Sony Cyber-shot DSC-WX10

Tilbage i januar måned blev der lanceret en række nye kompaktkameraer fra Sony, deriblandt Sony Cyber-shot DSC-WX10 som vi denne gang har fået mellem hænderne.

Sony Cyber-shot DSC-WX10 er et kompaktkamera med  bl.a. 16 megapixel opløsning, 7x optisk zoom, full HD video, billedstabilisering og mulighed for at tage 3D billeder.

Den vejledende udsalgspris er kun 2499,- så det ser ud til at man får rigtig meget kamera for pengene. Om det er tilfældet, det skal vi straks finde ud af…

Hvad er der i kassen?
Da jeg har modtaget et af de første eksemplarer der er kommet til landet er den model jeg modtog til test, i en hvid, kedelig papæske, den rigtige emballage vil formentlig være lidt mere spændende og mere indbydende,

I emballagen finder man  selve kameraet, Sony Cyber-shot DSC-WX10, genopladeligt batteri, batterioplader, USB kabel, håndledsrem og software.

Som altid skal hukommelseskort købes separat, og Sony Cyber-shot DSC-WX10 understøtter både SD og Memory Stick, og vælger du et SD kort – kan det bruges i næsten alle andre kameraer.

Første indtryk
Sony Cyber-shot DSC-WX10 er et rigtig lækkert lille lommekamera i gode materialer, og det virker utrolig ”lækkert” når man får det i hånden, altså et produkt af virkelig høj kvalitet.

Kameraet vejer kun omkring 126 gram, og størrelsen gør at man altid kan have det med i lommen eller i tasken.

Design
Sony Cyber-shot DSC-WX10 måler 94 x 56 x 16 mm, vejer som tidligere nævnt 126 gram og er i sort og grå farvekombination. Såvidt jeg kan se, er Sony Cyber-shot DSC-WX10 i plastik, mens fronten dog, så vidt jeg kan se, er i en form for metal. Det er en god kombination og generelt er der absolut intet at udsætte på kvaliteten eller finishen.

På forsiden er det objektivet med 7x optisk zoom der fylder, mens en lille flash og af-hjælpelys er blevet placeret øverst på Sony Cyber-shot DSC-WX10.

På toppen af Sony Cyber-shot DSC-WX10 finder man udløseren, zoom kontrol, on/off knap, samt stereomikrofonen der kommer i spil når man bruger videodelen.

På venstre side, set forfra, er HDMI stikket placeret, så Sony Cyber-shot DSC-WX10 kan knaldes til dit HD eller Full HD TV i stuen.

På bagsiden af Sony Cyber-shot DSC-WX10 er det skærmen på 2,8” og med 460800 pixels opløsning der fylder det meste, men til højre fir denne er der blevet plads til et programjul hvor du kan skifte mellem de forskellige tilstande, menu og navigeringsknapper samt en dedikeret ”movie” knap.

I bunden er der gevind til stativ, batteridækslen der gemmer på batteriet og plads til både SD og Memory Stick – dog ”enten eller”.

I videoen nedenfor får du en gennemgang af Sony Cyber-shot DSC-WX10, menuen og meget mere.

Funktionalitet
Sony Cyber-shot DSC-WX10 er et lommekameraer,  og dermed det jeg vil betegne som et ”point-and-shoot” kamera, altså ikke noget med en masse avancerede indstillinger og fiflen med kameraet, nej du skal bare ”pege og skyde”. Sony er ikke helt enige i denne påstand, da de, i Deres pressemateriale, skriver at man med bl.a. WX10’eren er i stand til at tage billeder i D-SLR lignende kvalitet, og det er altså lidt for store ord efter min mening, lad os hellere kalde Sony Cyber-shot DSC-WX10 for et avanceret lommekamera, med de fordele og ulemper det nu engang har.

Nå, tilbage til selve Sony Cyber-shot DSC-WX10, som er super brugervenligt, selvom for den uerfarne. Når du vælger en tilstand på programhjulet, får du, via grafikken på skærmen, af vide hvad tilstanden indebærer, og hvilke muligheder du har. Du har også en vejledning/manual indbygget i selve kameraet, så du kan læse om hvad de forskellige tilstande, scener og andet – kan gøre for dine billeder. Det er super smart og det er en af de første gange jeg har set en sådan løsning, som så også fungere.

Du har en række tilstande af vælge imellem;
Intelligent Auto, Bedste auto, auto programmeret, manuel eksponering, iPanorering, filmtilstand, 3D billede, scene-mode.

Der er rigtig meget at vælge imellem, og både noget der bør tilfredsstille nybegynderen og den mere erfarne bruger.

Af de mere forskellige funktioner så er der iPanorering hvor du kan lave et panoramabillede direkte på kameraet, ved at følge den lille guide der starter når du vælger tilstanden. Derudover så er muligheden for at tage 3D billeder, også stadig ret unikt. Sidstnævnte har jeg dog ikke testet, da jeg ikke har nogle enheder med 3D understøttelse.

En anden speciel tilstand er ”bedste auto” som laver en form for billedbehandling efter billedet er taget, og ikke direkte ved optagelse, det gør at kameraet er lidt længere om at blive ”klar” igen efter du har taget et billede, men resultatet bliver ganske godt, så mon ikke du kan leve med dette, set i betragtning af at du har en Intelligent Auto du kan bruge når det skal gå stærkt.

Skærmen og menuen er rigtig lækker, der er brugt tid og udviklingskroner på at gøre det pænt, detaljeret og nemt at bruge, hvilket tiltaler mig.

Rent specifikationsmæssigt så er Sony Cyber-shot DSC-WX10 et ”godt pakket” kompaktkamera, med en utrolig opløsning på 16 megapixel, hele 7x optisk zoom, Full HD video optagelse, 3D osv… Du har alt, samlet i en lille lækker indpakning.

Generelt reagere Sony Cyber-shot DSC-WX10 rimelig kvikt, dog synes jeg der går lidt for længe fra man trykker på ”movie” og til optagelsen starter, og det samme gør sig gældende når man vil afslutte en optagelse. Jeg har benyttet et SD hukommelseskort med høj hastighed, så det burde bestemt ikke være flaskehalsen.

Derudover så er Sony Cyber-shot DSC-WX10, som tidligere nævnt, ganske kvikt og features som eksempelvis ”tracking focus” fungere rigtig fint, jeg har testet det på min søn, som det normalt kan være svært at få fokus på, da små børn som bekendt har krudt bagi.

Billedkvalitet
Jeg har primært benyttet Sony Cyber-shot DSC-WX10 i auto og ”bedste auto” tilstand, og jeg synes at Sony Cyber-shot DSC-WX10 har en imponerende evne til at slutresultatet bliver et flot, klart og velbelyst billede. Som alle andre kompaktkameraer så er indendørs billeder om aftenen ikke et af Sony Cyber-shot DSC-WX10’s yndlingsbeskæftigelser, men til gengæld gør kameraet det rigtig godt udendørs i modlys, samt ved almindelig belysning.

Generelt set synes jeg billedkvaliteten fra Sony Cyber-shot DSC-WX10 er ganske højt, specielt set i betragtning af at det er et kompaktkamera.

Nedenfor findes en række billeder taget med Sony Cyber-shot DSC-WX10, fælles for dem alle er at de ikke er redigerede eller beskårede.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#100

Videokvalitet
Sony Cyber-shot DSC-WX10 optager i Full D (1080p) og jeg bliver stadig overrasket over hvor god videokvalitet der kan komme ud af et kompaktkamera i dag, for det er ganske enkelt imponerende.

Video optaget med Sony Cyber-shot DSC-WX10 er skarpt, med gode farver og selv mikrofonen er faktisk ret fornuftig, selvom det naturligvis ikke er den mest følsomme der er tale om. Til det brug som kameraet er tiltænkt, så er videofunktionen helt kanon – og jeg tvivler på man finder en utilfreds køber…!

Nedenfor findes en video optaget med Sony Cyber-shot DSC-WX10.

Konklusion
Vi er ved at være ved vejs ende, og Sony Cyber-shot DSC-WX10 har overrasket mig yderst positivt. Jeg skal ærligt erkende at Sony aldrig har været en af mine favoritproducenter på kamera-siden, bl.a. pga. Deres sværgen til Memory Stick formatet tidligere, men jeg skal love for at Sony Cyber-shot DSC-WX10 har rykket ved mit indtryk af Sony som kameraproducent.

Sony Cyber-shot DSC-WX10 er et ovenud lækkert kamera, og som inkarneret gadget-nørd, så bliver man glad med Sony Cyber-shot DSC-WX10 i hånden. Høj kvalitet, lækre materialer, fed skærm med god opløsning, 7x optisk zoom, mulighed for at tage 3D billeder, Full HD video og indbygget panorama-funktion…

Sikke en liste – og Sony Cyber-shot DSC-WX10 er fyldt med flere fede features, og er, som jeg ser det, et af de mest fuldendte lommekameraer til alle dem der vil have det hele, men godt kan nøjes med et lommekamera, og er villig til at betale for god kvalitet.

+
Lækkert!
God billedkvalitet
Fremragende video


Lidt høj pris

Karakter
★★★★½
90 %

Pris og tilgængelighed
Set til 2166,-

Find den bedste pris på Sony Cyber-shot DSC-WX10

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sony

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

10 comments

  1. Ville være fedt hvis du ville skyde en video som kan demonstrere den 7 x zoom som er i kameraet. Så man ligesom kan få et indtryk af hvor meget 7 x er. Og også hvor god videoen er med fuld zoom.

  2. Hej Søren,

    Kameraet er desværre send retur til Sony, jeg skal forsøge om jeg evt. kan finde en stump video der viser den fulde zoom, i mit arkiv 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. I know you don’t have the camera anymore, but what were the manual settings? What kind of time exposures could you do?
    Jeg ved at du ikke har kameraet længere, men hvad var manuelle indstillinger? Hvilken slags tid engagementer kunne du gøre?

  4. Hi Steven,

    Did you check check Sony’s website for a manual? 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Hej Noel,

    Jeg ved ikke om du har testet Sony W550, men hvis du har – hvilken af kameraerne synes du er bedst?

    Mvh Maria

  6. Hej Maria,

    Det har jeg desværre ikke – beklager!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  7. Er dette wx10 bedre end wx9 ? eller er det bare en nyere model?
    Mvh Karin

  8. Hej,

    Det er den nyeste og “opdaterede udgave” så jeg ville helt sikkert vælge denne.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

  9. Hej igen.

    Ville du også vælge wx10 frem for wx9, når prisen 500 kr højere ?
    Jeg bruger faktisk aldrig zoom nu. I wx10 er det heller ikke Carl Zeiss linse, som jeg har hørt er det bedste, men ??
    Mvh Karin

  10. Hej Karin,

    At sige at Carl Zeiss objektivet generelt er det bedste, er vist mere et salgstrick end noget der holder i virkeligheden, selvom de laver udmærkede produkter.

    Jeg kender ikke WX9’eren i detaljer så en 100% sammenligning har jeg ikke mulighed for at lave, men for den beskedne merpris ville jeg personligt vælge nyeste model.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox