Nu kan man købe Creative Cloud-medlemskab

Adobe åbner nu for Creative Cloud, hvor man som medlem får fuld adgang til alle CS6-produkterne. Samtidig frigiver Adobe to nye Touch Apps samt Adobe Muse, som man kan skabe flotte hjemmesider med – uden at skrive en linje kode. Med lanceringen af Adobe Creative Cloud får kreative professionelle og ambitiøse hobbydesignere nu nemmere adgang til Adobes programmer og services.

Adobe har netop åbnet den meget omtalte Creative Cloud. Her kan man downloade alle programmerne i den nye Creative Suite 6, fx PhotoShop, InDesign, Dreamweaver og Illustrator. Creative Cloud er samtidig en ny platform til at opbevare, dele og synkronisere sine filer i skyen, så man fx kan arbejde videre med et professionelt CS6-design hjemmefra og dele det med kollegerne.

”Som medlem af Adobe Creative Cloud får man blandt andet adgang til hele CS6-serien, integration med Adobes Touch Apps, mulighed for at hoste websider og storage, så man kan opbevare sine filer i skyen og arbejde videre på dem overalt. Kort sagt alle Adobes kreative muligheder til en lav månedlig pris,” siger Mariah Andén, nordisk marketingchef for Digital Media hos Adobe.

Adobes produktudviklingsteam vil løbende introducere nye features og apps i Creative Cloud, hvor man som medlem også er sikret altid at have de nyeste versioner og opdateringer. Derudover får medlemmer af Creative Cloud adgang til de to nye HTML5 skrivebordsprodukter, Adobe Muse og Adobe Edge preview.

Ud over Creative Cloud annoncerer Adobe i dag, at man kan købe de to helt nye Touch Apps til iOS, Adobe Proto og Adobe Collage. Samtidig opdateres Photoshop Touch og Adobe Ideas med nye features og udbygget sprogunderstøttelse.

Pris og tilgængelighed
Adobe Creative Cloud er nu tilgængelig i 36 lande og på flere forskellige sprog. Adobe Creative Cloud medlemskab koster 360 kr. om måneden ved medlemskab i et år, og det er også muligt at købe løbende medlemskab for 540 kr. om måneden. Derudover gælder der en særlig introduktionspris på 220 kr. om måneden for kunder, som allerede har købt CS3, CS4, CS5 eller CS5.5 Læs mere på www.adobe.com/go/creativecloud.

Adobe Touch Apps kan købes separat i App Store eller Google Play fra 39 kr. stykket. Opretter man et medlemsskab for et helt år på Creative Cloud, får man Touch Apps til særpris. Læs mere på www.adobe.com/products/touchapps.

Priserne er ekskl. moms og er hentet fra Adobes webbutik.
Kilde: Adobe

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox