Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/b/d/mydigitalphotos.dk/httpd.www/wp-content/themes/jarida/functions/common-scripts.php on line 150 Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/b/d/mydigitalphotos.dk/httpd.www/wp-content/themes/jarida/functions/common-scripts.php on line 150 Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/b/d/mydigitalphotos.dk/httpd.www/wp-content/themes/jarida/functions/common-scripts.php on line 150 Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/b/d/mydigitalphotos.dk/httpd.www/wp-content/themes/jarida/functions/common-scripts.php on line 150 Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/b/d/mydigitalphotos.dk/httpd.www/wp-content/themes/jarida/functions/common-scripts.php on line 150 Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/b/d/mydigitalphotos.dk/httpd.www/wp-content/themes/jarida/functions/common-scripts.php on line 150

Sony introducerer α77 og α65

Sonys portefølje af digitalkameraer med Translucent Mirror-teknologi udvides nu med to nye A-mount-kameraer, som appellerer til både avancerede amatører og mere professionelle fotoentusiaster.

Med lanceringen af SLT-A77 (α77) og SLT-A65 (α65) raffinerer Sony Translucent Mirror-teknologien yderligere og præsenterer de hurtigste kameraer på markedet med udskiftelige objektiver inden for dette segment. Også ergonomien er forbedret med et nyt greb. En mere intuitiv placering af betjeningsknapperne gør det let at kende forskellen mellem de forskellige betjeningsknapper, så man blot behøver at fokusere på sit motiv via den elektroniske søger XGA OLED Tru-Finder

Både hvad angår performance og konstruktion er α77 en værdig efterfølger til det anmelderroste DSLR-kamera α700.
Ultrahurtige responstider
α77 kan prale af verdens hurtigste kontinuerlige AF-optagelse* og byder på serie-optagelser i høj opløsning med 12 fps med fasedetekterings-AF. Også α65 imponerer med 10 fps og udkonkurrerer stort set alle andre kameraer i det semi-professionelle segment.

De nye kameraer kan let optage præcise og skarpe billeder af motiver i bevægelse med det nye AF-system med 19-punkts fasedetektering og 11 krydssensorer (α65 byder på 15-punkts fasedetektering med tre krydssensorer). Med Tracking Focus-funktionen låser kameraet sig fast på det ønskede motiv i bevægelse – også selvom motivet skulle være midlertidigt ude af syne eller gemme sig bag et andet motiv.

Responstiderne er desuden blevet endnu hurtigere med en ny elektronisk lukker, som reducerer forsinkelsen med ned til 0,05 sekunder.

Uhørt billedkvalitet og et væld af kreative muligheder
Begge de nye kameraer er udstyret med den nyudviklede Exmor APS HD CMOS-sensor med 24,3 effektive megapixel.

Billedsensoren arbejder sammen med en forbedret udgave af Sonys billedprocessor BIONZ, der håndterer enorme mængder af højhastighedsdata fra kameraets billedsensor. Den unikke kombination af billedsensor og BIONZ-processor leverer hidtil uhørt hurtige responstider samt fantastisk billedkvalitet med minimal støj ved både stillbilleder og Full HD-videooptagelser.

De nye kameraer byder desuden på et bredt følsomhedsområde på ISO 100–16000 – og følsomhedsområdet for α77 kan udvides ned til ISO 50. Ved den højeste følsomhedsindstilling kan begge kameraer fryse og indfange hurtige bevægelse med meget hurtige lukkertider eller indfange mere stemningsmættede lavstøjsbilleder uden brug af blitz. Lave ISO-indstillinger er ideelle til f.eks. at tage billeder af rindende vand, når man kombinerer dem med lang eksponering.

Både α77 og α65 er som de første kameraer udstyret med den elektroniske søger XGA OLED Tru-Finder. Med en hidtil uset opløsning på 2359K dot (XGA) leverer denne elektroniske højpræcisions-søger lyse og detaljemættede billeder med 100 procent billeddækning samt en høj kontrast, der er ti gange så højt som traditionelle elektroniske søgere. Desuden opnår man et bredt synsfelt, der er så godt, at det svarer til optiske søgere i det professionelle segment.

Detaljeret information for anvendelsesmuligheder og indstillinger kan ses i fem forskellige displayindstillinger på skærmen. Man kan i samme øjeblik bl.a. se effekten af justeringer i forhold til eksponering, hvidbalance samt øvrige indstillinger med Tru-Finder. Finjustering af billederne kan desuden ses ved at zoome ind på små udsnit af motivet.

Kameraerne er også udstyret med Sonys Smart Teleconverter, hvor man blot trykker på en knap og får vist et forstørret billede af det centrale billedområde. Med denne funktion får man vist kompositionen på den højtopløselige skærm, hvor man opnår en digital zoomfaktor på 1,4x eller 2x – hvorefter billedet kan optages med 12 megapixel. Med Smart Teleconverter er det således ikke nødvendigt at fjerne blikket fra søgeren, og fotografen kan derfor koncentrere sig om det kreative.

Stillbilleder og videooptagelser kan også blive komponeret og justeret på den vipbare 3,0″ Xtra Fine LCD-skærm, som leverer en høj opløsning på (921K dot) og TruBlack-teknologi, der viser suveræne detaljer og optimal kontrast. α77 er desuden raffineret yderligere med verdens første skærm med en 3-vejs vippefunktion, så brugeren opnår optimal visning uanset optagepositionen. Skærmen på α65 har en 2-vejs vippefunktion.

http://produktfotos.mydigitalphotos.dk/#109

Full HD-video
α77 og α65 tilføjer nye dimensioner til den i forvejen meget roste Quick AF Full HD Movie-teknologi, som vi kender fra Sonys tidligere modeller med Translucent Mirror-teknologi. Denne videooptagelses-teknologi byder også på fasedetekterings-AF, som fastholder et præcist fokus under optagelser af portrætmotiver, selv når motivet er i bevægelse.

Som de første APS-C-baserede kameraer henvendt til forbrugere byder de nye kameraer på Full HD progressiv videooptagelse med 50p og giver brugeren fordelene ved optagelse i AVCHD-formatet (version 2.0). Videooptagelse ved 25p er også mulig og giver nogle smukke, næsten filmiske optagelser. Derudover er de kreative muligheder for videooptagelse yderligere forbedret i kraft af muligheden for manuel fokus samt fuld eksponeringskontrol under optagelser ved indstillinger som Program, Blænde- og lukkertidsprioritet og Manuel.

α77: Translucent Mirror-teknologi til fotoentusiaster
α77 er den naturlige efterfølger til DSLR-kameraet α700 og byder således på et par forbedringer. Blandt andet byder α77 på et dobbelt kontrolhjul, som giver en mere intuitiv betjening af kameraet. Desuden er α77 udstyret med et separat LCD-datadisplay monteret øverst på kameraet, og det hårdføre kamerahus er udstyret med magnesiumpaneler, som er ekstra slidstærke og samtidig lette. Kameraets betjeningsknapper er effektivt beskyttet mod fugt og støv – det samme gælder udvalget af ekstraudstyr SAL1650-objektivet, vertikalgrebet VG-C77AM og den eksterne blitz HVL-F43AM.

Kameraets hårdførhed understreges yderligere med en ny lukkermekanisme, der er testet til 150.000 optagelser og understøtter en ultrahurtig lukkertid på minimum 1/8000 sekund (1/250 sekund synkroniseret med blitz). Den indbyggede GPS geotagger automatisk billeder og videooptagelser med data om brugerens geografiske placering.

http://produktfotos.mydigitalphotos.dk/#110

Nyt DT 16-50mm F2.8 SSM zoom-objektiv og tilbehør
Udvalget af A-mount-objektiver (kompatible med begge de nye kameraer) udvides også med det lysfølsomme og støjsvage DT 16-50 mm. F2.8 SSM zoomobjektiv med 16 mm. vidvinkel, ideel til portrætter og hverdagsbilleder.

Dette højtydende objektiv er konstrueret i et støv- og fugtafvisende design og leverer 3x zoomområde med en konstant blænde på F2.8. Objektivets optiske ydelse sikres ved to asfæriske linseelementer og tre ED-linseelementer, som giver minimal kromatisk afvigelse, og den interne SSM-motor sikrer hurtig og lydløs autofokus.

Blandt udvalget af ekstraudstyr findes også det støv- og fugtafvisende vertikalgreb VG-C77AM, som giver brugeren et sikkert og godt greb om kameraet ved optagelser i lodret position. Grebet huser op til to NP-FM500H InfoLITHIUM-batterier og fordobler dermed levetiden og giver ca. 1060 optagelser via LCD-skærmen og 940 billeder via søgeren, når man anvender Memory Stick PRO Duo-lagringsmedier.

Også den kompakte og meget alsidige eksterne blitz HVL-F43AM er optimeret til alle A-mount-kameraerne, som giver et kraftfuldt lys på ledetal 43, Quick Shift Bounce-system, trådløs understøttelse og som er støv- og fugtafvisende. I udvalget af tilbehør til A-mount-kameraer findes også en rygsæk, kameratasker, LCD-beskyttere og øjestykker.

Pris og tilgængelighed
α77 og α65 er tilgængelige fra oktober 2011. Vejledende udsalgspriser:

SLT-A77V (huset): 10.300,- kroner
SLT-A77VK (inkl. 18-55 mm.): 11.200,- kroner
SLT-A77VQ (inkl. 16-50 mm.): 14.500,- kroner
Find den bedste pris på Sony SLT-A77

SLT-A65V (huset): 7.300,- kroner
SLT-A65VK (inkl. 18-55 mm.): 8.200,- kroner
SLT-A65VY (inkl. 18-55 mm. + 55-200 mm.): 9.300,- kroner
Find den bedste pris på Sony SLT-A65

SAL-1650: 5.300,- kroner

Kilde: Sony

About Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

[wp_bannerize group="mdp_footer" random="1" limit="1"]
Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox