Kata 3N1-35 PL

Tilbage i november på fotomessen i City 2, fik jeg en længere snak med en Katas medarbejdere, som kom helt fra Israel for at være med på fotomesse i Danmark. Der er ingen tvivl om, at hun var ekspert og havde stor viden om både materialer, funktionalitet og Katas store udvalg af tasker..

Kata blev startet af to tidligere israelske soldater, som i begyndelsen havde specialiseret sig i at lave militærudstyr. I mere end 10 år forsynede de eliteenheder med kvalitetsudstyr og 1992 valgte de efter større efterspørgsel at starte virksomheden Kata. Kata producerer i dag kvalitetstasker til foto og videoudstyr og er førende indenfor udviklingen af dette område.

Kata har et bredt produktsortiment og der er mange typer tasker at vælge imellem og Kata opererer i fire overordnede typer:

  • 3N1 som er tænkt til fotoudstyr.
  • CC, som er tænkt til videoudstyr.
  • HDSLR, som er udviklet med videofotografen i tankerne.
  • RC, som er vejrbeskyttelse til dit udstyr.

Som fotograf, har jeg primært haft øjnene på 3N1 serien, som igen er inddelt i 3 kategorier: Ultra-Light serien, D-light serien og Pro-light serien. Ultra-light serien er til dem som ønsker kvalitet og letvægtudstyr, mens Pro-light er det mest holdbare og henvender sig til professionelle og dem som ikke vil gå på kompromis og D-light er en lidt billigere version, som henvender sig til hobbyfotografen.

Jeg var selv meget i tvivl om hvilken type taske, jeg ville være mest begejstret for, og er du også selv i vildrede over de mange valgmuligheder, kan du hente hjælp på ”Katas Bag Chooser” guide her.

Jeg har været på besøg hos den danske importør Tura Scandinavia AB og har fået lov at låne en taske fra Kata. Jeg har før haft både skuldertaske og rygsæk og efter, at have set Katas slingbacks, tænkte jeg, at det nu var på tide at teste denne type taske.

Jeg har lånt en Pro-Light 3N1-35 og min første tanke, når jeg står med Kata Pro-Light 3N1-35 i hænderne er, at det virkelig er en kvalitetstaske med et lækkert design.

Pro-Light 3N1-35 hører også til professionel serien og er en af Katas bedst beskyttende slingbacks.

Materialer
Tasken er lavet med et ydre lag af kraftigt vandafvisende RipStop nylon, ligesom faldskærme og er foret med et beskyttelseslag, som er lavet af det Kata kalder Aeriform foam. Den gule farve på inderstoffet gør, at det er nemmere at overskue og finde selv den mindste lille ting under selv dårlige lysforhold.

Rummelighed
Tasken har et stort rum nederst med plads til DSLR kamera med batterigreb og en stor telezoom, 5-6 ekstra objektiver, flash. Rummet kan indrettes efter eget ønske med de flytbare vægge og kan samtidig åbnes helt op foran. Du vælger selv om der skal være hurtigadgang til kameraet i højre eller venstre side. Der er to lommer foran på tasken og to mindre på siderne, en i hver side. Øverst har tasken et  stort rum til personligt udstyr eller evt. mere ekstra udstyr, hvor der også er plads til, kuglepenne, mobil, mp3,  visitkort mm. Yderligere er der et laptop rum , som rummer op til 15,6” bærbar. Jeg har brugt det til både macbook pro 13” og iPad. Desuden kan man tilkøbe ekstra vægge for endnu større frihed ifht. til indretning.

Anvendelighed
Som det ses på billederne, er der en sidelomme på tasken og netop fordi, at det er en slingback, kan man, uden at tage tasken, på ganske kort tid, svinge tasken ind foran sig og åbne lommen og gribe sit kamera.

Pro-Light 3N1-35  har flere forskellige indstillinger og man kan selv vælge om man vil have den over højre eller venstre skulder, om den skal bruges som almindelig rygsæk eller med krydsrem.

Skal du også have et stativ med, kan Pro-Light 3N1-35 også håndtere dette. Der medfølger nemlig stativholder, som kan sættes fast bagpå tasken. Tasken har oveni købet indbyggede remme til at stativet kan spændes godt fast.

Desuden medfølger regnslag til tasken, som er vendbart med en sort og sølvfarvet side. Den sorte mod regn og den sølvfarvede mod sol (opvarmning), som en ekstra bonus, kan denne faktisk også anvendes som reflektor.

Skal du have tasken med på rejser kan der tilkøbes hjul; Katas Inserttrolley, som passer til alle Katas tasker og gør at tasken kan ”bygges” om til en lille trolley.

Konklusion
Kata Pro-Light 3N1-35 er på alle måder, en af de lækreste fototasker jeg nogensinde har haft fingrene i.

Det er ikke udstyret, der gør dig til en god fotograf, men det hjælper, og selvom der her kun er tale om en taske, vil bare det at tage tasken på ryggen få dig til føle dig som en bedre fotograf.  Tasken er dyr og du vil kunne finde tasker med samme rummelighed til mindre penge, men vil du have kvalitet, holdbarhed og en af bedste af tasker på markedet, så køb Kata Pro-Light 3N1-35.

+
Kraftig kvalitet
Lækkert design
God rummelighed
Hurtig adgang til kameraet.


Prisen

Karakter
Karakter
★★★★★

Pris og tilgængelighed
Set til kr. 1868,-

Find den bedste pris her.

Udlånt af
Tura Scandinavia AB

Om Sune Dadda Karma Harms

Skribent på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Nikon D800 og Canon G7X.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox