Sony præsenterer α37

Udforsk den fantastiske verden af højtopløselige billeder og udskiftelige objektiver med Sonys nye α37-digtalkamera med “Translucent Mirror”-teknologi. Det nye kamera er et brugervenligt og prisstærkt valg til dig, som gerne vil opgraderes fra et traditionelt “sigt og skyd”-kompaktkamera.

Sonys avancerede “Translucent Mirror”-teknologi gør det muligt at skabe kameraer med en kraftfuld kombination af hurtige optagelser, kontinuerlig fasedetekteringsautofokus og realtidsvisning af optagelserne på LCD-skærmen –

selv ved Full HD-video (50i/25p). Det præcise fasedetekterings AF-system med 15 AF-sensorer samt tre krydssensorer til hurtig og nøjagtig fokusering sørger for, at ansigter og objekter i bevægelse altid står knivskarpe. Uanset om du tager billeder af sportsbegivenheder eller spontane familieportrætter, er α37 det rette værktøj til at fange og fastholde dine vigtige øjeblikke.

“Translucent Mirror”-teknologien gør også, at α37 kan optage billeder i utrolig høj hastighed med optil 7 fps serieoptagelse med fasedetekterings-autofokus, når den nye indstilling “Tele-zoom Continuous Advance Priority AE” benyttes. Ved at forstørre den centrale del af billedet i sensoren (8 megapixel) opnås den perfekte indstilling til at indfange en række nærbilleder af motiver i bevægelse – også i tempofyldte actionscener. Ved fuld opløsning (16 megapixel) er det muligt at opnå hele 5 fps med kontinuerlig autofokus.

Den højtopløselige elektroniske søger, Tru-Finder, med en opløsning på 1440k punkter giver 100 pct. billeddækning, hvilket gør det nemt for dig at indfange og holde dit motiv i fokus, samtidig med at du får en realtidsvisning af motivet. Du kan således se resultatet af alle de kreative kameraindstillinger, du eksperimenterer med, direkte på den 2,7” justerbare LCD-skærm eller i Tru-Finderen. Med α37 ved du derfor, at du reelt tager billeder af lige præcis det motiv, du ser på skærmen eller igennem Tru-Finderen. Tru-finderen kan desuden særindstilles til brillebrugere.

Med det nye α37 kan selv amatørfotografer tage flotte og professionelle portrætbilleder. Den nye funktion “Auto Portrait Framing” bruger ansigtsgenkendelse og reglen om “Det Gyldne Snit” til at skabe et billede med perfekt komposition. Kameraet identificerer selv motivets placering, beskærer automatisk scene og skaber en professionel indramning af billedet. Sonys “By Pixel Super Resolution”-teknologi sikrer desuden, at det beskårede portræt bibeholder det fulde antal pixels.

For at komme helt tæt på motivet har det tidligere været nødvendigt at medbringe et større (og dyrere) objektiv. I α37 fordobler “Clear Image Zoom”-teknologien objektivets effektive forstørrelsesgrad. Kombineret med “By Pixel Super Resolution” fastholdes nuancer, teksturer og den enestående billedkvalitet. Det er en ideel måde at forbedre brændvidden på dit kamera uden at skulle slæbe ekstraudstyr med.

Sonys nye α37 har en 16,1 megapixel Exmor APS HD CMOS-billedsensor, som fanger detaljerede stillbilleder og HD-videooptagelser med meget lidt støj. Billedsensoren får hjælp af den seneste BIONZ billedprocessor, som udvider følsomheden fra ISO 100-16000, hvilket gør det lettere at skabe flotte billeder uden blitz i situationer med dårlig belysning. “SteadyShot INSIDE”, som er standard i alle Sonys α SLT-kameraer, sørger desuden for at nedbringe kamerarystelser med op til 4 blændetrin og sikrer dermed ultra-skarp håndholdt fotografering med alle α-mount objektiver.

Kameraets brugervenlige “Superior Auto”-indstilling gør det lettere end nogensinde før at tage billeder med et professionelt look. Funktionen genkender intelligent en lang række scener og motiver og justerer automatisk på eksponeringen og andre fotoindstillinger, således at du uden besvær får et optimalt slutresultat.

SAL-18135 A-mount 18-135mm F3.5 -5.6 tele/zoom-objektiv
Det nye SAL-18135 A-mount 18-135mm F3.5 -5.6 tele/zoom-objektiv er en alsidig følgesvend til dit α37-digtalkamera og giver dig optil 8x zoom i et kompakt og rejsevenligt objektiv. SAM-designet (Smooth Autofocus Motor) sikrer klar, hurtig og lydløs autofokus-betjening, mens “Direct Manual Focus”-funktionen tillader dig at finjustere dit fokus for et endnu skarpere slutresultat.

Tilbehør
Der findes en række tilbehør til α37, herunder praktiske bæretasker. Det praktiske beskyttelsesomslag, PCK-LM11, er designet så det beskytter kameraets LCD-skærm optimalt. Du kan også få et tilbehørs-kit, ACC-FW1A, med et ekstra genopladeligt batteri, NP-FW50, samt den alsidige rejsetaske, LCS-AMB, som beskytter kameraet, men samtidig giver dig mulighed hurtig adgang til digitalkameraet.

Priser og tilgængelighed
Det nye Sony α37-digitalkamera med “Translucent Mirror”-teknologi er tilgængeligt fra juni 2012. Vejledende udsalgspriser:

SLT-A37 (kamerahus): 3.900,- danske kroner.
SLT-A37K (inkl. 18-55 mm.): 4.700- kroner.
SLT-A37M (inkl. 18-135 mm.): 6.300,- kroner.
SLT-A37Y (inkl. 18-55 og 55-200 mm.): 6.300,- kroner.

Det nye SAL-18135 er tilgængeligt fra juli 2012 og har en vejledende udsalgspris på 3.800,- kroner.

Kilde: Sony

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox