Anmeldelse: Panasonic Lumix DMC-FZ72

01Panasonic har lige lanceret to nye kameraer. det kompakte LF1, og ultra-zoom kameraet FZ72. I denne anmeldelse skal vi se nærmere på FZ72, LF1 anmeldelsen er undervejs.

DMC-FZ72 er et forholdsvist let kamera på 16,1 MP, der skyder video i Full HD og har en imponerende optisk zoom der svarer til 20mm til 1200 mm, altså 60 gange optisk zoom!

Hvad er der i kassen?

  • DMC-FZ72 inkl batteri
  • Oplader
  • AV kabel
  • USB kabel
  • Objektivdæksel + snor
  • Skulderrem
  • CD-ROM med manual og software

Panasonic Lumix DMC-FT72 udvalgte specifikationer

  • Dimensions (W x H x D) – 130.2 x 97.0 x 118.2 mm / (5.13 x 3.82 x 4.65 inch)
  • Weight – Approx. 562g without Battery and SD Memory Card (1.24 lb) / Approx. 606g with Battery and SD Memory Card (1.34 lb)
  • Camera Effective Pixels – 16.1 Megapixels
  • Sensor Size / Total Pixels / Filter – 1/2.3-type High Sensitivity MOS Sensor / Total Pixel Number 16.8 Megapixels / Primary Color Filter
  • Aperture – F2.8 – 5.9 / Multistage Iris Diaphragm (F2.8 – 8.0 (W), F5.9 – 8.0 (T))
  • Optical Zoom – 60x
  • Focal Length – f = 3.58 – 215mm (20 – 1200mm in 35mm equiv.) / (22 – 1320mm in 35mm equiv. in video recording)
  • Lens – LUMIX DC VARIO / 14 elements in 12 groups / (6 Aspherical Lenses / 9 Aspherical surfaces / 3 ED Lenses)
  • Optical Image Stabilizer – POWER O.I.S. (On with Active Mode (only for Motion Picture) / Off)
  • 2- Speed Zoom – Yes
  • Focusing Area – Normal: Wide 30cm – infinity / Tele 150cm – infinity
  • AF Assist Lamp – Yes (On/Off)
  • Focus – Normal / AF Macro / Macro Zoom / MF / Quick AF On / Off (on in Intelligent Auto)
  • AF Metering – Face / AF Tracking / 23-area / 1-area (flexible / scalable)
  • Shutter Speed – Still Image: / Approx. 8 – 1/2,000 sec / Starry Sky Mode: 15, 30, 60 sec / Motion Picture: / Approx. 1/30 – 1/20,000 sec / Creative Video Mode: 1/8 – 1/20,000 sec
  • Viewfinder – 0.20″ Color EVF (202K dots equiv.), Field of View: Approx. 100%, Lens 19.6x
  • HD Video – 1920 x 1080 pixels / 1280 x 720 pixels / 1280 x 720 pixels / 640 x 480

Design

Det første der slog mig da jeg pakkede kameraet ud, var den lave vægt. Det har faconen som et mindre spejlreflekskamera, men det er en hel del lettere. Det er en behagelig overraskelse hvis man skal gå rundt med det om halsen en hel dag. Materialerne er sort plastik, undtagen en metal ring omkring objektivet. Man holder godt om det, og i det hele taget virker det fornuftigt bygget, der er ikke noget der knirker eller virker skrøbeligt.

03

På toppen af DMC-FZ72 finder vi den traditionelle drejeomskifter som vælger hvilken tilstand kameraet skal være. Den drejer tilpas stramt til at man ikke kommer til at dreje den ved et uheld. Der er 10 forskellige tilstande at vælge i mellem, alt fra 100% auto til de mere manuelle indstillinger, og en dedikeret filmtilstand. Her ser vi også den blanke udløserknap, der er omkranset af en kontakt til zoomen. Zoomen har to hastigheder, alt efter hvor hårdt man trykker knappen til siden. På toppen sidder også en dedikeret film-optageknap, så man hurtigt kan starte en optagelse. Det er også på toppen at vi finder en hot-shoe til en ekstern flash (noget man ikke ser så ofte på alt-i-et kameraer). Lige foran hot-shoen sidder den indbyggede pop-up flash, og oven på den sidder en stereo mikrofon der bliver brugt under filmoptagelse. Der er også knapper til at indstille hvordan kameraet skal fokusere, og en knap til at vælge mellem de mange “burst” tilstande, så man kan tage en stribe billeder hurtigt efter hinanden.

02

På bagsiden ser vi den store, og klare skærm. Over den finder vi den elektronisk søger. Til venstre for søgeren sidder den mekaniske udløser der slår den indbyggede flash op. Til højre sidder en knap til at vælge mellem skærm eller søger. Ved siden af den finder vi en AF/AE lock knap, så man kan låse enten fokus eller eksponering mens man er i gang med at komponere sit billede. Øverst til højre finder vi et drejehjul som man ellers kun ser på spejlreflekskameraer. Hjulet bruges bl.a. til at indstille fokus manuelt hvis man har valgt det i en menu. Under rækken af knapper øverst, finder vi knapper til at vælge fokustilstand, til at vise de optagede billeder og film, til at slette det aktuelle billede, og en knap hvor man vælger hvilke informationer man ønsker at se på skærmen. Det er også på bagsiden vi finder den klassiske 5-vejs knap til at navigere rundt i kameraets menuer, og som også virker som genvejstast til de mest brugte indstillinger, ISO, hvidbalance og selvudløser.

04

På forsiden er der ingen knapper, kun et hul til AF hjælpelyset, og så det store objektiv.

Funktionalitet

Panasonic Lumix DMC-FZ72 er nemt at gå til hvis man bare skal tage nogle billeder på auto. Så bliver det ikke meget nemmere end at dreje omskifteren over på  iA (intelligent auto indstilling) og så vælger kameraet selv de korrekte indstillinger. F.eks. hvis man holder kameraet tæt på motivet, så “opdager” det at det skal bruge macro tilstand for at tage billedet og skifter selv over. Det er faktisk rigtigt smart for dem der ikke interesserer sig for teknik og bare vil tage nogle fornuftige billeder. Zoomen kører let, og fordi der er to hastigheder så kan man nemt zoome hurtigt ind på motivet og så bruge den langsommere hastighed til at finjustere billedudsnittet. Når man zoomer helt ind, så fordobler objektivet næsten sin længde.

05

DMC-FZ72 har indbygget billedestabilisering, og den er utrolig effektiv. Selv når man har zoomet helt ind, så eliminere systemet rigtigt mange af de små rystelser. Zoomen begynder ved 20 mm (i 35 mm ækvivalent) og det er faktisk meget vid-vinklet, så det betyder at man ikke skal så langt væk fra motivet for at få det hele med. Det er rigtig praktisk til f.eks. festfotos indendørs hvor pladsen kan være begrænset. I den anden ende af skalaen så er 1200 mm en rigtig kraftig zoom, den er faktisk lige på grænsen af det brugbare, fordi at man ofte vil bruge den til at tage fotos af ting der er langt væk, og her kan selve afstanden og mængden af ustabil luft mellem motiv og kamera gøre at motivet ikke vil stå knivskarpt. En anden ting man skal være opmærksom på er at den mindste afstand man kan fokusere på, øges med zoomen. Ved 20 mm kan kameraet fokusere ned til 30 cm fra objektivet, hvor det ved fuld zoom er helt oppe på 1,5 meter. Det er en begrænsning man skal være opmærksom på.

Udover standard funktionerne er der også indbygget 15 forskellige kreative effekter man kan bruge når man tager billeder (og nogle virker også når man optager film), der varierer fra at optage i sort hvid, til miniature effekter og andre kunstneriske filtre.

Billedkvalitet

Helt generelt er billedkvaliteten helt fin for et kompaktkamera. Det lider dog under det som rigtigt mange andre kompaktkameraer gør, nemlig støj og grynede billeder på grund af den lille billedsensor. Men det er dog kun noget man ser hvis man nær-studere billederne på en computer. Det lange zoom område er imponerende. Her er to billeder jeg har taget fra samme sted, på samme afstand.

Vidvinkel:

P1020188

Zoom:

P1020190

Selv om objektivet har så stort zoom område, så forvrænger det forbavsende lidt. Dog har jeg lagt mærke til at ting der er placeret helt ude ved kanten af billedet i vid-vinkel kan blive en smule krumme.

Farverne står flot, og ansigter ser naturlige ud. Jeg har skudt alle billederne med auto hvidbalance, og selv indendørs med blandet belysning af halogenlamper og LED lamper klarer den det godt. Under sollys så popper farverne og ser flotte ud.

P1020007

Når man bruger macro indstillingen så kan kameraet næste fokusere på motivet selvom det faktisk rører ved objektivet. Her er problemet at objektivet så skygger for lyset på motivet. Men macro billederne står flot og skarpt når man holder et par centimeters afstand så lyset kan komme til.

P1020182

Hvis man så vælger macro med (digital) zoom så kan man komme overordentlig tæt på (på bekostning af lidt billedkvalitet) Fætteren her var under en centimeter lang, da jeg opdagede ham i sit spind.

P1020187

Se flere billeder taget med Panasonic Lumix DMC-FZ72 i vores galleriet nedenfor.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#!album-144

Videokvalitet

Videokvaliteten er udmærket, her ser man virkelig at billedstabiliseringen virker godt. Det lille videoklip har jeg optaget håndholdt, og indtil jeg zoomer ind, så står det bomstille. Det er også imponerende at hverken billedstabiliseringen eller zoom-motoren kan høres særligt tydeligt de på optagede videoer.

Konklusion

Panasonic Lumix DMC-FZ72 er et imponerende lille zoom kamera. Det har ikke lomme-størrelse, men for et kamera med noget der svarer til 1200 mm zoom, så er det yderst kompakt. Der er kun få klagepunkter. Det ene er at autofokus har det svært ved lav belysning, der skal nogle gange nogle forsøg til før fokus bliver fanget. I videoen ser man også at autofokus er forholdsvist langsomt når man har zoomet ind. Det andet er noget som mange andre kompakte kameraer lider under, og det er problemer ved høj kontrast. Som det ses øverst til venstre i billedet herunder, så er “flyder” lyset over ved skarpe kontraster, og laver lilla kanter.

P1020117

Billedet her var det værste eksempel jeg opdagede, i langt de fleste situationer er  problemet ikke så voldsomt.

Hvis man gerne vil have et kompakt kamera med god zoom, så kommer man ikke udenom DMC-FZ72, der er ganske enkelt ikke andre kameraer i klassen der tilbyder den samme zoom optik. I det store hele så er billedkvaliteten god, og videokvaliteten ligeså. Det er nemt at betjene som begynder, og der er masser af muligheder for at pille ved indstillingerne når man bliver mere fortrolig med kameraet.

+

  • Meget vidvinklet
  • Stort zoom-område
  • Fin billedkvalitet
  • God macro funktion

  • Langsom fokus under dårlige lysforhold
  • Nærfokus på 1,5 meter ved 1200 mm zoom
  • Lilla kanter under ekstreme lysforhold

Karakter

mydigitalphotos_35stars

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 3000,-

Find forhandler og den bedste pris på Panasonic Lumix DMC-FZ72

Om Lars Lund Olsen

Lars er skribent på MyDigitalPhotos.dk Benytter Nikon DSLR samt Nikon CoolPix AW120.

10 comments

  1. Jeg har lige købt dette kamera . Før havde jeg et Panasonic FZ 200. med den kunne jeg på M indstille lukkertid og blænde. På denne her kan jeg også indstille lukkertid og blænde, men når jeg så zoomer ind på den skifter den væk fra det jeg havde indstillet den til. Hvorfor det og er det godt eller skidt ????

  2. Hej Jette,

    Det skylder med stor sandsynlighed at du vælger en blænde der ikke er tilgængelig ved den zoom-faktor du efterfølgende benytter, de fleste objektiver har “differentieret” blænde alt efter om det er indstillet til 50 eller 150mm (Eksempelvis) Prøv at zoom ind, indtil og se om det ikke bliver på de valgte indstillinger.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Hej Noel 🙂
    Jeg er helt ny på området, og fandt jeres anmeldelse god. Er dette kamera fornuftigt til motiver i bevægelse ? 🙂

    Mvh. Mikkel

  4. har lige købt kameraet, men desværre er kort ekstraudstyr, hvilket kort passer til og hvor kan det købes.
    hvor mange billeder kan der værer i apparatet uden kort
    kan du forklarer mig fordelen ved at købe et kort
    tak for hjælpen
    mvh bodil

  5. Lars Lund Olsen

    Hej Bodil

    Ja, kortet er ekstraudstyr, det er det på alle kameraer. DMC-FZ72 bruger et kort der hedder et SD-kort (eller SDHC og SDXC, det er i princippet det samme) De kan købes mange steder, det er nok den mest udbredte kort-type. Online kan de f.eks. købes hos http://www.memoryshop.dk, hvor du kan få 8 GB for under 100 kr. Den indbyggede hukommelse på 200 MB kan måske indeholde 20-30 billeder (gætter jeg, jeg har ikke kameraet tilrådighed længere) og optager du film så er den indbyggede hukommelse slet ikke tilstrækkelig. Når du bruger et SD-kort så kan du lige pludselig tage 1000-vis af billeder og rigtigt mange minutters film. Jeg vil stærkt anbefale dig at købe et SD-kort til kameraet 🙂

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.MyDigitalPhotos.dk

  6. takker, nu skriver de ved SanDisk kortene, at man skal værer opmærksom på hvilket kort kameraet er kompatibel til
    jeg har set på SanDisk extreme sdxc Card 64gb 45 mb
    SDXC UHS 1 er det ok
    mvh bodil

  7. jeg kan ikke finde den danske brugsanvisning på apparatet
    den virker ikke på medsendte disk
    mvh bodil

  8. Lars Lund Olsen

    Jeg vil tro at SanDisk kortet vil virke fint i kameraet. Med hensyn til brugermanualen, så vil jeg anbefale dig at kontakte Panasonic kundeservice: http://www.panasonic.com/dk/kontakt-os.html

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.MyDigitalPhotos.dk

  9. Dansk brugsanvisning søges til Panasonic FZ72

  10. Hej Lone,

    Det finder du på Panasonic’s website;
    https://dlc.panasonic-europe-service.com/EUDocs/GetDoc.aspx?did=235609&fmt=PDF&lang=da&src=3&uilang=en-GB&model=DMCFZ72EP

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox