Pentax Optio P80 – Nyt elegant, ultra tyndt digitalt kamera

pentax_optio_p80

Et elegant, ultra tyndt digitalt kompakt kamerader har et væld af funktioner til ubesværet, at kunne optage flotte portrætter.

HOYA CORPORATION PENTAX Imaging System Division har den glæde, at kunne præsentere PENTAX Optio P80 digital kompakt kamera. Dets ultra tynde letvægtsdesign gør det muligt, at have det med hvor som helst og når som helst – mere som et “accesory” end et kamera.
Det nye Optio P80 er den nyeste model i serien af de populære Optio digitale kompakte kameraer og har et kompakt og letvægts kamerahus. Endvidere har det en lang række avancerede funktioner til optagelse af strålende, skarpe og fokuserede portrætter. Disse omfatter: en opgraderet version af ansigtsgenkendelse AF & AE-funktion, som lader fotografen fange motivets ansigt i optimal fokus og eksponering, selv fra diagonale vinkler og i forskellige poseringer; et nyt “Small Face” filter, som bevirker et mere attraktivt og bedre proportioneret motiv ved at gøre ansigtet en anelse mindre i forhold til kroppen; og en mere lydhør version af Auto-Tracking AF funktion, som hjælper med at holde et bevægende motiv i konstant fokus.

Vigtigste funktioner

1. Stilfuldt, ultra tyndt kamerahus
Optio P80 har et kompakt, ultra tyndt kamerahus der gør det ideelt at medbringe ikke kun på rejser og til fritidsbegivenheder, men også på daglige udflugter og til forretningsmøder. Ved at kombinere mange designelementer – herunder et førsteklasses aluminiumlegerings kamerahus og flotte krombelagte dele, der funkler fra alle vinkler – har kamerahuset et smukt elegant finish, som gør kvaliteten endnu bedre. PENTAX´s innovative “Sliding Lens System”* og en effektiv monteringsteknologi har bidraget til en væsentlig reduktion af vægt, hvilket gør Optio P80 ekstremt kompakt og let. Den tyndeste del af kamerahuset måler blot 16,5mm i dybden, trods et 4X optisk zoomobjektiv og en stor 2,7” LCD skærm.
* PENTAX originale objektiv opbevaringsmekanisme, hvor de centrale objektivgrupper forskydes fra den optiske akse og hele objektivet er gemt i lodrette trin i objektivets cylinder. Som følge heraf, er den samlede længde af objektivets fuldt tilbagetrukne position stærkt reduceret, hvilket bidrager til en reduktion af kamerahusets dybde.

2. Opgraderet automatisk ansigtsgenkendelsesfunktion
Optio P80´s ansigtsgenkendelse AF & AE funktion har fået en noget større opgradering i forhold til den foregående version. Ud over evnen til automatisk at registrere op til 32 ansigter på blot 0,03 sekunder, kan funktionen nu opfange om et motiv står diagonalt til kameraet eller om vedkomne har hovedet på skrå. Det har også andre brugervenlige funktioner, der hjælper fotografen med at producere attraktive portrætter med en minimal indsats: En ny “Small Face” filter, som bevirker at motivets ansigt synes mindre i forhold til kroppen end det faktisk er uden, at gå på kompromis med den overordnede balance i portrættet. Endvidere har det “Smile Capture” funktion, der automatisk tager billedet i det øjeblik kameraet opfanger at motivet smiler; “Blinking Detection” funktion, der advarer fotografen, hvis motivet har lukkede øjne, idet billedet tages.

3. Filmoptagelse i højkvalitets HD format
Optio P80 optager smukke og fejlfrie filmklip i 16:9 HD format (1280 x 720 pixels)** ved en billedhastighed på 30 billeder i sekundet.
** Når Optio P80´s AV output terminal anvendes, vil filmklip blive gemt som almindelig billeddata. Ønsker brugeren at afspille filmklippet i HD format (1280 x 720 pixels), skal data overføres til en computer inden at det kan afspilles.

4. Trefoldig anti-shake-beskyttelse forhindrer forskellige typer rystelser
1) Pixel Track SR-tilstand

Ved optagelse af stillbilleder kompenserer Optio P80´s Digitale SR (Shake Reducion) effektivt for rystelser ved, at behandle de berørte billeder.
2) High-Sensitivity SR funktion***

I dårligt lys vil Optio P80 automatisk forhøje lysfølsomheden til ISO 6400 og opnår derved en hurtigere lukkerhastighed. Denne minimerer uheldige effekter fra kamera- og motivrystelser.
*** Når “High-Sensivity SR” er valgt, er formatet fastsat til 5M (2592 x 1944 pixels)
3) Movie SR funktion ****
Ved filmoptagelse forhindrer Optio P80 uskarpe billeder ved effektivt, at minimere irriterende kamerarystelser ved brug af eksklusivt software.
**** Når Movie SR funktion er valgt, vil vinklen blive smallere end normalt ved optagelse.

5. 4X optisk zoomobjektiv som dækker fremragende fra vidvinkel til telefoto
Trods sine kompakte dimensioner, er Optio P80 udstyret med et 4X optisk zoomobjektiv som dækker en fokallængde fra 4,9mm til 19,6mm (svarer til et 35mm format med en vidvinkel på ca. 27,5mm til 110mm telefoto). Takket være denne brede zoom rækkevidde, kan Optio P80 bruges til en bred vifte af motiver og scener – fra storslået landskaber til gruppebilleder, taget i et lille rum.

6. Høj billedkvalitet
En kombination af 12,1 effektive megapixels, PENTAX´s udviklede billedbehandlingsprocessor og et PENTAX zoomobjektiv med god ydeevne betyder, at brugeren kan producere nogle fantastiske prints i høj kvalitet og med skarpe kant-til-kant prints, selv når billederne er forstørret til et større format.

7. Andre funktioner
1) Vertikal Snap funktion, til at optage billeder i vertikal position på samme lette fremgangsmåde som ved funktionen på en mobiltelefon.
2) AutoPicture funktion, som automatisk vælger den bedste optagelse ud, af otte optagelser.
3) En række digitale filtre, herunder det nyligt tilføjede “Toy Camera”, som kan tilføje særprægede effekter på allerede optagne billeder.
4) D-Range indstilling, til forhindring af hvidvaskede- (overeksponerede) og underbelyste områder i billedet
5) Favorites funktion, til at gemme reducerede størrelsesfiler af foretrukne billeder i kameraet og genkalde dem efter ønske
6) Digital Wide funktion, til at skabe et panoramisk, ultra vidvinkel billede fra to billeder (svarende til et billede taget med et ca. 20mm objektiv i 35mm format)
7) Frame composite funktion (med 90 dekorative rammer lagret i kameraet) til at optage eller komponere billeder med.8) Image Recovery funktion, for at generhverve billeder der er slettet ved et uheld.

Pris og tilgængelighed
Udsalgspris: Ca. 1699,-
Forventes klar til levering ultimo august.
Klik her for at forudbestille Pentax Optio P80 hos Befro.dk

Kilde: Westheimer A/S

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox