Photoshop – HDR billeder

Program
Adobe Photoshop CS5

Emne
HDR billede

Sværhedsgrad
Nem

 

Du har sikkert hørt om HDR-billeder, som står for High Dynamic Range imaging. Måske har du også set dem, de der billeder med fantastsike nuancer, og tænkt, at det kun er noget de professionelle kan gøre – Det er det ikke længere!

Her får du en nem trin for trin guide til at lave dit eget HDR-billede.

Før du går i gang

Selve billedredigeringsdelen er meget enkel, hele humlen ved HDR-billeder, ligger i at have de rigtige billeder. Det kræver mindst 3 og gerne flere billeder (du får sjældent brug for mere end højst 9) af det samme motiv, taget med forskellig eksponering. Jeg vil altid anbefale at bruge stativ, men det kan sagtens lade sig gøre uden. I guiden herunder, har jeg brugt 6 billeder, taget uden stativ. For at få forskellig eksponering, tog jeg de 6 billeder med en åbningstid varierende fra 1/80s ned til 1/800s.

Således har jeg, før jeg går i gang, 6 billeder af samme motiv (husk, at du skal bruge mindst 3), men forskelligt eksponeret:

Start med at vælge >File >Automate > Merge to HDR Pro

Nu skal du vælge hvilke billeder der skal bruges til dit HDR-billede. Tryk på browse og vælg placering, hvor dine billeder ligger og marker alle de billeder (mindst 3) du skal bruge.

Når du har valgt dine billeder, kan du se dem  i det hvide felt. Er alle billederne vist vælger du OK.

Du får muligvis et blankt billede frem, som herunder, men fortvivl ikke. Din computer er i gang med billedbehandlingen, som godt kan vare et par minutter.

Efter et par minutter, alt efter hastigheden på din computer, vil du få dit HDR-billede frem, klar til den sidste redigering. Man kan allerede her se hvordan alle nuancerne kommer frem.

Man kan godt vælge, at lade det være ved det og trykke ok her, men man kan også begynde at justere indstillingerne ude i højre side, eller benytte en af de mange præinstillinger i rullemenuen øverst til højre.

De prædefinerede indstillinger ganske anvendelige og kan give nogle fantastiske resultater. Se eksemplerne herunder.

Jeg valgte Surrealistic til mit HDR-billede og satte derefter hak ved Remove ghosts. Removeg hosts fjerne de steder hvor genstande i billedet er dublerede og gør billedet mere skarpt. Hvis du ikke har anvendt stativ, da du tog billederne, er det nødvendigt at benytte denne funktion. Når du har justeret billedet vælger du OK.

Nu skal computeren igen arbejde; ”Merge to HDR”. Processen kan tage et stykke tid, igen efter hastigheden på din computer, og den er delt op i to faser, hvor den første er ”creating file”.

Anden fase i processen er ”Converting HDR Image.

Har du fulgt denne guide, skulle du gerne have et flot HDR-billede klar i Adobe Photoshop CS5, som du nu kan gemme, som den filtype du ønsker.

Tillykke med dit nye HDR-billede.

 

N.B.

Se de 6 billeder jeg envendte til dette HDR-billede her.

 

 

 

 

 

Om Sune Dadda Karma Harms

Skribent på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Nikon D800 og Canon G7X.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox