PNY SD Professional Class 10

PNY er ikke en producent vi tidligere er stødt på her på MyDigitalPhotos.dk, men det er nu fortid.

PNY er en fransk producent af hukommelse, både flash hukommelse og USB sticks, kabler og andre tilbehørsprodukter. Derudover har de i lang tid produceret grafikkort til den mere professionelle del af branchen, altså typisk Auto CAD ol.

Men foto-folket er ikke glemt, for i Deres sortiment finder vi bl.a. PNY SD Professional Class 10 som er et hurtigt SDHC hukommelseskort til de krævende digitalkameraer med Full HD video og andet som kræver en høj skrivehastighed.

Hvad er der i kassen?
PNY SD Professional Class 10 kommer på et papskilt, med blister på forsiden. På forsiden gøres man opmærksom på at der er tale om et “professionelt” hukommelseskort, og på bagsiden kan man se eksempler på hvor meget der kan lagres af både billeder, musik, video ol.

Funktionalitet
PNY SD Professional Class 10 er jo “bare” et hukommelseskort, og da det er af SD typen kan det bruges i et hav af enheder, selvom det egentlig er rettet mod avancerede kameraer. Du kan bl.a. bruge SD kort i mange pc’er, bærbare, gps’er, bilradioer, anlæg, fotorammer og meget mere – SD kort er  den bedst udbredte korttype i øjeblikket.

Det er dog vigtigt kan lige tjekker om ens enhed er SDHC kompatibel, da en del ældre enheder, ikke kan håndtere disse SDHC hukommelseskort, SDHC er “Secure Digital High Capacity” kort, altså kort med hukommelse over 4Gb.

På selve hukommelseskortet er en tap så kortet kan skrivebeskyttes, hvis man har gemt vigtigt data som man ikke ønsker at komme til at slette.

Det er muligt at vælge imellem flere udgaver af PNY SD Professional Class 10, med henholdsvis 8, 16 eller 32GB hukommelse.

Hastighed
PNY SD Professional Class 10 er markedsført som et hurtigt hukommelseskort, så man har en forventning om en vis hastighed.

Vi har brugt et Sandisk Extreme III 30MB/s SD kort som referencekort, og man må forvente at PNY SD Professional Class 10 er en tand langsommere da det “kun” er markedsført som 20MB/s.

PNY SD Professional Class 10
Maks læsehastighed: 19MB/s
Maks skrivehastighed: 14MB/s

Sandisk Extreme III SD 16GB (30MB/s)
Maks læsehastighed: 20 MB/s
Maks skrivehastighed: 17 MB/s

Hastigheden er rimelig og direkte sammenlignet med referenceproduktet, er hastigheden en tand lavere – men det hænger meget godt sammen med at det også er markedsført som et kort med op til 30MB/s, hvor kortet fra PNY ” kun” markedsføres som 20MB/s.

Konklusion
PNY SD Professional Class 10 er et ret kvikt hukommelseskort, til en absolut rimelig pris. Har du et avanceret kompakt eller superzoom kamera, eller måske et HD Videokamera, så kunne PNY SD Professional Class 10 sagtens være hukommelseskortet for dig – her er fuld valuta for pengene.

Karakter
★★★★½

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 169,- (8GB)

Find den bedste pris på PNY SD Professional Class 10

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
PNY

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox