Panasonic Lumix DMC-GX1

De fleste kameraproducenter har i dag et eller flere systemkameraer og Panasonic er en af dem der har gjort en del ud af disse typer kameraer. Modellen vi anmelder denne gang hedder Panasonic Lumix DMC-GX1 og er et mere prisbilligt kamera der i skrivende stund fås fra omkring 4000,- med 14-42mm objektiv. Panasonic Lumix DMC-GX1 er bl.a udstyret med 16 megapixel LIVE mos sensor, Full HD video, touchskærm og et robust og brugervenligt design.

Læs videre og find ud af om Panasonic Lumix DMC-GX1 er dit næste, eller måske første –  systemkamera.

Design og funktionalitet
Det første der slog mig da jeg fik Panasonic Lumix DMC-GX1 i hånden, var at det var utrolig robust og lidt “reto-agtig” i designet. Stilen og formen er meget klassisk, men dette lidt firkantede retro-design er meget oppe i tiden så Panasonic Lumix DMC-GX1 ser så ingen måde “gammeldags” ud.

Panasonic Lumix DMC-GX1 er et forholdsvis stort kamera, så man har et rigtig fornuftigt greb på det da det er til at få fat omkring. Vægten siger 318 gram med batteri og SD-kort, men uden objektiv, så hertil skal ligges noget ekstra vægt – alt efter hvilket objektiv der benyttes. Kvaliteten og finishen er helt i top, det virker solidt og holdbart og det er helt tydeligt at der ikke er brugt de billigste materialer. Når kameraet holdes med højre hånd, har man et fast greb takket være grebet i blød gummi, samt fordybningen ved kommandohjulet hvor tommelfingeren kan hvile.

Foran på Ekstra overførsel er bajonet til Micro Four Thirds objektiver, og AF hjælpelys. På højre side, set bagfra er HDMI, AV og stik til fjernbetjening placeret bag et dæksel. I venstre side er den indbyggede højttaler placeret. På toppen af Ekstra overførsel er den indbyggede pop-up blitz, tilbehørssko til ex. ekstern blitz, stereo mikrofon til videooptagelse, programhjul, on/off knap, udløser, dedikeret videoknap samt iA knap der nemt og hurtigt aktivere iA tilstanden.

Bagpå Panasonic Lumix DMC-GX1 er skærmen på 3″ den dominerede faktor, opløsningen på 460.000 pixels er ikke imponerende i dag, men den gør det faktisk ret godt og er ganske lysstærk og klar. Denne skærm er fast, dvs. den kan hverken vippe, dreje eller snurre rundt som nogle andre skærme kan. Over skærmen er knap til manuel aktivering af pop-up flash, visning af billeder/video, AF/AE lock, og kommendohjulet. Til højre er de gængse knapper til navigering.

Når man tænder Panasonic Lumix DMC-GX1, så ligner det de fleste andre Panasonic kameraer, mht. menuernes opbygning og den generele betjening, hvilket helt afgjort er en god ting. Menuerne er på dansk og ganske nemme at finde rundt i.

Via programhjulet øverst man kan vælge imellem en lang række automatiske og semi-automatiske og manuelle tilstande;

  • Kreativ kontrol: Giver mulighed for at tilfører forskellige filtre, ex. miniature, low key, sepia ol.
  • P: Program automatik
  • A: Blændeprioriteret
  • S: Lukketidsprioriteret
  • M: Manuel, fuld manuel kontrol
  • C1 + C2: Lav din egen tilstand og gem den her, perfekt hvis du ofte fotografere med samme indstillinger
  • SCN: Scene tilstand, vælg mellem 17 præ-definerede scenetilstande, ex. solnedgang, mad, blomster ol.

Udover disse, er der en knap der altid kan aktiveres, nemlig iA knappen. Denne knap der dækker over Intelligent Auto, og overtrumfer den valgte tilstand. I iA tilstand er alt automatisk og dine muligheder er begrænsede, til gengæld skal du ikke gøre andet end at pege på motivet, fokusere og trykke på udløseren. Det er nemt og det er rigtig smart at tilstand nemt kan aktivere og deaktivere vha. én knap, hvis svigermor, kæresten eller en anden som måske er mindre “nørdet” ønsker at skyde et par billeder med kameraet, mens du selv har fundet den perfekte opsætning i M tilstand.

De mange automatiske og semi-automatiske tilstande gør Panasonic Lumix DMC-GX1 nemt at bruge for både nybegynderen og den der ved lidt mere omkring fotografering og de mange tilstande gør det muligt at lave lidt mere kreativ fotografering uden forudgående kendskab til indstillinger ol. Touchskærmen gør det ekstra nemt at vælge fokuspunkt eller lignende, og kan i nogle tilfælde gøre det lidt hurtigere at skifte indstillinger da det hele sker direkte på skærmen, fremfor man skal bøvle med menuer og knapper – det er småting, men med til at gøre det hele lidt mere smidigt at arbejde med.

Alle førnævnte tilstande er også tilgængelige ved videooptagelse, altså selv de effektfulde filte såsom sepia, high key ol., hvilket er med til at give videoen langt mere kant end man er vant til. Det betyder så også at man kan personliggøre videoen i langt højere grad end man måske har været vant til. Videooptagelse sker i AVCHD eller MP4 og den maksimale opløsning er Full HD, altså 1920 x 1080. Autofokussen ved video er ret hurtig og med et lysstærkt objektiv kan der laves ret fede videoklip, uden det helt store arbejde.

Se vores preview video nedenfor, for et indtryk af både størrelse, funktion og features.

Billedkvalitet
Billedkvaliteten afhænger i høj grad af objektivet der benyttes sammen med Panasonic Lumix DMC-GX1, så nedenstående billed-eksempler bør kun ses som vejledende, der er brugt et Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S objektiv, der er forholdsvis dyrt, til alle billederne.

Generelt set, så er billederne taget med Panasonic Lumix DMC-GX1 af rigtig høj kvalitet, med en fantastisk detaljegrad, flotte mættede farver og en rigtig god skarphed.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#129

Videokvalitet
Det er en ren fornøjelse at optage video med Panasonic Lumix DMC-GX1, da du får det bedste fra DSLR og kompaktkameraet samlet i ét kamera. Du får muligheden for den kreative frihed og kontrol som kendetegner DSLR kameraet, samtidig med at du kan lege med både blænde, lukketid og meget andet. Derudover får du en fuldstændig lydløs og hurtig autofokus som du kender det fra kompaktkameraer, samlet set giver dette muligheder for at lave rigtig lækker video med fede detaljer – også selvom man kører på 100% automatik. Igen afhænger videokvaliteten og muligheder,  af objektivet og nedenfor er brugt det samme som til still-billederne, altså det nye Panasonic LUMIX G X VARIO 12-35mm F2.8 ASPH Power O.I.S der er forholdsvis dyrt.

Video optages i enten AVCHD eller MP4, og opløsning op til Full HD – det er som det skal være!

Nedenfor et videoklip optaget med Panasonic Lumix DMC-GX1.

Konklusion
Jeg må ærligt erkende at jeg ikke har været den store fortaler for systemkameraer, for hvorfor skal man betale det samme for et systemkamera som et “ægte” digitalt spejlreflekskamera? Jeg har dog med tiden ændret mening! Der er rigtig mange der investere i et DSLR kamera med det formål at “tage gode billeder”, det ligger nærmest i det at have et DSLR kamera, at billederne blive gode – det er bare ikke altid tilfældet, og specielt ikke hvis man ikke ønsker at rode lidt med indstillinger og skal man bruge det til video stiger de fleste alm. forbrugere helt af, det er simpelthen for besværligt og langsomt.

Systemkameraet forener de 2 verdner i den smuk symfoni – alt det “nemme” og automatikken fra kompaktkameraet og mulighederne for manuel kontrol, udskiftelig objektiver mv. fra DSLR kameraet – så du kan både tage lækre billeder, uanset om du er nørdet eller ej – og video kan du også optage uden at have været en tur omkring filmskolen.

Nu findes der efterhånden et hav af systemkameraer og der findes naturligvis også gode og dårlige i blandt, men Panasonic Lumix DMC-GX1 er bestemt blandt de bedre. Du får et kamera med et robust design, nem betjening og glimrende billedkvalitet – alt sammen til en ret fair pris! Panasonic Lumix DMC-GX1 er et fremragende alternativ til DSLR kameraet og særligt til alle dem der faktisk ikke rigtig gider rode med indstillinger, opsætninger ol.

Karakter

Pris og tilgængelighed
Set til 3988,-

Find den bedste pris på Panasonic Lumix DMC-GX1

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Panasonic

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

8 comments

  1. Hej

    Jeg har et ældre Panasonic Lumix DMZ-FZ8, såvidt jeg husker.

    Der er et par ting der har irriteret mig, så vil lige høre ang. dette lækre kamera.

    Hvor hurtigt kan man komme i gang? Altså fra slukket tilstand til billedet kan tages og til videoen optager?

    Og så om man kan zoome imens man filmer, det mangler jeg nemlig ret kraftigt.

    På forhånd, tak

    Martin

  2. Hej Martin,

    Jeg har desværre ikke lige “tid” på hvor hurtigt det starter, men det vil med stor sandsynlighed være meget hurtigere end dit nuværende.

    Du kan sagtens zoome under optagelse, men da det er et “rigtigt” objektiv der sidder foran, skal du manuelt gøre det ved at dreje på zoom-ringen.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Hvis du skal anbefale et godt system kamera, hvilket vil du så anbefale?
    Baggrunden for at vælge systemkamera fremfor spejlreflekskamera er størrelsen.

    Med Venlig Hilsen
    Dagmar

  4. Hej Dagmar,

    Det er svært at komme med en generel anbefaling, det afhænger meget af brug, krav, prisklasse mv., men pt. kunne et GF5 være et godt bud, hvis man går efter et kompakt systemkamera;
    https://www.mydigitalphotos.dk/panasonic-lumix-dmc-gf5/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Torben Bech Jensen

    Interessant det bliver spændende at se en anmeldelse af det nye GH3.
    Mvh Torben

  6. Hej noel.
    Jeg ved selvfølgelig ikke om du stadig sidder i den anden ende, men jeg håber håb at søge et godt råd ved dig. 🙂
    Vi har Panasonic gx1 med standard 42-14mm linse.
    Nu vil jeg gerne vide, hvilken linse man skal købe, hvis man skal have noget optimalt til at tage portrætter/babybilleder? Har hørt at man evt kan købe olympus linser.
    Hvad vil du anbefale?
    På forhånd tak for hjælpen!

  7. Hej Dagmar,

    Mit umiddelbare bud vil være Sigma’s 30mm:
    http://www.befro.dk/shop/sigma-af-30mm-26688p.html

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  8. Hej noel.
    Mange tak for hjælpen.
    En anden linse jeg har fået anbefalet hedder olympus 25mm 1,8.
    Hvordan vil du vurdere den i forhold til den som du selv har anbefalet?

    Mvh dagmar

    Og på forhånd tak for hjælpen 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox