Gorillatorch Blade – 130 lumen, ny smart lampe fra Joby

Joby, virksomheden bag verdensberømte produkter som Gorillatorch Original og det innovative kamerastativ Gorillapod, lancerer nu arbejdslampen Gorillatorch Blade. Det er en handsfree LED-lampe, som kombinerer et jævnt og kraftigt lys med meget nøjatige muligheder for positionering.

Den højeffektive LED-lampe af typen CREE XLamp XP-C har ekstra lang levetid og giver intensiv belysning til alle typer arbejdsmiljøer med en lysstyrke på op til 130 lumen. Lyset kan justeres fra punktlys til bredt, blødt lys, når der skal foretages præcisionsarbejde på reflekterende overflader.

Derudover kan lampen drejes 360 grader og hældes 180 grader, hvilket gør det muligt at få en meget præcis belysning af svært tilgængelige steder. Litium-ion-batteriet giver strøm til mange timers produktivt arbejde og genoplades nemt med det medfølgende USB-kabel eller netadapteren.

Stativet er udviklet til brug i barske omgivelser. Det robuste ydre og de mobile led er konstrueret i aluminium i høj kvalitet, hvilket foruden en lav vægt gør Gorillatorch Blade bemærkelsesværdig slidstærk og stødsikker. Gorillatorch Blade kan efter behov afmonteres fra stativet og holdes i hånden.

Stativet har fleksible bøjelige ben med kraftige neodym-magnetfødder, som gør det nemt at bruge stativet i alle tænkelige arbejdssituationer. Det kan f.eks. vikles rundt om et rør eller hænges op og bruges under bilen.

Gorillatorch Blade er konstrueret til den krævende forbruger, som har behov for ekstra kraftig arbejdsbelysning. 130 lumen lysstyrke, ultra-nøjagtig positionering, robust design og genopladelige batterier gør dette til et produkt, som enhver mekanisk-minded person ønsker sig!

Pris og tilgængelighed
Gorillatorch Blade kommer i butikkerne i løbet af november 2010 til en vejl. udsalgspris på DKK 599,- Genopladelige litium-ion-batterier, USB-kabel og netadapter medfølger.

Kilde: Joby

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox