Sony udvider HX-serien af Cyber-shot kompaktkameraer med Full HD-videooptagel

Med den nyeste generation af Cyber-shot kompaktkameraer får du helt nye muligheder for videooptagelse. Med de nye modeller i HX-serien, HX100V og HX9V, kan du med et enkelt tryk på videoknappen, optage video i Full HD. Begge kameraer byder på progressiv videooptagelse med 50 billeder i sekundet (1920×1080 50p), hvilket giver en fantastisk gengivelse af aktion-prægede videooptagelser. Desuden er de nye kameraer spækket med Sonys sidste nye teknologier til optagelse af både stillbilleder, video og 3D – i en kvalitet som har været forbeholdt de noget større DSLR-kameraer.

Flagskibet Cyber-shot HX100V er ideelt til den rejsende og til fotoentusiasten. Kameraet er udstyret med et Carl Zeiss Vario-Sonnar T* objektiv, som har fået en særlig overfladebehandling, der reducerer lysskær. Objektivet byder på et kraftfuldt 30x optisk zoom, som sikrer skarpe og detaljerede nærbilleder af motiver på store afstande. Kameraets design og dets opbygning leder tankerne hen på de større DSLR-kameraer. HX100V er dermed ekstra komfortabelt at betjene.

HX9V, trods et mindre og lettere design, byder på et højtydende Sony G-objektiv med kraftfuldt 16x optisk zoom og 24mm. vidvinkel – og er dermed ideelt til enhver situation.

Selvom HX100V og HX9V har kraftige zoomfunktioner, optager kameraerne klare og skarpe billeder ved håndholdte optagelser under bevægelse. Begge kameraer er udstyret med optisk SteadyShot, der i Active Mode giver en kraftig billedstabilisering med en 3-vejs anti-rystelsesfunktion, som man kender fra Sonys Handycam-serie.

3D-optagelse og nye optagelsesfunktioner
HX100V og HX9V har forskellige muligheder for 3D-optagelse: 3D Sweep Panorama, 3D Still Image og Sweep Multi Angle. Kameraernes super lysfølsomme Exmor R™ CMOS billedsensor med 16,2 effektive megapixel byder på en ny Intelligent Sweep Panorama HR (High Resolution)-teknologi. Ved et enkelt tryk på udløserknappen og ved at bevæge kameraet fra side til side kan du tage enorme panoramabilleder med en opløsning på hele 10480×4096 (42,9 megapixel).

Yderligere byder HX100V og HX9V på Background Defocus – en funktion, hvor kameraet optager to billeder med forskelligt fokus og kombinerer dem til ét billede, hvor forgrunden står skarpt og baggrunden er ude af fokus. Background Defocus giver perfekte portrætbilleder, som man kender fra de mere avancerede DSLR-kameraer.

Hurtig respons og avancerede funktioner i et brugervenligt design
Begge kameraer byder på optagelse med hurtig reaktionsevne, som man kender fra DSLR-kameraerne. Et lynhurtigt autofokus låser sig fast på motivet på blot 0,1 sekund og lader dig nemt indfange selv de mest flygtige øjeblikke.

Trods de mange avancerede funktioner er H-serien af kompaktkameraer brugervenlige. Med Superior Auto er det nemt at indfange perfekte billeder i svære optagelsessituationer, såsom modlys, aftenoptagelser af motiver i bevægelse samt landskab. I disse situationer vil HX100V og HX9V automatisk tage en serie af billeder og kombinere dem til ét perfekt eksponeret billede med udvidet dynamisk område ved modlys og skarpe billeder med lav billedstøj ved aftenoptagelser, selv med motiver i bevægelse.

Med en forbedret GPS/kompas-funktion kan de nye kameraer huske hvor og i hvilken retning, billederne bliver taget – så du efterfølgende kan se billederne på online-kort på pc’en.

HX100V er udstyret med et manuelt kontrolhjul, som man selv kan tildele funktioner til justering af enten fokus eller zoom. Dette er især ideelt til makrofotografering, hvor fokus kan justeres meget præcist, samtidig med at man ser en forstørrelse af billedet.

Nyt tilbehør til Cyber-shot
Brugerne af HX100V og HX9V får også mulighed for at vælge imellem et udvalg af stilfulde kameratasker i læder-kvalitet. Taskerne er designet, så man nemt og hurtigt får adgang til kameraet og sikrer samtidig, at man undgår elektromagnetiske forstyrrelser af GPS/kompas-funktionen.

Mange af de nye Cyber-shot-kameraer, inklusiv HX9V, kan bruges sammen med den nyeste Party-Shot IPT-DS2. Party-Shot er en dockingstation til Cyber-shot, der automatisk fotograferer smilende og naturlige portrætter af de personer, der befinder sig i rummet. Den nyeste model har et forbedret design, berøringsfølsom aktivering af “on-demand” fotografering og understøttelse af Intelligent Sweep Panorama til kompatible Cyber-shot-kameraer. Party-Shot IPT-DS2 kommer med et beskyttende etui og et stativ.

Cyber-shot W520
En anden nyhed fra Sony er Cyber-shot W520, der kombiner en super billedkvalitet med enkel betjening. W520 er et lille kompaktkamera udst yret med en 14,1 megapixel CCD-sensor, 5x optisk zoom med 25mm. vidvinkel, en 2,7” stort Clear Photo LCD-skærm og funktionerne Sweep Panorama samt Intelligent AUTO.

Nye SDHC mediekort
Alle de nye Cyber-shot-modeller er kompatible med de seneste serier af SDHC-kort fra Sony, som også kan anvendes til SD/SDHC-kompatible digitalkameraer, videokameraer mv. fra andre producenter. Den prisbillige Essential-serie og den lidt dyrere Experience-serie får følgeskab af Sonys flagskib Expert-serien (Class 10) til fotoentusiaster, der kræver den højeste kapacitet og hurtigste overførselshastighed.

Personlig og sikker online-deling med Personal Space
Med Sonys netværkstjeneste, Personal Space, kan man på nem og sikker vis, dele billeder og videoklip, som er optaget med Cyber-shot-kameraerne. Med denne tjeneste kan man uploade sine billeder fra enhver pc med internetforbindelse via den medfølgende Picture Motion Browser-software. Man sikrer, at kun venner og familie får adgang til optagelserne, ved at sende dem en e-mail med et iboende link. De delte optagelser kan også ses på Android smartphones, såsom Xperia fra Sony Ericsson eller iPhones via apps hentet fra Android Market eller Apples App Store. Xperia-brugere kan desuden uploade billeder direkte til egen Personal Space-konto fra deres smartphone.

Pris og tilgængelighed
Cyber-shot HX100V fås i sort og er tilgængelig fra april. Vejledende udsalgspris 3.999,- kroner.

Cybershot HX9V fås i sort og guld og er tilgængelig fra april. Vejledende udsalgspris 3.199,- kroner.

Cybershot W520 fås i sort, sølv og rød og er tilgængelig fra marts. Vejledende udsalgspris 999,- kroner.

Kilde: Sony

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox