Kameraet er smartphonens vigtigste feature

Kameraet i smartphones forbedres konstant og billedkvaliteten bliver bedre og bedre, for hver gang en ny smartphone rammer markedet. Mange smartphone kameraer er i dag blevet så gode, at mange vælger smartphonen over et kompakt kamera, når de skal tage billeder.

Smartphones har ændret måden vi tager billeder på

Kameraet har længe været en af de features der er fokuseret mest på, når nye smartphones rammer markedet. Siden mobilkameraer først kom frem i starten af 00’erne, har det ændret måden vi tager billeder på radikalt, idet alle pludselig kunne tage billeder med deres telefon. I dag er billeder og videoer blevet en integreret del af den måde vi kommunikerer på.

Smartphoneproducenterne konkurrer intenst på at udvikle de bedste kameraer i deres telefoner. Især Samsung og Apple har udviklet kameraer i deres telefoner af høj kvalitet. Med Apples nyeste iPhone-modeller iPhone X og iPhone Xs, bliver kameraets kvalitet og funktioner taget til nye højder.

Kameraet bringes til nye højder med iPhone Xs

Et iPhone-kamera er det kamera i verden der bliver brugt mest. Forklaringen på dette kan findes i at forbrugeren har ændres adfærdsmønster de seneste år, i takt med iPhone-udviklingen. Det er blevet meget lettere at tage og uploade billeder af høj kvalitet med telefonen.

Faktisk er mange store magasinforsider skudt med et iPhone-kamera. Det er ikke så mærkeligt, når iPhone-telefonernes kamera er så godt, og bliver ved med at udvikles, hver gang en ny iPhone kommer på markedet. Det gode kamera betyder at alle kan tage topprofessionelle billeder i en rigtig god kvalitet.

Ligesom stort set alle andre store spillere på mobilmarkedet, har Apple med den nye iPhone Xs lagt vægt på også at tilføje en højkvalitets bokeh-effekt med indstillet dybde. Det optimerede dybdekamera bringer en masse nye muligheder og funktioner med sig, bl.a. nye måder at tage portrætfotos på, hvor der er mulighed for at styre skarpheden af billedet i det eksisterende format Portrait Mode. Derudover har modellerne et dobbelt kamerasystem med 12 MP på bagsiden. Sammen med en anden ny tilføjelse til de nye iPhones, Smart HDR, vil man opleve en langt bedre fotooplevelse når man skyder billeder med sin nye iPhone Xs eller Xs Max.

Ny sensor og Bionic chip giver billeder i topkvalitet

De nye modeller, iPhone Xs og iPhone Xs Max er også udstyret med en ny sensor, der giver flere pixels, hvilket giver en mere præcis farvegengivelse og mindske eventuel støj på billederne. Flere pixels betyder, at der bliver taget mere lys ind, hvilket altså betyder at der kommer flere informationer i billedet.

Alt i alt, er kameraet forbedret gevaldigt i de nye modeller, sådan at man kan tage mere professionelle billeder. Den nye hurtigere sensor og den nye A12 Bionic chip – som Apple selv kalder ’the smartest and most powerful chip ever in a smartphpone’ – er med til at øge detaljerne på billederne, også i stærkt lys eller skygge. Denne nye Bionic-chip er forbundet med den motor, kaldet Neural Engine, som gør at kameraet kan snakke samme med AI- og maskinlæringsteknologien.

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox