Highlight Hunter Premium

De fleste der optager video med deres DSLR eller kompaktkamera, kender sikkert fornemmelsen af at sidde tilbage med et klip på op til en time, som skal klippes og redigeres, det kan en applikation som Highlight Hunter gøre lidt lettere.

Lad os finde ud af hvad det er Highlight Hunter kan, som normale videoredigerings applikationer ikke kan.

Installation
Highlight Hunter er en applikation der downloades direkte på highlighthunter.com, og applikationen fås til både PC og Mac. Du kan “nøjes” med den gratis version, eller bruge de knap $30 på Premium udgaven, så du slipper for vandmærker og får lidt hurtigere scanning af videoen.

Highlight Hunter fylder kun 28MB, så det er hurtigt installeret og klar til brug. Du kan prøve Premium udgaven gratis i 30 dage og efterfølgende købe en kode der gør det muligt at aktivere applikationen.

Funktionalitet
Når Highlight Hunter er installeret og startes op, får man et ret simpelt skærmbillede frem og en lille illustration der fortæller hvordan Highlight Hunter egentlig fungere og det er faktisk ret simpelt. Du optager bare én lang video og hver gang du ønsker at lave et “break” i videoen, tager du bare hånden op foran objektivet i 1 sekund og filmer videre og fortsætter med at dække for objektivet hver gang du ønsker et ophold i videoen. Når du er færdig med at optage videoen smider du bare hukommelseskortet i din PC eller Mac, starter Highlight Hunter op og scanner filen med videoklippet. Applikationen vil nu registrere alle de “ophold” du har lavet ved at dække for objektivet og dele klippet op på den måde. Klippet bliver på den måde delt op og har man lavet 3 ophold, vil der så bare være 3 videoklip bagefter, smart!

Du bestemmer selv hvor “følsom” applikationen skal være og når klippene er delt op kan du bruge dem som de er, eller nemt importere dem til din favorit applikation for yderligere redigering.

Konklusion
Jeg kan rigtig godt lide idéen med Highlight Hunter, da man slipper for en masse unødvendig video, det kunne både være til Gerda’s 90 års fødselsdag og på skituren hvor man måske filmer i én lang køre. Det er med Highlight Hunter meget lettere at få sortere og gjort noget ved videoen efterfølgende da det er lidt mere overskueligt.

Prisen for Highlight Hunter er fair, hvis man kan se idéen og har behovet, eller virker det måske af mange penge når det er “alt” applikationen kan.

Karakter
★★★★☆
75 %

Pris og tilgængelighed
Tilgængelig via download til både PC og Mac.

Findes i begrænset, gratis, version samt denne Premium udgave til $29.99 (DKK 177 i skrivende stund)
Download Highlight Hunter

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Highlight Hunter

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox