Nye funktionelle kameraer fra Panasonic

Panasonic lancerer i dag 5 nye kameraer til den populære Lumix-serie.

  • TZ10 et superzoom-hybridkamera med HD-video og GPS-funktion, der fortæller vennerne, hvor du har taget billedet. I samme TZ-serie lanceres søstermodellen TZ8.
  • ZX3 er udviklet specielt til dem, som ønsker en komptakt variant af TZ-serien med HD-indspilning i AVCHD lite.
  • FX66 er et smart ultrakompakt-kamera med HD-video.
  • FT2 er et vandtæt kompaktkamera som passer perfekt til den aktive bruger, der nu kan dykke ned til 10 meters dybde med kameraet.

Bedre billede og film kvalitet med den nye ’Intelligent Resolution’
I de nye modeller har Panasonic integreret den nye teknik ’Intelligent Resolution’, som skaber billeder og HD-film i bedre kvalitet. Processoren Venus Engine HD II, som sidder i kameraerne, er udviklet for at kunne integrere denne teknik.

Med ’Intelligent Resolution’-teknikken identificeres tre billedstrukturer automatisk, når der tages et billede: konturer, detaljerede områder og bløde farveovergange. Konturer forstærkes for at gøre kanter mere skarpe, mens detaljerede områder i billedet fremhæves for at give finere detaljer. For skabe bedre overgange mellem skift i farvenuancer anvendes en støjreduceringproces i Venus Engine HD II. Resultatet er et naturligt og klarere billede, både når der skydes still-billeder og video.

TZ10 – den perfekte rejsekammerat
DMC-TZ10 er den nye model i Panasonics roste TZ-serie. Kameraet er let og elegant og indeholder lækre og smarte funktioner som passer perfekt til rejser. I kameraet er indbygget en 3”-skærm (460K) og en helt ny GPS-funktion, som sorterer dine billeder efter land, by og landemærker. Ved at lagre din position, når billedet tages kan billederne tagges geografisk og deles med venner via et kort på dine sociale netværkstjenster. Din lokation deles via EXIF, og understøtter derfor alle location-based-services, der læser via EXIF.

TZ10 har en 25mm vidvinkelsoptik med 16x intelligent zoom og 12x optisk zoom, hvilket er bemærkesesværdigt højt for så kompakt et kamera.Modellen giver også HD-indspilning af videoer i AVCHD lite, hvilket betyder fordoblet indspilningstid i forhold til Motion JPEG-formatet.

TZ10 er udstyret den den nye Intelligent Resolution-teknik. Lumix-kameraerne har også Panasonics iA (intelligent Auto)-funktion, der automatisk tilpasser og indstiller, så du altid tager gode billeder på den nemmest måde. TZ10 er naturligvis også udtyret med optisk billedstabilisator, så rystelser ikke forplanter sig til det endelige billede.

Sammen med TZ10 lanceres også den prisbilligere søstermodel TZ8, der har en 2,7”-skærm og Motion JPEG-optagelse.

ZX3 – kompaktkamera med AVCHD lite
Det nye hybridkamera DMC-ZX3 er et kompaktkamera med 14 megapixel, som filmer i AVCHD lite, så du sparer plads på hukommelseskortet. Også i denne model har ’Intelligent Resolution’ den avancerede iA. ZX3 kommer med 25 mm vidvinkeloptik, der giver intelligent zoom 10x og 8x optisk.

FT2 – til den aktive
DMC-FT2 er et kamera til den aktive, som opholder sig i mere krævende miljøer. FT2 er vandtæt ned til 10 meter, stødsikkert fra 2 meters højde, støvtæt og klarer temperaturer ned til -10 grader C. Samtidig har kameraet HD-indspilning i i AVCHD lite,  iA-funktionen med optisk billedstabilisator. FT2 har 14,7-megapixel og 28 mm vidvinkeloptik og 6x intelligent zoom (4,6x optisk).

FX66 – ultrakompakt kamera med HD-indspilning
DMC-FX66 et et ultrakompakt-kamera med 14 megapixels. Det er udstyret med intelligent zoom 6,5x (5x optisk) samt 25mm vidvinkeloptik. Med iA-intelligent auto gør kameraet arbejdet for dig, så du altid skyder flotte billeder. I FX66 er den nye Intelligent Resolution-teknik også indbygget. FX66 kan filme i HD med Motion JPEG.

Pris og tilgængelighed
Priser og leveringstider er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: Panasonic

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

3 comments

  1. Har bestemt mig for et DMC-TZ kamera, men skal jeg vælge DMC-TZ7, DMC-TZ8 eller DMC-TZ10.

    DMC-TZ7 er jo billigere end de to andre, da det er ældre, men får jeg mere for pengene ved de to andre?

    Jeg skal bruge det til almindeligt feriebrug.

  2. Hej Lene,

    TZ7’eren er stadig et fantastisk kamera, men da det rent officielt er udgået, skal du nok være lidt hurtig hvis du skal nå at have et inden de sidste er væk fra markedet.

    Skal du have “afløseren” for TZ7’eren er det TZ10’eren, den nye TZ8 ser ud til at afløse TZ6’eren.

    Desværre er både TZ10 og TZ8’eren ikke landet endnu, så jeg har ikke haft mulighed for at teste disse.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Tusind tak for svar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox