Anmeldelse: Transcend StoreJet 18M 120GB

storejet_18m_productshot

Transcend er en virksomhed med rødder i Taiwan, grundlagt i år 1988 af Mr. Peter Shu.

Transcends produkter er primært fokuseret på hukommelse, heriblandt USB Flash drev, eksterne harddiske, SSD drev, Flash hukommelse, RAM med videre.

Transcend StoreJet 18M 120GB som vi skal kigge på denne gang, er en lille ekstern harddisk, med 1,8” harddisk, hvor vi normalt har set 2,5” harddiske i små mobile harddiske. Transcend StoreJet 18M 120GB er baseret på StoreJet 25M, og udover en lækker finish og flot design, er denne model ”drop tested” og overholde strenge krav fra det amerikanske militær med hensyn til holdbarhed ved tab og stød. Som en ekstra bonus er Transcend StoreJet 18M 120GB udstyret med en ”One Touch” knap, som bl.a. kan bruges til backup af e-mail, dokumenter, foretrukne og lignende.

Da Transcend StoreJet 18M 120GB er udstyret med 1,8” harddisk, i stedet for en traditionel 2,5” harddisk, må man derfor også nøjes med en 4200RPM disk, i stedet for 5400RPM eller 7200RPM harddisk, dette gør naturligvis ydelse lavere, men til gengæld får man en harddisk med mindre fysiske dimensioner, der bruger mindre strøm og praktisk talt er lydløs i brug.

 

storejet_18m_boxshot

Hvad er der i pakken?
Transcend StoreJet 18M 120GB leveres i en flot blisterpakning, som vil gøre sig godt på enhver butikshylde. Fronten er gennemsigtig, så det er muligt at se produktet uden at pakke produktet op.

I pakken finder man:
Transcend StoreJet 18M 120GB
Manual / dokumentation
USB 2.0 Kabel

Her er ingen unødvendige driver CD’er og/eller tykke manualer, men blot det nødvendige for at kunne benytte Transcend StoreJet 18M 120GB. Som en lille bonus feature er det medfølgende USB stik af typen med kun ét stik, hvilket betyder at man ikke er nødsaget til at tilkoble harddisken 2 USB porte, for at få nok strøm til harddisken, som man ellers ser ved en del små mobile harddiske i dag.

storejet_18m_productshot03

Første indtryk
Når man pakker den flotte emballage op, bliver man mødt af Transcend StoreJet 18M 120GB, som er beklædt med en form for silikone-overtræk, der udover at gøre harddisken blød at røre ved, også giver en ekstra beskyttelse ved stød, tab eller fald.

Transcend StoreJet 18M 120GB er meget lille, faktisk svarer størrelse og vægt til et sæt spillekort, og takket være harddisken der er af 1,8” typen, er både vægt & dimensioner mindre end man er vant til fra gængse mobile 2,5” harddiske.

Designmæssigt er Transcend StoreJet 18M 120GB udført i orange og det jeg vil kalde army brun/grøn, og farvevalget passer godt til det indtryk man får af disken, nemlig at den kan tåle lidt af hvert – og specielt det faktum at den overholde strenge krav fra det amerikanske militær med hensyn til stød, tab og fald.

På selve Transcend StoreJet 18M 120GB finder man kun én knap, den såkaldte ”One Touch” knap, som kan bruges til at sikkerhedskopiere dokumenter, e-mails, foretrukne, mv., ved hjælp af den medfølgende software som vi kommer nærmere ind på senrere. Ét enkelt stik må man også nøjes med, og det er naturligvis til det medfølgende USB kabel, for tilslutning til PC’en.

storejet_18m_productshot02

Installation & Software
Transcend StoreJet 18M 120GB er naturligvis plug and play kompatibel, hvilket i praksis betyder at den er klar så snart den er tilkobles USB porten på din PC. På Transcend StoreJet 18M 120GB ligger der en applikation ved navn ”StoreJet elite”. Dette er rent faktisk en forholdsvis avanceret applikation, som giver mulighed for bl.a. at tage backup af e-mail, foretrukne, gemme logins, dokumenter, synkronisere foldere og meget andet. Ydermere er det muligt at aktivere kryptering på Transcend StoreJet 18M 120GB, således at filer kun kan tilgås hvis man indtaster det valgte password, på den måde er filerne sikret hvis man skulle glemme harddisken eller hvis den bliver stjålet.

 

storejet_18m_01

storejet_18m_02

Som tidligere nævnt, er der en ”One Touch” knap på selve Transcend StoreJet 18M 120GB, og applikationen StoreJet Elite kan konfigureres således at der sker en bestemt handling når man trykker på denne knap, ex. at der tages backup af e-mails, dokumenter eller en helt tredje ting. Dette gør at brugervenligheden er helt i top, og selv uerfarne brugere vil kunne bruge de avancerede funktioner, da de kun skal sættes op én gang – herefter er det bare at trykke på knappen når der skal tages backup af familiens, eller virksomhedens vigtige filer.

Set i betragtning af at StoreJet elite leveres med uden beregning, og der er tale om en fuld version uden begrænsninger, er det er rigtig godt produkt, som byder på mange muligheder – både for den erfarne og uerfarne bruger. Det er i hvert fald uden tvivl en af de bedste backup applikationer jeg er stødt på, som en del af en software bundle.

Ydeevne
Transcend StoreJet 18M 120GB er testet med benchmark applikartionen ATTO Disk Benchmark, og som reference er brugt Memorex Essential Traveldrive 250GB, som er udstyret med en 2,5” 5400RPM harddisk.

storejet_18m_testresult_atto

storejet_18m_testresult_atto_ref_drive

Sammenligner man de 2 harddiske, er læse/skrivehastigheden lavere på Transcend StoreJet 18M 120GB, men dette var også forventet da harddisken er udstyret med en 1,8” harddisk der ”kun” kører med 4200RPM.

Ellers er hastigheden rimelig, og som man kan forvente af tilsvarende harddiske.

Specifikationer
-Built-in 1.8″ mini-size hard drive
-Clad in an attractive two-tone contrast color scheme
-Extra-rugged shockproof / slip-resistant design
-Meet U.S. military drop-test standards
-OneTouch Auto-Backup function
-LED indicates power status and data transfer activity
-Plug and Play USB 2.0 interface
-Hi-Speed data transfer rates up to 480Mb/s
-USB powered, no external power or battery needed
-Includes Transcend’s StoreJet elite software pack
-To protect against data loss or damage from accidental slips or falls, the StoreJet 18 Mobile meets the U.S.military drop-test standards MIL-STD-810F 516.5 with advanced two-stage anti-shock technology, literally making it one of the safest places to keep your data.
-Ultra-Portability

Konklusion
Samlet set er Transcend StoreJet 18M 120GB et godt bud på en lille mobil harddisk, for dem der ikke har brug for enorm kapacitet, da modellen i øjeblikket kun fås i én udgave med 120GB kapacitet.

Designet er pænt, og takket være silikoneovertrækket er disken både lækker og stødsikker til en vis grænse. Dette faktum gør den yderst velegnet til de folk der ofte kommer galt af sted, og får smidt tingene på gulvet – dette burde Transcend StoreJet 18M 120GB kunne klare uden problemer, da den overholde strenge krav fra det amerikanske militær.

Den medfølgende software, StoreJet elite, er blandt de bedste softwarepakker til backup jeg er stødt på til dato, og via knappen på selve Transcend StoreJet 18M 120GB kan der nemt tages en backup af udvalgte filer eller emner, uden at man skal rode med programmer installeret på PC’en.

Prisen er dog forholdsvis høj, i forhold til 2,5” mobile harddiske, men dette skyldes at 1,8” harddisken er væsentligt dyrere, så vægter man mobiliteten og det faktum at disken er praktisk talt lydløs i brug, er pengene godt givet ud.

+
Størrelse
Vægt
Kun ét USB stik


Læse/skrivehastighed, grundet 1,8” harddisk
Pris

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Transcend StoreJet 18M er endnu ikke på det danske marked, men forventes klar til levering i starten af november.

Vejledende udsalgspris: 873,75 inkl. moms (699,00 ex. moms)

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Transcend USA

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

2 comments

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox