Canon EOS 650D

I starten af Juni 2012 blev Canon EOS 650D lanceret og vi har været så heldige at få mulighed for at teste/anmeldelse dette allerede nu.

Canon EOS 650D placerer sig som den bedste model Canon tilbyder indenfor comsumer DSLR, med EOS 600D’eren som nærmeste konkurrent. Lad os se hvad Canon EOS 650D kan tilbyde 1. gangskøberen eller dem der bare er ude efter et nyt DSLR kamera.

Hvad er der i kassen?
Canon EOS 650D kommer i den velkendte flotte æske med billeder af enheden uden på og specifikationer og tekst på siderne.

I kassen finder man:

  • Canon EOS 650D kamerahus
  • Evt. objektiv (Afhænger af hvilken udgave/kit man køber)
  • Genopladeligt batteri
  • 220 volt batterioplader + strømkabel
  • Skulderrem
  • USB kabel
  • Manualer

Se vores unboxing video af Canon EOS 650D nedenfor.

Design
Canon EOS 650D ligner sine forgængere meget godt, men EOS 600D’eren er klart den nærmeste konkurrent og den der ligner mest.

Kameraet, Canon EOS 650D, følger den klassiske form som er elsket af rigtig mange og det vil ikke umiddelbart give mening at begynde at ændre på denne, så det er rigtig fint at Canon holder fast i et greb der er velkendt og udviklet over en årrække.

Canon EOS 650D er udført i rustfrit stål med glasfiber i mat sort, med gummibelægning ved grebet, på modsatte side og ved tommelfingeren bagpå – dette sikre optimalt greb.

Foran på Canon EOS 650D er der knap til manuelt at aktivere den indbyggede blitz, knap til afmontering af objektiv, objektiv bajonet og AF-hjælpelys.

Tager man Canon EOS 650D i hånden, har man kortholder til SD/SDHC eller SDXC i højre side, mens stik til mikrofon og fjernudløser er placeret i venstre side – sammen med AV-stikket og HDMI stikket der gør det muligt at koble Canon EOS 650D til fladskærmen i stuen.

Øverst er den indbyggede blitz placeret, sammen med stereomikrofonen der bruges ved videooptagelse. I højre side er udløser, kommandohjul, ISO knap, on/off/video knap samt programhjul placeret. Det er også her du finder tilbehørsskoen som normalt vil bruges til en ekstern blitz.

Bagpå er søgeren af pentaprisme typen placeret, denne har en dækning på 95% hvilket er fint for et kamera i denne klasse. Til venstre for søgeren er en menu og info knap, mens der er til højre er dedikeret knap til skift mellem søger og live-view – altså hvor du bruger skærmen som søger.

Nedenfor er skærmen på 3″ med en imponerende opløsning  på 1.040.000 pixels. Denne kan vippes og drejes og enten være synlig eller skjult. Ved siden af denne er de normale navigationsknapper placeret.

I bunden af Canon EOS 650D er det genopladelige batteri og gevind til montering på stativ placeret.

Funktionalitet
Selvom Canon EOS 650D er et såkaldt consumer kamera, er der ikke sparet på specifikationerne og Canon EOS 650D kan bl.a. bryste sig af følgende specifikationer

  • 18 megapixels
  • Full HD Video, med kontinuerlig autofokus
  • Op til ISO 12800
  • 9-punkts autofokus
  • 3″ vipbar skærm med touch og høj opløsning
  • Op til 5 billeder/sekundet
  • Indbygget SpeedLite transmitter

Der er ikke sparet på noget i Canon EOS 650D, og kameraet indeholder alle de features der forventes af et avanceret consumer DSLR kamera i dag. Canon EOS 650D indeholder alt det bedste fra de “gamle” modeller og er så bare opdateret med seneste teknologi.

Man kan bruge Canon EOS 650D på 2 måder, enten via et af de mange automatiske eller semi-automatiske tilstande, eller manuelt hvor man selv indstiller det hele. De fleste vil nok starte med fuld automatik og så efterhånden bevæge sig mere over imod den semi-automatiske eller manuelle betjening, her er Canon EOS 650D perfekt – da den “vokser” med brugeren og du er ikke låst til at bruge de automatiske tilstande.

Der er følgende tilstande at vælge imellem;

  • M: Manuel
  • Av: Blændeprioriteret tilstand
  • Tv: Lukketidsprioriteret tilstand
  • P: Programautomatik
  • A+: Automatisk scenetilstand, finder automatisk bedste scene-tilstand i forhold til motivet
  • Uden flash
  • Creative auto: Giver mulighed for nem indstilling af “baggrundssløring” ex.
  • Portræt
  • Landskab
  • Close-up/Makro
  • Sport
  • Nat portræt
  • Håndholdt natte scene
  • HDR: Tager 3 billeder og kombinere dette til et HDR (High Dynamic Range) billede

Der mangler bestemt ikke muligheder med Canon EOS 650D og du kan sagtens få meget fornuftige resultater ved at bruge de foruddefinerede tilstande, selvom fuld manuel kontrol naturligvis giver de bedste bileder, når man vel at mærke behersker dette.

Når du fotograferer med Canon EOS 650D kan du vælge imellem den optiske søger, eller at bruge LCD skærmen. Den bedste og mest præcise uden uden tvivl at bruge søgeren, ligesom det også er den absolut hurtigste løsning – selvom autofokussen i live-view tilstand er blevet forbedret betragteligt i forhold til tidligere modeller. Med touch-funktionen er det også blevet nemt at lave “tracking focus” hvor du automatisk følger et ansigt eller et objekt – denne funktion er også tilgængelig ved optagelse af video. Canon EOS 650D kan optage video i Full HD kvalitet, dvs. 1080p, men optagelse af video med DSLR kamera kan være lidt af en prøvelse de første par gange for det er altså ikke lige så nemt og ligetil som man kender det fra kompaktkameraet – men med Canon EOS 650D har Canon igen prøvet at gøre det endnu lettere.

Vil man optage video med Canon EOS 650D, så kan man glæde sig over at Canon EOS 650D er udstyret med kontinuerlig autofokus, så hele tiden selv fokusere – ligesom man kender det fra små videokameraer og kompaktkameraer. Desværre er autofokussen bare stadig forholdsvis langsom ved video, ligesom den støjer og dette vil kunne høres på videoen der optages. Enten skal man leve med dette, eller give sig i kast med manuel fokus – dette giver mulighed for at lave nogle rigtig lækre og kreative videoer, ligesom du slipper for støjen fra autofokus motoren og det faktum at autofokussen ved video-optagelse er ret langsom. Det er i samme ombæring vigtigt at nævne at Canon EOS 650D ikke er anderledes end de fleste andre DSLR kameraer på dette punkt, faktisk er Canon EOS 650D blandt de bedre! DSLR kameraer er bare lidt mere omstændige at optage video med, medmindre man selv har mod på at rode lidt med fokus ol.

Den generelle betjening af Canon EOS 650D er nem og intuativ, når du skifter mellem de forskellige tilstande vises tilstandens navn og evt. beskrivelse på LCD-skærmen, hvorefter den skifter over og kun viser de indstillinger der er tilgængelige for den valgte tilstand. Disse indstillinger kan man så justere i via touch på LCD skærmen og det fungerer faktisk rigtig godt.

Den store “udvidede” menu er lang og indeholder mange muligheder, men normalt vil man egentlig kun have brug for at rette lidt små-indstillinger og dette gøres nemt og hurtigt i den aktuelle tilstand. Menuen er på flere sprog, deriblandt dansk og den er pæn og godt grafisk illustreret.

Grebet på Canon EOS 650D er glimrende og har man tidligere haft et EOS kamera vil man formentlig finde sig godt tilrette med Canon EOS 650D i hånden i løbet af meget kort tid. Knapperne sidder så de er nemme at komme til, du kan bl.a. hurtigt skifte tilstand, bruge kommandohjulet og ændre ISO – ligesom udløseren har den perfekte placering. Selvom Canon EOS 650D hører til blandt de mindre DSLR kameraer, er grebet rigtig fornuftigt og med gummi-belægning på både greb, side og bagpå føler man hele tiden man ved hvor man har kameraet. Vægten siger 575 gram med batteri og SD hukommelseskort og hertil kommer så vægten af det objektiv man vælger at smide på kamerahuset.

Som en ekstra bonus har Canon EOS 650D indbygget SpeedLite transmitter, det siger måske ikke de fleste noget, men det er faktisk ret smart. I praksis betyder det at hvis man anskaffer sig en kompatibel Canon SpeedLite blitz, så kan denne betjenes trådløst med Canon EOS 650D, dvs. den behøver ikke sidde fast ovenpå kameraet, men kan placeres frit hvor den nu giver det bedst mulige resultat. Dette har indtil nu være forbeholdt de dyrere semi-profesionelle og professionelle kameraer såsom eksempelvis Canon EOS 7D som vi tidligere har anmeldt.

Billedkvalitet
Vi har benyttet Canon EOS 650D under en række forskellige forhold og naturligvis både inde og udendørs, i godt og dårligt vejr. Helt generelt klarer Canon EOS 650D sig glimrende og der er intet at udsætte på hverken farver, skarphed eller lignende, dette til trods for at vi “blot” har benyttet det medfølgende standard kit-objektiv (18-55mm med billedstabilisering)

Billederne har en rigtig god skarphed, farverne er flotte og der er masser af detaljer. Håndtering af støj ved dårlig belysning har Canon EOS 650D også ret godt styr på, selvom lys altid vil være at foretrække.

Nedenfor en række billeder taget med Canon EOS 650D under forskellige forhold.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#128

Videokvalitet
Canon EOS 650D kan optage video i Full HD opløsning, dvs. 1920 x 1080 eller 1080p som også bruges for denne opløsning. Videokvaliteten er fremragende, men desværre støjer autofokusmotoren ret meget og vil være generende i brug, se video nedenfor. Man bør derfor overveje den manuelle løsning, hvor man selv styrer fokus – så får man langt hurtigere autofokus, bedre kontrol og slipper for den irriterende støj fra autofokus-motoren.

Nedenfor en video optaget med Canon EOS 650D i Full HD kvalitet.

Konklusion
Canon har endnu engang formået at lave et glimrende DSLR-kamera, særligt til dem der gerne vil prøve kræfter med DSLR, men stadig ønsker et kamera hvor man ikke umiddelbart behøver gå på kompromis.

Med Canon EOS 650D får man et stærkt kamera, der både er fyldt med automatik til “nybegynderen”, men også indeholder masser af muligheder for kreative udfoldelse for alle dem der enten er blevet fortrolige med kameraet, eller bare kræver lidt mere end auto-funktionen.

Betjeningsmæssigt ligner Canon EOS 650D alle andre nyere EOS kameraer, grebet er glimrende og det ligger godt i hånden.

Har man ikke brug for de “nye” features i Canon EOS 650D, såsom ex. indbygget Speedlite transmitter, kontinuerlig AF med videooptagelse, vipbar skærm ol., så kunne man måske godt nøjes med ex. EOS 550D’eren, men Canon EOS 650D vil stadig være et rigtig godt køb!

+
Kontinuerlig AF ved videooptagelse
Vipbar skærm
Gode automatiske tilstande
Indbygget SpeedLite transmitter


Ikke den store opgradering i forhold til EOS 600D’eren
Det er stadig lidt besværligt at optage video med DSLR (Generelt)

Karakter
★★★★½
90 %

Pris og tilgængelighed
Set til 5693,- (Kamerahus, uden objektiv)

Find den bedste pris på Canon EOS 650D

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Canon

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

46 comments

  1. Hejsa

    Tak for anmeldelsen. Jeg vil bare lige høre om forskellen mellem objektiverne ”18-55mm IS II” og ”18-55mm”, betyder at der ikke er billedestabilisering på objektivet uden ”IS II”? Og hvad gør billedestabillisator? Behøver man virkelig det?

    Mvh Amalie

  2. Hej Amalie,

    Den model der hedder IS er med “Image Stabilizer”, altså billedstabilisering. Det er, efter min mening, et must og det er sjældent det ikke er indbygget i objektivet i dag.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Hejsa Noel
    Har læst nogle af dine anmeldelser, og det virker til at du har ret godt styr på det 🙂
    Står og skal investere i mit første spejlreflekskamera, hvorfor jeg håber, at du kan hjælpe med et par spørgsmål.

    1) Så vidt jeg har forstået kan det godt betale sig at gå trinnet fra Canon 600D til Canon 650D?

    2) Man kan få canon 650D i startpakker med objektiv 18-55mm eller 18-135mm. Hvilken skal man vælge,hvis mam ønsker den mest all-round-venlige? Eller skal man nøjes med at købe huset og i stedet få tamron 18-270mm som du har anbefalet i andre anmeldelse?

    3) Hvad vil det bedste hukommelseskort være?

    4) Har du forslag til hvilken taske man skal få til?

  4. Hej Dagmar,

    1) Ikke nødvendigvis, det kommer an på om du værdsætter de ekstra features ved EOS 650D, du kan få et hurtigt overblik her:
    https://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/

    2) 18-135 er mest “all-round” af de to, men personligt ville jeg vælge Tamrons 18-270mm hvis du er ude efter en løsning med ét objektiv og gerne vil betale det som dette objektiv nu engang koster.

    3) Sandisk Extreme i en kapacitet der passer dig.

    4) Den er svær, da markedet er enormt. Jeg ville gå efter Lowepro eller Kata umiddelbart, model kommer meget an på om du ønsker en skuldertaske, skrå-taske eller en rygsæk og hvor meget grej du vil og skal have med af gangen.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Tobias Knudsen

    Hej Noel

    Synes det er fantastisk det i laver og læser rigtig meget på jeres side.
    Så stor ros til jer! 100%

    Men står og ville gerne ud og have mit første DSLR kamera, og står mellem valget på 600D og 650D…. Jeg skal bruge det til næsten alt, protræt, natur, men også noget inddørs, gymnastik billede 🙂

    Hvad ville du anbefale til en som mig, som er første gangs køber, men har godt styr på et kamera, da min søster har et. Hvad skal jeg vælge 🙂

    Mange fotoglade hilsner:

    Tobias Knudsen

  6. Tobias Knudsen

    Hej Noel 🙂

    Jeg står med valget om det skal være et 650D eller 600D fra Canon..
    Jeg er en første gangs køber, men jeg kender kameraet, så jeg er ikke totalt begynder. 🙂

    Men det skal bruges til næsten alt. Natur, protræt men også en masse indenfor, da jeg ville bruge det til gymnastikbillede. “Sports fotografering”

    Hvad skal jeg vælge?
    Og hvad optik ville du anbefalde, helst ikk alt for dyrt (kan jeg godt “bruge” 18-55mm til at det jeg gerne ville have. 😉

    Håber på at du ville tage mit spørgsmål til dig, og svare mig hurtigst muligt, når du har tid selvfølgelig 🙂

    Med venlig hilsen:
    Tobias Knudsen

  7. Hej Tobias,

    Tak for din henvendelse.

    Der er ikke stor forskel på de to, tjek vores “hvilket dslr kamera skal jeg vælge?” Den er netop opdateret med nye modeller, inkl. Eos 650d, der kan du også se forskelle fra eos 600d til 650d.

    Et 18-55mm objektiv er okay at starte med, men det er jo “bare” er billigt objektiv så du vil naturligvis kunne få noget langt bedre – så bare til en helt anden pris 🙂 Jeg vil måske anbefale at man starter med det medfølgende og så efterfølgende finder ud af hvad man egentlig har brug for…

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

  8. Tobias Knudsen

    Hej igen Noel

    Så fedt at i svare hurtig igen! Intet mindre end FANTASTISK! 😀

    – Jeg ville lige kigge der inde, tak skal i have 🙂
    Men da det også er til sports fotografering, kan man så godt “nøjes” med 3 billeder i sek, frem for 5 billede, og kan jeg godt nøjes med 4 processeren, frem for 5’eren. Jeg er nemlig bare så usikker, og ville ikke bruge 1000 kr ekstra, hvis jeg alligevel ikke for brug for det 😉

    – Tobias Knudsen

  9. Hej Noel.

    Efter en del søgen rundt omkring på nettet og efter løsning af din anmeldelse, har vi købt os et 600d. Vi vil gerne have en ekstra flash til, men er i tvivl omkring, hvilken… Har fundet div test – og nogen hælder til 430ex, mens nogle siger at Nissin’s 600, det oveni købet er ca kr 1000 billigere opfylder behovet lige så godt. Vi er absolut kun amatørfotografer, og de fleste billeder vil blive af vores, ferier og andre familiebegivenheder.

    Vi overvejer også at købe yderligere et objektiv, måske 2 – et til bedre portræt- og closeup billeder samt et med mere zoom.

    Har du et par gode råd og fif?

    Tak på forhånd – og tusind tak for et godt site.

    Mvh
    Henrik

  10. Tobias:
    Jeg vil umiddelbart sige ja – du kan godt “nøjes”, men det er naturligvis en individuel vurdering 🙂

    Henrik:
    Jeg kender desværre kke Nissin’s andet end af omtale og den virker okay, bruger selv en 430’er og er rigtig glad for denne dog. Evt. kunne man forsøge at låne sig frem til begge og se om man kunne “leve” med Nissin’en? Evt. find en butik der tilbyder at man kan afprøve den først.

    Omkring objektiver er det meget svært at svare generelt på, men til portrætter er et 50mm f/1.8 godt bud, og som “all-rounder” er Tamron’s 18-270mm et sikkert hit.

    Find anmeldelser af dem begge her;
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-50mm-f1-8-ii/
    https://www.mydigitalphotos.dk/tamron-18-270mm-f3-5-6-3-di-ii-vc-pzd/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

  11. Jeg har et eos50d ville jeg få bedre billedkvalitet ved at skifte til eos650d

  12. Har prøvet canon eos 650d.Hvis man vil tage aktionfoto i raw duer det ikke da det er for langsomt og med 400mm 5,6L går det helt galt det kan max tage 2 billeder i sec og 5 i serie før det stopper og skal lager på kortet.Det eneste positive der er at sige om det er at det håndtere iso støj lidt bedre en eos50d til gengæld iso kun i hele trin.Så min konklusion må være at til aktion dumper det
    Vh
    Jørgen

  13. Hej Noel.
    Da du snakkede om kameraets video kvaliteter, blev jeg en smule usikker på, om kameraet umiddelbart kunne bruges til ‘video-blogging’? Ville du tænke, at man istedet skulle skaffe sig et kamera, som derimod er beregnet til at filme? Eller er dette kamera faktisk okay til ting som dette?

    Mvh. Julie

  14. Hej Julie,

    Det kan sagtens bruges, MEN – det kræver lidt mere manuelt arbejde end med et traditionelt videokamera, sætter man sig ind i det og gider bruge lidt krudt på det, så kan du optage fremragende video med kameraet.

    Så kort sagt, vil du gerne have et lækkert KAMERA og er videofunktionen sekundær – vil jeg mene det er et fint valg. Er du primært på udkig efter et kamera til video, så ville jeg nok gå efter et videokamera eller kompaktkamera med fornuftig video.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  15. Hvis jeg ikke havde noget kamera, og var ny-køber vil jeg anbefale 650D.
    Men hvordan kan det være, at 600D har fået bedre anmeldelse og 2012-prisen for årets bedste DSLR-kamera consumer..?
    På trods af at 650D har DIGIC 5 (en bedre processor) og 600D har DIGIC4, så fortæller anmeldelserne at billedkvaliteten, farvedybde-gengivelsen, er bedre..

    Hvordan kan det være?

  16. Hej Per,

    Det er nok hverken fair eller fornuftigt at sammenligne anmeldelser af EOS 600D og 650D – for ingen har haft mulighed for at sammenligne EOS 600D med EOS 650D, da man testede førstnævnte.

    Der er da ingen tvivl om at jeg, i dag, også ville vælge EOS 650D’eren – men kun fordi det er en nyere/opdateret model, forskellen mellem de 2 er ikke synderligt stort og det er måske derfor du oplever at anmeldelserne generelt er en smule “nedjusteret” med EOS 650D’eren, da man jo naturligt nok sammenligner denne med forgængeren, og er forskellen ikke ret stort og føler man ikke rigtig der er sket noget i forbindelse med opgraderingen/opdateringen er man nok tilbøjelig til at give en lavere karakter.

    Ser du anmeldelser med EOS 600D vs. EOS 650D der er i EOS 600D’erens favør – så vil det undre mig i hvert fald.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  17. Hej Noel.
    Jeg går lidt og overvejer om jeg burde anskaffe mig et nyere kamera.
    Jeg har at Canon EOS 350D, som jeg egentlig er glad for, men der er jo sket meget siden jeg købte det.
    Går så lidt i tankerne om at købe endten 600D, 650D eller 60D. Evt. andet i samme prisleje? Har du nogen forslag?
    Vil det være det værd at opdatere? og hvis, hvilket kan du så anbefale?
    Primært bruger jeg kameraet til at tage billeder af hest, alså bevægelsesbilleder.

  18. Hej Belinda,

    Der er uden tvivl sket noget og du vil få et kamera med flere “funktioner”, men nok vigtigst af alt en bedre skærm bagpå og mulighed for videooptagelse, på billedkvaliteten vil der måske nok være forbedringer, men nok ikke så markant.

    Om du vælger EOS 600 eller 650D er lidt alt efter om man vil betale det ekstra for 650D’eren og de features den tilbyder (Se sammenligning her; https://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/)

    EOS 60D’eren er ligeledes et fint kamera, men jeg vill nok holde mig til et af de 2 førnævnte.

    Om det er “værd” at opdatere er meget svært at svare på, tænker du ren billedkvalitet vil du formentlig få meget mere ud af at købe et nyt og bedre objektiv, hvis du eksempelvis stadig bruger et 18-55mm kit objektiv.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  19. Hejsa!
    Jeg er rigtig glad for at fotografere og jeg render lige pt. rundt med mit højt elskede og første spejlrefleks canon eos 1100d med tre objektiver, canon 55-250 mm 18-55 og makro f.1/8 jeg er utrolig glad for det, men vil gerne opgradere til enten 600d eller 650d, jeg vil mest tage billeder, men film vil også blive brugt meget, jeg er meget i tvivl om hvilket jeg skal tage. Jeg hælder mest til 650d, da det jo er det nyeste og 1000 kr. mere, værre er det ikke. Men hvad synes du? Jeg tager billeder af veninder, natur, photoshoot, gymnastikopvisninger og feriebilleder.
    kh Justine

  20. Hej Justine,

    Først bliver jeg nok nødt til at høre hvorfor du ønsker at skifte – er der en helt særlig funktion eller feature i EOS 600 eller 650D du mangler? Det er nok desværre en “udbredt” misforståelse at udskiftning af kamerahus fra ex. EOS 1100D -> EOS 650D giver langt bedre billeder, for det er altså ikke tilfældet. Du får naturligvis lidt flere features og måske mulighed for en tand bedre billedkvalitet – men altså bestemt ikke noget jeg personligt ville skifte for.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  21. Carsten Christensen

    Hej

    Jeg havde egenligt besluttet mig for at købe et EOS 650D med er Tamron 18-270 mm, men fandt så ud af at der kommer et EOS 700d.
    Ved du evt. om det er nogle væsentlige foreskelle og har du testet den nye EOS 700d

    Venlig hilsen Carsten

  22. Hej

    Jeg vil gerne købe et canon eos 650. Jeg er nybegynder, men jeg vil gerne have et kamera der er godt. Er det en god ide at starte med en eos 650 eller vil du mene at der er et andet der er bedre jeg ved ikke så meget nu, men jeg ser frem til at tage gode billeder og når jeg er kommet godt ind i der er det vigtigt at jeg ikke bare vil bytte det ud igen.

    Håber du har et svar kh Ditte

  23. Hej Ditte,

    Det er bestemt et glimrende begynder-kamera der også fungerer til den øvede bruger.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  24. Hej Carsten,

    Jeg har “glemt” at svare dig, det beklager jeg.

    Har desværre ikke haft mulighed for at teste EOS 700D indgående endnu, men umiddelbart virker det ikke som om der er den helt store og betydelige forskel derpå.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  25. Hej.
    Jeg vil meget gerne høre din mening om man skal vælge canon 650d
    eller nikon d5200 . De koster stort set det samme

  26. Hej Michael,

    Det er vel nærmest et spørgsmål om religion, nogle foretrækker Nikon, andre Canon. Begge er rigtig fornuftige begynder-kameraer med gode specifikationer.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  27. Hej

    Jeg har skrevet til dig tidligere, men blev ikke helt klog på svaret.
    Jeg har nemlig i engelske fotomagasiner set reviews af canon 600D 650D og nu også 700D
    De fleste vurdere 600D få piont højere… et af dem fx 95 til 600D (ud af 100) og 650D og 700D får 92 ..
    Tror du at det er fordi 650D ER BEDRE i dybden mht støj, ydeevne, længere batteritid, og ikke mindst vurderet ud fra prisen..
    Eller bliver 600D vurderet en tand bedre fordi der bliver stillet størrer krav til nye kamera på markedet, og konkurrencen er tættere… og at der ikke findes noget 100 piont-kamera… så derfor må man nedjusterer piontene, så der er plads til om 2 år, at kunne give et merkant bedre kamera de samme piont på 95, men fordi der er givet samme antal piont med 3 års forskel så kan et kamera ikke sammenlignes… ? er spørgsmålet/betragtningen forstået? 🙂

  28. PS: du skriver at 700D canon ikke er nogen særlig forbedring.
    jeg kan fortælle at 700D er meget mere vejr og vind-bestandigt. Så derfor er 700D at foretrække hvis man er den fotograf der tager mange foto i regn, da den er lavet til det.. billedmæssigt er det det samme. Men jeg synes du skal have den faktor med i dine svar. Tak for en god side. 🙂

  29. Hej Per,

    Tak for dit spørgsmål.

    Efter min mening hverken kan eller bør man sammenligne testresultater af aktuelle og tidligere modeller, den rating/karakter der gives af produktet er jo et billede af situationen på daværende tidspunkt og den afgivne karakter gives på baggrund af hvad konkurrenterne tilbyder, prissætning, features og meget andet. Jeg mener derfor ikke at resultaterne fra EOS 600, 650 og 700D kan bruges “mellem hinanden”, medmindre man finder en samlet test af alle disse 3 modeller.

    Jeg håber ovenstående giver mening/klarhed 🙂

    I forhold til om EOS 700D’eren er “pengene værd”, så har jeg endnu ikke haft lejlighed til at teste det grundigt, og en vejr-forseglingen mener jeg ikke har den store værdi i et kamera i consumer-klassen, da det kræver objektiver med samme feature – og normalt er køberne af disse kameraer ikke parate til at spendere flere tusinde kroner på objektiver. Dette er baseret på personlige erfaringer og de spørgsmål og svar jeg modtager her – derfor tillægger jeg det ikke den helt store værdi 🙂 Men når det så er sagt, er det naturligvis noget man kan/bør være opmærksom på som en mulighed.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  30. Hejsa
    Tak for en rigtig fin anmeldelse.
    Lad mig først sige jeg er en helt almindelig fyr som gerne vil have et godt kamera at tage gode billeder med *s*

    Kan forstå på din anmeldelse at det vil være en god ide at købe et andet objektiv? Du nævner et Tamrons 18-270mm men jeg er lidt bange for at det bliver for stort samt nok også lidt dyrt for min pengepung.
    Er der ikke en mindre version du også kan anbefale? da det Tamrons også laver objektiver som ikke går helt op til 270 mm.

    Hvad siger du?

    Tak for din tid og hjælp…

  31. Hej Kim,

    Det kommer helt an på hvad du gerne “vil”, altså hvad har du brug for at tage billeder af og under hvilke forhold?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  32. Vi købte kameraet på baggrund af denne test/artikel og kameraet lever helt sikkert op til de forventninger vi havde! Det varer ikke længe så har vi nogle flotte referencebilledee på vores hjemmeside aarhusfacaderenovering dk

  33. Hej Steffen,

    Dejligt med positiv respons og held & lykke med Jeres virksomhed 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  34. Hejsa – jeg er forvirret… Har et 5 år gammelt canon 1000d, som jeg er rigtig glad for, men er blevet fristet af de nye 600/650d efter at have haft dem i hånden.. Jeg er helt almindelig amatør fotograf, bruger oftest de forudindstillede optageprogrammer, men har fotograferet i mange år og jeg bruger billederne bagefter. Vil jeg få bedre billeder ved at skifte hus og hvori ligger forskellene? Eller skal jeg vælge at bruge pengene på et bedre objektiv, som jeg kan se du foreslår en’? Jeg har bare et standard kit objektiv på 18-55 mm og sidenhen tilkøbt et Marco objektiv 2,8 primært pga lysfølsomheden, men skuffer lidt…. Har stadig svært ved at tage billeder ved lav belysning.. Skulle jeg ha valgt 1.8 eller mangler jeg flere iso? min 1000d går kun op til 1600 iso… Eller hvordan får jeg bedre billeder?
    På forhånd – tak
    Mvh Hanne

  35. Hej Hanne,

    Som udgangspunkt bør du ikke forvente at du straks får langt bedre billeder ved at vælge et nyt hus, selvom du måske vil kunne vinde lidt på håndtering af støj under svære lysforhold.

    Hvilket objektiv har du købt? Et f/2.8 bør være fint, men kører du med et højere blændetal, så er dette måske forklaringen? Du kan/bør justere blænden manuelt for at få det optimale ud af objektivet. Et makro-objektiv er dog ikke nødvendigvis særlig velegnet til “gængse” billeder under dårlige lysforhold.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  36. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Noel! Jeg har et canon 450d, som jeg er rigtig glad for! Nu overvejer jeg at udskifte det med enten 600d, 650d ell. 700d. Dog kun kamerahuset! Vil jeg opnå nogen særlig forbedring? Alternativt, var det også en mulighed at investere i et nyt objektiv, her tænker jeg på Canon EF 28-135 mm. f / 3.5-5.6 IS USM! Jeg har iøvrigt et Tamron 18-270, som jeg er utrolig glad for, og som jeg altid har med på ferie, samt et Canon EF 100 mm. Makro f/2,8 USM. Det skal siges at mine billeder sjældent når længere end til min computer, så de flere pixels er ikke et must! Er forøvrigt heller ikke specielt interesseret i video funktionen! Mvh. Hans-Jørn

  37. Hej Hans-Jørn,

    Altså på den rå billedkvalitet vil forskellen nok være minimal og du vil få langt mere ud af et “bedre” objektiv. Du har ikke overvejet et standard-zoom som ex. Canon’s egen 17-40mm f/4.0, når nu du har Tamron’en som all-round og Canon’en til makro?

    Medmindre der er en eller anden funktion du higer efter i et af de nyere huse, ser jeg ikke umiddelbart grund til at udskifte huset, hvis det ellers opfylder dine behov.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  38. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Noel! Tak for dit svar! Du rammer plet, hvad angår Canon 17-40mm f/4.0!
    Det har jeg `savlet over`. Desværre er den financielle side af sagen begrænset til ca. 4000,-! Jeg har taget et kik på Tamrons SP AF 17-50 mm f/2.8 XR DI II VC! Er det et obj. du kender? Det minder lidt om Canon 17-40mm f/4.0, hvad angår specifikationer! Mvh. Den Vægelsindede! 🙂

  39. Hej Hans-Jørn,

    Jeg har selv 17-40 f/4.0 og det er nemlig et virkelig lækkert objektiv, som dog er rimelig pebret.

    Tamron’en er bestemt også et rigtig fint bud – måske knap så skarpt, men til gengæld mere lysstærkt (Den meget korte forklaring) og faktisk også tidligere anmeldt;
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af17-50mm-f2-8-xr-di-ii-vc-ld-aspherical-if/ 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  40. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Igen! Efter at have læst din test af Tamrons SP AF 17-50 mm f/2.8 XR DI II VC,tror jeg at det bliver mit nye obj! Det får jo en rigtig god bedømmelse! Så har jeg lige brug for et godt råd til en af mine golfkammerater, som overvejer at købe et kamera! Jeg har fundet, tror jeg, et godt tilbud!http://www.fotohusetvirum.dk/items/1235-canon-eos-1100d-kit-18-55-mm-iii-75-300-mm-iii. Begge obj. er uden IS, syntes du at det er et must ell. hyr? Det er i det prisleje han vil købe, og han får vel en del for pengene! Mvh. Hans-Jørn.
    Tak for en super side!

  41. Hej Hans-Jørn,

    Kamerahuset fås til omkring 2000,-
    http://www.pricerunner.dk/pl/29-2695263/Digitalkameraer/Canon-EOS-1100D-Sammenlign-Priser

    Objektivet koster omkring 900,-
    http://www.pricerunner.dk/pl/543-1085172/Kamera-Objektiver/Canon-EF75-300mm-f-4-5.6-III-USM-Sammenlign-Priser?q=canon+75+300&ref=redirect&search=canon+75+300&sort=4

    Det er et OK sæt, men er omvendt noget af det det absolut billigste der kan opdrives, både hus og objektiver. Dermed ikke sagt det er “ringe”, da der reelt ikke er alternativer i det prisleje når vi snakker DSLR.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  42. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Noel! Jeg skal deltage i et 3-dages modelfotokursus, har du en anbefaling ang. obj., Gerne flere muligheder!:-) Jeg ved at du har anmeldt Sigma 50-150, men det er noget over mit budget!!!!Desværre! Mvh. Hans-Jørn.

  43. Hej Hans-Jørn,

    Noget 70-200mm f/2.8 plejer at være et godt valg til den slags opgaver, måske en 50mm f/1.8 til portrætter.

    Skal det være billigt, billigt, kunne man måske overveje en 70-300mm for at have stor brændvidde.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  44. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Noel! Overvejer et vidvinkelobj. Prisleje ca. 4000,- Har du noget erfaring des ang?
    Har set på Canon 10-18, Canon 10-22, Tamron 10-24! Man får mange modsatrettede oplysninger når man søger opl. på nettet! Mvh. Hans-J.:-)

  45. Hej Hans-Jørn,

    Jeg ville snuppe Tamron’en, det er et af de nyeste, dækker ret bredt og prisen er ret fornuftig:
    http://www.befro.dk/shop/frontpage.html?search=tamron 10-24

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox