Color Splash

Testet på iPhone 4 iOS 5.0

Color Splash er en sjov app, som lader dig lege med farverne på dine billeder med din iPhone eller iPad. Med Color Splash kan du lade bestemte objekter på dine billeder være i farve og resten i sort/hvid, ligesom på app-logoet med æblet i farve og resten i sort/hvid.Jeg har efterhånden downloadet et utal af fotoapplikationer til min iPhone og min iPad, og selvom at de sjældent koster mere end 6, 12 eller 18 kroner, så kan det godt blive til mange penge i længden. Udvalget af fotorelaterede apps er stort og heldigvis kan i App Store vurdere og anmelde downloadede applikationer, men det er ikke os alle, der bruger tiden på det og samtidig er det ikke sikkert, at man helt forstår hvilke funktioner app’en tilbyder på baggrund af andres vurderinger, så derfor kan det være en jungle at finde de bedste apps. Jeg vil her kigge nærmere en af de apps der tilbyder en enkelt type effekt til dine billede, blandingen af sort/hvid og farve i samme billede.

Platform
iPhone og iPad

Beskrivelse
Color Splash fra Pocket Pixels Inc er et fotoredigeringsprogram, som arbejder en enkelt fotoeffekt. I Color Splash kan man ”male” med sort/hvid på et farve billede eller konverete sit farvebillede til sort/hvid og så derpå fjerne sort/hvid effekten de steder man ønsker det. På den måde kan man få enkelte objekter til at stå frem i farve, mens resten af motivet er i sort/hvid.

Når man åbner app’en, husker den, tidligere sessions, og man kan vælge om man vil fortsætte eller starte en ny session.

Når du vælger en ny session, skal du vælge om du vil tage et nyt foto eller et allerede arkiveret billede.

Jeg har valgt et billede fra min fotomappe, billedet er ikke taget med iPhone, men ligger i fotobiblioteket. Color Splash konverterer automatisk billedet til sort/hvid, men man kan lave det om under menu. Menuknappen er knappen øverst i venstre hjørne. I menuen kan du bl.a. også gemme og dele billedet. Billeder kan deles direkte fra app’en til facebook, twitter, flickr og email og desuden også sendes til printer.

En lækker detalje ved Color Splash, er at de under Help, har lagt en tutorial video og en opsætnings og delings guide. Man forlader ikke engang app’en og henvises til en youtube video eller et andet site, nej, videoen er simpelthen indbygget i app’en.

Selve redigeringen fungerer intuitivt med fingeren og ”brush” størrelse og type kan ændres under settings. Man kan zoome ekstremt meget ind på billedet, hvilket gør, at man rent faktisk kan være ekstrem præcis i sin redigering af billedet og få nogle ret flotte resultater. På billedet herunder har jeg zoomet ind på fluens ben (se færdigt resultat længere nede).

Man kan faktisk med Color Splash, få lige så gode resultater med denne effekt, som man kan i et computerprogram som f.eks Adobe Photoshop Elements 10, men det er nemmere og man behøver faktisk ikke at frygte for tab af opløsning, som i flere andre tilsvarende apps, da man kan gemme i fuld opløsning.

Konklusion
Der findes flere apps, der giver mulighed for at lave den effekt, med sort/hvid og farve i samme billede og jeg har prøvet flere af dem og jeg vil uden tøven anbefale Color Splash frem for de andre! Color Splash er nemt, enkelt, intuitivt og det fungerer bare. Man bliver lynhurtigt fortrolig med app’en og det kan være ganske vanedannende fordi, at det både er nemt, sjovt og fordi, at man hver gang få et godt resultat. Det bliver hurtigt en leg at anvende app’en og selvom, at man kan blive træt af denne effekt når man har brugt den meget, og det gør man, vil det være en app, som man vender tilbage til igen og igen.

+
Nemt, enkelt og intuitivt

Indbygget tutorial og guide


Der mangler en redo funktion.

Pris og tilgængelighed
6 kr. til iPhone og 12 kr til iPad.

Karakter
★★★★½
90%

Download Color Splash her.

Om Sune Dadda Karma Harms

Skribent på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Nikon D800 og Canon G7X.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox