Nikon lancerer AF-S DX NIKKOR 18-200MM F/3.5-5.6G ED VR II

dx_18_200_vr_ii_i

Nikon lancerer i dag AF-S DX NIKKOR 18-200MM F/3.5-5.6G ED VR II-objektivet. Dette fleksible NIKKOR-objektiv med 11,1x vibrationsreduktion og “superzoom” erstatter det populære AF-S DX VR Zoom NIKKOR 18-200MM F/3.5-5.6G IF-ED. Det nye objektiv har en række bedre funktioner og en bedre billedkvalitet.

“Zoom-forholdet på 11,1x og den velafbalancerede formfaktor gør det ideelt til alle på farten – og særligt til dem, som ønsker at rejse let. De ændringer, vi har foretaget med det nye Nikkor 18-200, er et resultat af værdifuld feedback fra kunderne,” fortæller Thomas Lorenzen, Product Specialist hos Nikon i Danmark.

Mere praktisk og bedre kvalitet
AF-S DX NIKKOR 18-200MM F/3.5-5.6G ED VR II har en helt ny zoom-mekanisme, som hjælper med at forhindre det, der sommetider kaldes “zoom-vandring”, hvor objektivet bevæger sig under sin egen vægt, når det tiltes. Det nye objektiv er endvidere designet med en ny zoomlås, der gør, at objektivet også er kompakt under transport. AF-S DX NIKKOR 18-200MM F/3.5-5.6G ED VR II har en forbedret version af Nikons Super Integrated Coating, som er en flerlagsbelægning på linseelementet, der hjælper med at reducere ghosting og slørdannelse. Resultatet er en højere billedkvalitet og bedre kontrast.

Objektivet er udstyret med Nikons eksklusive vibrationsreduktion (VR II), så brugerne kan optage med lukkertider, der er op til fire trin* længere, end det ellers ville være muligt. Dermed kan man holde antallet af uskarpe billeder forårsaget af kamerarystelser nede på et minimum. Det optiske VR-system stabiliserer søgerbilledet, så det er nemmere at opnå et mere nøjagtigt autofokus og nemmere at komponere billederne, hvilket gør det ideelt til optagelse i svagt lys uden brug af stativ.

* Fastslået i Nikons test.

Specifikationer

Brændvidde 18-200 mm
Maks. / min. blændeåbning F/3.5-5.6G
Objektivkonstruktion ED-glaselement og asfærisk linse
Billedvinkel 76°-8°
Antal blænderblade 7 (afrundede)
Nærgrænse 0,5 m
Filter-/gevindstørrelse 72 mm
Diameter x længde Ca. 77 x 96,5 mm 
Vægt Ca. 565 g 

 

 

 

 

 

 

AF-S DX NIKKOR 18-200MM F/3.5-5.6G ED VR II kommer i handlen 4. september med en vejledende udsalgspris på 6.995 kr

Kilde: Nikon

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

6 comments

  1. Du har tidligere (med stor succes) guided mig til køb af kamera. (nikon d5000) Har du nogen ide om hvor godt dette objektiv er til sammenligning med det medfølgede 18-55. Sådan rent kvalitetsmæssigt?

  2. Hej Capitals,

    Tak for din kommentar.

    Jeg har desværre ikke prøvet Nikon’s egne 18-200mm, men jeg har prøvet Sigma’s 18-200mm som er væsentlig mere skarp og “detajleret” end det man får fra et 18-55mm kit objektiv. Jeg vil derfor mene at du, udover en bedre brændvidde, får et skarpere og mere detajleret billede, end med dit 18-55mm kit objektiv.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Okay, jamen så er det måske det jeg skal have i kiggerten. Hvilken model var det helt præcist og ved du om det har billedstabilisering`?

  4. Hej Capitals,

    Det er modellen med billedstabilisering, du kan læse vores anmeldelse af det omtalte objektiv lige her:
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-sigma-18-200mm35-63-os/

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Ja, det ser da ikke så skidt ud når tager med at det jo er en hel del billigere. Har du tilfældigvis noget erfaring med Sigmas HSM teknologi. Er det værd at bruge penge på

  6. Hej Capitals,

    Sigma’s HSM motor er både ganske lydsvag og kvik, uden jeg dog synes den adskiller sig væsrntligt fra alle mulige lignende teknologier med andre navne 🙂

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox