Guide: Fjern dubletter af billeder

De fleste kender nok problematikken med at have dubletter af billeder i ens mediearkiv, hvad enten dette er på en NAS-server, ekstern harddisk eller på den lokale PC. Dubletterne optager blot plads og skal ikke bruges, så hvorfor ikke bare fjerne dem? Hvis det var så nemt havde du formentlig allerede gjort det – men faktisk findes der en smart lille applikation der kan gøre alt arbejdet for Dig, så du slipper for at gøre det manuelt.

Jeg fik selv kendskab til applikationen da jeg har en mappe på min NAS server hvor billederne fra min iPhone og iPad automatisk uploades kontinuerligt, desværre gik et eller andet galt så den uploadede alle billederne én gang til og mappen var nu pludselig ret uoverskuelig og fyldt med dubletter.

Sådan fjerner du dubletter af billeder

Download VisiPics og installer applikationen på din PC.

I hovedvinduet kan du nu vælge de mapper du ønsker scannet for dubletter, mapperne tilføjer du ved at trykke på “+” så mappen listes til højre i vinduet, du kan tilføje så mange mapper som du ønsker, men behandlingstiden vil naturligvis blive længere.

fjern-dubletter-af-billleder-01

Under listen med de tilføjede mapper, kan man vælge “striks” applikationen skal være, altså om den kun skal søge efter helt identiske billeder, eller også “lignende” billeder, eksempelvis hvis man har taget 3 identiske billeder lige i træk.

fjern-dubletter-af-billleder-02

Herefter er det blot at trykke “Play” og den vil søge mapperne igennem efter dubletter og liste dem i venstre side af skærmbilledet. I højre side kan man efterfølgende vælge hvad der skal ske med dubletterne, de kan enten slettes eller flyttes.

fjern-dubletter-af-billleder-03

 

Applikationen indeholder meget mere end vi her har beskrevet, men dette er applikationens helt basale funktion, nemlig at gøre det nemt at lokalisere dubletter af billeder og slette eller flytte dem – uden alt for meget manuelt arbejde.

Har du kommentarer eller andre input, skriv da endelig en kommentar nedenfor!

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox