Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S

Det er ikke længe siden af Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S blev annonceret og vi har nu haft mulighed for at teste objektivet  forbindelse med vores anmeldelse af Panasonic Lumi DMC-GX1.

Det der adskiller Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S fra mange andre Micro Four Third objektiver, er at det er yderst lysstærkt, F2.8 over hele spektret fra 12-35mm derudover er det udstyret med billedstabilisering.

Hvad er der i kassen?
Se vores unboxing af Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S i videoen nedenfor.

Design og funktionalitet
At Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S er et objektiv lidt ud over det sædvanlige mærker man straks man får det i hånden, det er ikke fordi det er specielt tungt, men det er solidt og virker enormt holdbart. Finishen er rigtig lækker og objektivet er endda udstyret med en pakning ved fatningen der beskytter mod vand og snavs. Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S er udført  samme materiale som Pansonic’s G-serie kameraer og er med metalfinish. Objektivet måler 73,8 mm og vejer 305 gram. Det virker måske en smule voldsomt på et mindre systemkamera, men det er prisen der betales for høj billedkvalitet. Fatningen er Micro Four Thirds og det er særlig velegnet til brug sammen med Pansonic’s systemkameraer i G-serien.

Objektivet er bl.a. udstyret med Nano Surface Coating der er en behandling af glasset der minimere ghosting og refleksioner, derudover er der teknikken for optimere at billedkvaliteten fra hjørne til hjørne og for minimering af kromatisk aberration – kort sagt er alt gennemtænkt til mindste detalje.

På objektivet er mulighed for at aktivere og deaktivere den indbyggede billedstabilisering som fungerer praktisk talt lydløs i brug, det samme gælder autofokussen som er meget kvik og næsten også lydløs – dette er specielt lækkert ved optagelse af video.

Objektivet leveres med modlysblænde af “flower” typen og der kan naturligvis monteres alverdens filtre derpå, så længe de er 58mm.

Billedkvalitet
Som tidligere nævnt er Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S benyttet sammen med et Panasonic Lumix DMC-GX1 systemkamera og den præcise kvalitet afhænger naturligvis også af hvilket kamera det benyttes sammen med.

Eksemplerne nedenfor er alle taget med Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S på et Panasonic Lumix DMC-GX1 systemkamera og billederne er hverken redigerede eller beskårede, de er direkte fra kameraet.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#131

Konklusion
Der kan ikke herske tvivl om at Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S er et rigtig lækkert objektiv og hvem kunne ikke ønske sig et standard zoom objektiv med F2.8 over hele spektret? Det er  perfekt til all-round fotografering og klarer sig glimrende indendørs da det er yderst lysstærkt.

Har man købt et systemkamera til et par tusinde kroner, kan det måske virke overkill at smide et objektiv på som Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S, der koster omkring 9000,- men man får vitterligt også et objektiv i særklasse – men kameraet skal naturligvis også følge med.

Der findes naturligvis dedikerede ejere af systemkameraer, men det er ikke mit indtryk at det er dem der er først til at smide små 10.000 for et lysstærkt objektiv, her var DSLR folket nok lidt nemmere at lokke sådanne summer ud af.

Lækkert er de uden tvivl, dyrt er det desværre også – Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S er for feinschmeckeren der ikke går på kompromis.

Karakter

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: Ukendt
Set til 8695,-

Find den bedste pris på Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S

Udlånt af
Panasonic

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox