MemoryStick DUO, Memory Stick Pro DUO, Memory Stick M2
  • Compact Flash
  • MMC
  • T-Flash

Benchmark
Vi har valgt at bruge et Sandisk Extreme SD kort med en hastighed på 30MB/s, testen er udført på en Windows 7 PC med ATTO Disk Benchmark.

Kingston Media Reader USB 3.0

Maks læsehastighed: 22 MB/s
Maks skrivehastighed: 20 MB/s

Kingston MobileLite G3

Maks læsehastighed: 22 MB/s
Maks skrivehastighed: 20 MB/s

Sandberg USB 3.0 Multi Card Reader

Maks læsehastighed: 22 MB/s
Maks skrivehastighed: 20 MB/s

Konklusion
Alle de testede USB 3.0 kortlæsere gør jobbet udmærket, og læse/skrivehastigheden er nogenlunde ens. Her er det nok SD kortet der sætter begrænsningen og ikke kortlæseren. Men kan jo så diskutere om det giver mening at vælge en USB 3.0 kortlæser, fremfor en USB 2.0 kortlæser, når det tilsyneladende er SD kortet der er flaskehalsen. Omvendt så går udviklingen kun én vej og det er mod hurtigere læse/skrivehastighed på alle medier, også SD kort og snakker vi Compact Flash er sagen en helt anden, for hver fås allerede væsentlig hurtigere kort. Vi har ikke medtaget disse af 2 grunde, først og fremmest er det kun 2 af de 3 enheder der understøtter Compact Flash, dernæst er næsten alle consumer/forbruger kameraer udstyret med SD kort, så hvad hjælper det at den er hurtig til af læse/skrive på Compact Flash, hvis du aldrig får brugt dette? Vi mener derfor at benyttelse af SD kort i testen giver det mest retvisende resultat.

Karakter
Kingston Media Reader USB 3.0
+ Lækkert design, god kvalitet, læser de fleste formater.

Kingston MobileLite G3
+ Lille og kompakt, kræver ikke kabler, billig!
– Læser kun få formater

Sandberg USB 3.0 Multi Card Reader
+ Læser praktisk talt alle formater – uden adapter, fin hastighed
– Prisen, finishen er ikke på højde med Kingston’s

Pris og tilgængelighed
Kingston Media Reader USB 3.0 set til 177,-
Find den bedste pris på Kingston Media Reader USB 3.0

Kingston MobileLite G3 set til 99,-
Find den bedste pris på Kingston MobileLite G3

Sandberg USB 3.0 Multi Card Reader set til 232,-
Find den bedste pris på Sandberg USB 3.0 Multi Card Reader

Udlånt af
Kingston og Sandberg

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

2 comments

  1. Jeg har lige set testen, hvor jeg står og mangler en kortlæser!

    Jeg synes dog ikke, det er smart kun at beskæftige sig med SD-kort i denne test, når jeg har en Nikon D800, der samtidig kan have både CF-kort og SD-kort, og jeg bruger begge to, det ene til jpg og det andet til RAW!

    Og så sjældent kan det ikke være at bruge CF-kort, og når der kun er tre kortlæsere, der tager CF-kort(?), så kunne det vel ikke være den store videnskab også at have inkluderet disse tre kortlæsere?

    Nu er testen fra 2012, men det er den, der popper op, når man søger på kortlæsere, og hvad gør man så?

    MVH Kirsten Schwartz

  2. Hej Kirsten,

    CF kort bruges efterhånden kun i de mere prof. kameraer og det er ikke vor primære målgruppe, derfor har vi fokuseret på de “gængse” modeller som læser SD-kort, da dette vil være det hukommelseskort langt størstedelen af Vor læsere benytter.

    Jeg har dog noteret at vi bør kigge på at lave en ny, opdateret, test af kortlæsere 🙂

    I mellemtiden kan jeg varmt anbefale denne fra SanDisk:
    http://www.befro.dk/shop/sandisk-imagemate-all-in-one-15845p.html

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox