Panasonic Lumix DMC-GF2C

Det er endnu engang blevet tid til at kigge nærmere på et Panasonic kamera, noget jeg normalt altid ser frem til med stor glæde, da jeg endnu har tilgode at blive skuffet på den konto.

Kameraet vi har fingrene i denne gang, hedder Panasonic Lumix DMC-GF2C. Der er tale om en afløser/efterfølger for den tidligere mode, GF1, som ligeledes var et system kamera baseret på Micro Four Thirds konceptet. Panasonic Lumix DMC-GF2C er et rimelig kompakt systemkamera, og faktisk et af de mindste i sin klasse. Denne model fås i 2 udgaver, med enten et fast 14mm objektiv, eller et 14-42mm zoom objektiv, det er førstnævnte vi har på testbænken.

Lad os finde ud af om dette Micro Four Thirds er vejen frem, eller der stadig er noget tilbage at ønske…

Hvad er der i kassen?
Panasonic Lumix DMC-GF2C leveres i en forholdsvis lille sølvfarvet æske, som til gengæld vejer godt til.

I æsken finder man følgende;
CD-ROM med manual, CD-ROM med software, trykt manual på flere sprog, USB kabel, AV-kabel, skulderrem, strømkabel, batterioplader, genopladeligt batteri, objektiv – i dette tilfælde et 14mm, samt selve kameraet.

Design og funktionalitet
Panasonic Lumix DMC-GF2C ligner forgængeren, GF1 til forveksling, og størrelsesmæssigt er vi ovre i en mellemting mellem et superzoom og et spejlrefleks kamera, men dog stadig til superzoom kameraets fordel, rent størrelsesmæssigt.

Panasonic Lumix DMC-GF2C er i super lækker sort udførsel, og har på en gang både et retro, og moderne look. Vægten siger 475 uden objektiv, så der er også en vis tyngde bag Panasonic Lumix DMC-GF2C og det synes jeg ret godt om! Generelt har man et super indtryk af at Panasonic Lumix DMC-GF2C er i rigtig god, solid, kvalitet når man tager det i hænderne.

På fronten af Panasonic Lumix DMC-GF2C sidder objektivet, og AF-hjælpelyset. På højre side er HDMI og AV out gemt bag en lille låge, og i bunden er batterilugen, slot til SD/SDHC/SDXC hukommelseskort og gevind til montering på stativ. Øverst på Panasonic Lumix DMC-GF2C er der en pop-up blitz, blitzsko/tilbehørssko, on/off knap, en udløser samt dedikeret video og iA knap. iA knappen gør at Panasonic Lumix DMC-GF2C læser motivet og vælger indstillinger derefter.

Bagpå Panasonic Lumix DMC-GF2C er det skærmen på 3,0” der er det dominerende element, og derudover er der et kommandohjul placeret øverst til højre til tommelfingeren, samt de gængse knapper til visning af billeder og navigering i menuerne. Øverst i venstre hjørne sidder en lidt mere spændende knap, nemlig knappen til aktivering af den indbyggede pop-up blitz.

Når man tænder Panasonic Lumix DMC-GF2C så minder det en del om de fleste andre kameraer, men så hører lighederne også op. For det første er Panasonic Lumix DMC-GF2C udstyret med en stor 3,0” skærm med god opløsning – som endda er trykfølsom. Det betyder at du bare trykker på knapperne direkte på skærmen, i stedet for at fedte rundt med knapperne på selve kameraet. Det er ikke første gang det er set, men det er nu en ret lækker lille detalje.

En ting du måske allerede har bemærket, er at der ikke er noget hjul til valg af tilstand, og det er ganske enkelt fordi det gøres direkte i menuen, og her kan du vælge mellem tilstandene, P, A, S, M og iA, min farve, scenetilstand og en tilstand som du selv kan definere. Der er alt hvad man kan få brug for, og vælger man den nemme løsning, scene-tilstand, er der hele 17 tilstande at vælge imellem!

Menuen på Panasonic Lumix DMC-GF2C er naturligvis på dansk, og den har fået et ”facelift” i forhold til tidligere modeller, så den fremstår lidt mere grafisk og indbydende, når du kommer ned i undermenuerne ligner de dog sig selv.

Kigger vi lidt mere på de rå specifikationer, så er Panasonic Lumix DMC-GF2C udstyret med en sensor på 12,1 megapixel, og her skal man i høj grad huske på at megapixel ikke er lig god billedkvalitet, for de 12,1 megapixel gør det fremragende!

På videosiden er vi naturligvis i Full HD opløsning, og lyden er optages er i stereo, intet mindre kan gøre det, så også her er vi ret godt dækket inde.

Skulle man være en 3D fan, så kan du faktisk også købe et særligt 3D objektiv til lige netop Panasonic Lumix DMC-GF2C, hvor godt det fungere ved jeg dog ikke, da jeg endnu ikke har afprøvet dette.

Det er ret tydeligt at Panasonic med Panasonic Lumix DMC-GF2C prøver at ramme et ret bredt publikum, for der er både de manuelle og de automatiske tilstande, og kameraet er generelt super nemt at gå til, uanset om du er nybegynder eller kamerahaj. Med den billedkvalitet som Panasonic Lumix DMC-GF2C kan levere er det en skarp konkurrent til spejlrefleks kameraet, uanset om man fravælger det fordi det er for stort, for besværligt eller bare blot søger et lommevenligt alternativ.

En anden, ret blæret, feature er at du kan bruge fingeren til at vælge hvor Panasonic Lumix DMC-GF2C skal fokusere, det gør det altså nemt og hurtigt at skifte fokus, eller placere det lige netop der hvor man ønsker det.

Nedenfor findes en video hvor de mest basale funktioner på Panasonic Lumix DMC-GF2C kort demonstreres.

Billedkvalitet
Jeg har brugt Panasonic Lumix DMC-GF2C som det primære kamera i en periode på omkring 1 mdr., og i den periode har jeg faktisk ikke savnet mit Canon EOS 7D som normalt er mit primære kamera. Det siger et eller andet sted noget omkring den kvalitet som man kan forvente af Panasonic Lumix DMC-GF2C, dog vil der naturligvis stadig være en del situationer hvor DSLR’eren er overlegen, men til helt almindelig hverdagsbrug synes jeg ikke at have oplevet en betydelig forskel i brug og den efterfølgende billedkvalitet.

Det objektiv som det anmeldte eksemplar blev leveret med, leverer skarpe billeder med den helt rigtige slørede baggrund som gør det utrolig lækker at skyde portrætter og nærbilleder generelt, selvom det måske ikke lige er et fast 14mm objektivs stærke side, det klarer dog opgaven fornemt alligevel.

Generelt er billedkvaliteten super høj og der er pæne mættede farver og en høj grad af detaljer, også selv om du efterfølgende zoomer ind på billederne i Photoshop eller lignende billedbehandlingsapplikation.

Nedenfor findes en række billeder taget med Panasonic Lumix DMC-GF2C, fælles for dem alle er at de hverken er redigerede eller beskårede.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#103

Videokvalitet
Panasonic Lumix DMC-GF2C skyder video i Full HD, men det er der nu i sig selv ikke noget revolutionerede i, for det kan mange DSLR og kompaktkameraer i dag. Udover Full HD opløsning, optages lyden i stereo, og det er her Panasonic Lumix DMC-GF2C adskiller sig ra mængden.

Generelt er videokvaliteten super, men man skal lige vænne sig til at filme med lille dybdeskarphed, som objektivet giver mulighed for. Når man mestre dette, kan du dog optage langt mere spændende og kreativ video, end med stor dybdeskarphed.

Nedenfor findes et klip optaget med Panasonic Lumix DMC-GF2C i Full HD opløsning.

 

Konklusion
Panasonic Lumix DMC-GF2C formår at kombinere det bedste fra DSLR verdenen, og det bedste fra kompaktkameraerne… Med Panasonic Lumix DMC-GF2C får du et kamera der kan betjenes af alle, både mor, far og børn – uden at nogle vil føle de mangler noget. Kameraet er så lille at det passer i de mindre tasker, og er du en af dem der lader DSLR kameraet blive hjemme fordi det er for stort at slæbe rundt på, så kunne Panasonic Lumix DMC-GF2C være svaret på dine bønner.

Både billeder og video er fremragende, og du får en billedkvalitet der er meget tæt på det et gennemsnitlig DSLR kamera kan præstere, og med features som bl.a. touchskærm og udskiftelige objektiver er der heller ikke sparet funktionerne.

Samlet set er Panasonic Lumix DMC-GF2C er rigtig lækkert kamera, og byder på uovertruffen billedkvalitet, video og features generelt, og denne gang ser det ud til at Panasonic har ramt plet mht. prisen, for Panasonic Lumix DMC-GF2C fås til omkring 4000-5000,- alt efter hvor man køber det, og så er det jo faktisk et alternativ til de mindre DSLR kameraer, og et rigtig godt alternativ endda. Især hvis man egentlig bare gerne vil have den sprøde billedkvalitet fra DSLR kameraet, kombineret med størrelsen og automatikken fra et kompaktkamera. Eneste ulempe, set med mine øjne, er udvalget af objektiver, og priserne på disse…

Karakter
★★★★☆
80 %

Pris og tilgængelighed
Set til ca. 4300,-

Find den bedste pris på Panasonic Lumix DMC-GF2C

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Panasonic

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox