Panasonic lancerer LUMIX GM1: Suveræn billedkvalitet i et kompakt retrodesign

panasonic-gm1Pressemeddelse

Panasonic løfter i dag sløret for LUMIX GM1, som markerer en helt ny kameraserie i det banebrydende sortiment af LUMIX G Digital Single Lens Mirrorless (DSLM)-kameraer. LUMIX GM1 leverer en unik billedkvalitet og kommer i smukt retrodesign i lommeformat. Kameraet er det mest kompakte LUMIX G-kamera til dato. Det er målrettet fotoentusiaster, som har brug for at fange det unikke øjeblik på farten i en høj billedkvalitet og med kreative udfoldelsesmuligheder.

Overlegen billedkvalitet

Med en 16 megapixel (MP) Digital Live MOS-sensor baseret på Micro Four Thirds-standarder, fanger LUMIX GM1 hvert eneste motiv med høj detaljerigdom og nøjagtig farvegengivelse. Sammenlignet med tidligere modeller[1] er kameraets fotodiode større ved hver enkel pixel. Dynamic range, ISO-følsomhed samt signal/støjforhold er forbedret med 25 procent.

Sammen med Panasonics nyeste Venus Engine billedprocessor indfanger sensoren utrolige detaljer med minimal støj selv under svære lysforhold. Den avancerede Multi-process Noise Reduction-funktion registrerer støj uanset dets omfang, og reducerer det effektivt, mens det bevarer tekstur og fine detaljer.

Kameraets høje billedkvalitet og evne til at optage Full HD (1080p) i AVCHD Progressive og MP4 betyder, at videooptagelserne opnår biografkvalitet. Med Dolby ® Digital og Wind Cut-funktionen, som reducerer baggrundsstøj, tilføres videoen også en ualmindelig god lydkvalitet.

Pris og tilgængelighed

LUMIX GM1 sælges i butikkerne fra slutningen af november til en vejledende pris på 5.995 DKK inkl. 12-32mm objektiv. LUMIX GM1 kommer også i et kit med 20mm objektiv, 12-32mm objektiv og et hånd-grip til en vejledende pris på i alt 8.995 DKK.

Find forhandler og den bedste pris på Panasonic LUMIX GM1

[1] Sammenlignet med DMC-GX1

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox