Anmeldelse: Transcend JetFlash V70 16GB

JFV70_16GB_01 [1024x768]

Transcend er en virksomhed med rødder i Taiwan, grundlagt i år 1988 af Mr. Peter Shu.

Transcends produkter er primært fokuseret på hukommelse, heriblandt USB Flash drev, eksterne harddiske, SSD drev, Flash hukommelse, RAM med videre.

Vi har tidligere anmeldt Transcend StoreJet 18M, og JetFlash V70 som er på testbænken denne gang, ligner på mange områder StoreJet 18M. JetFlash V70 er først og fremmest et USB Flash drev, men det der adskiller JetFlash V70 fra konkurrenterne, er det faktum at det kan tåle vand, stød og tab. Ydermere angiver Transcend hastigheden som ”High Speed”.

Transcend JetFlash V70 findes i henholdsvis 4, 8 og 16GB version, hvor vi denne gang har haft i 16GB versionen.

Lad os finde ud af om Transcend holder hvad de lover.

Hvad er der i kassen?
Transcend JetFlash V70 leveres i en lille æske, som leder mine tanker hen på slutningen af 1990’erne, da denne emballage ikke er helt up to date. Det er altså en ommer! Bedøm selv emballagen længere nede.

Hvis vi skal vende tilbage til det egentlige indhold i æsken, så består dette af:
Transcend JetFlash V70
Snor/bærerem
”Cap keeper”
Quickguide og et par brochurer

Her er ikke noget nyskabende, hvis man ser bort fra den medfølgende ”Cap Keeper” der kan monteres på den lille medfølgende snor/bærerem, så man undgår at smide beskyttelseshætten væk. Tanken er meget god, men får man så lige sat hætten på ”Cap Keeperen” – nej vel?

transcend_jetflash_v70_boxshot

Installation & software
Transcend har ikke vedlagt hverken drivere eller software, men den medfølgende brochure forklarer at man har adgang til fri download af applikationen ”JetFlash Elite”.

JetFlash Elite kan downloades frit på www.transcendusa.com/products/JFelite.asp og filen skal blot placeres i roden af dit Transcend USB flash drev.

Denne lille applikation er faktisk ret smart, da den først og fremmest er gratis, og dernæst giver mulighed for bl.a.:
PC-Lock – Lås din PC
Secret-Zip: Krypter vigtige filer
E-mail: Tag din e-mail med på farten
DataBackup: Automatisk backup og gendannelse af vigtige dokumenter, billeder mv.

Samlet set er der en række gode elementer i applikationen, og man bør derfor gøre sig selv den tjeneste at hente applikationen hvis man er i besiddelse af et Transcend USB Flash drev der understøtter disse funktioner.

Bortset fra ovenstående som Transcend stiller til fri download fra Deres website, er der ingen krav om drivere eller anden software for at benytte Transcend JetFlash V70. Der er, som med de fleste andre USB Flash enheder, tale om Plug and Play – også i Windows 7!

V70image_A_S [1024x768]

Funktionalitet
Transcend gør, på den 90’er inspirerede emballage, meget ud af at Transcend JetFlash V70 er både stødsikker, vandtæt, hurtig og udstyret med den ”Cap Keeper” jeg omtalte tidligere.

Jeg er ikke i tvivl om at drevet er stødsikkert, for der er en forholdsvis tyk kappe af silikone udenpå selve drevet, hvilket betyder at tab, stød og lignende, ikke er noget problem. Kappen beskytter samtidigt for vand, således at en regnskylle eller to også skulle kunne klares uden de store problemer. Jeg er dog i tvivl om den kan klare en tur i vaskemaskinen, og har ikke gjort forsøget da Transcend ikke er ret specifikke med hvor meget vand Transcend JetFlash V70 egentlig kan klare.

Designmæssigt er der ikke meget at sige omkring Transcend JetFlash V70, drevet er udført med en silikonekappe, i sort/rød og har et diskret Transcend logo på siden. Den ene ende gemmer selve UBS stikket bag hætten, og i den anden ende finder man plads til den medfølgende snor og ”Cap Keeperen”. Størrelsesmæssigt ligger vi midt i feltet, og det skyldes nok primært det faktum at Transcend JetFlash V70 er bygget til at kunne klare lidt knubs.

Ydeevne
Transcend skriver på emballagen at det er et ”High Speed” produkt, men da dette begreb bruges og misbruges, så siger dette udtryk ikke noget som helst omkring den reelle ydelse. Transcend JetFlash V70 har derfor været en tur igennem applikationen ATTO Disk Benchmark, for at se hvor godt det egentlig yder.

Microsoft Windows Vista Home Premium 32-bit

transcend_jetflash_v10_result

Microsoft Windows 7 Enterprise 32-bit

transcend_jetflash_v10_result_win7

Testen er udført på en Windows Vista og en Windows 7 maskine, og der var rent faktisk en ret stor afvigelse i resultatet, da testet på Windows 7 maskinen rent faktisk gav en skrivehastighed der var helt op til 4MB/s. lavere. Dette kan dog også skyldes at der var tale om 2 forskellige hardware konfigurationer, men forskellen var i hvert fald til at tage og føle op.

Hastighederne, med udgangspunkt i testet udført på Windows Vista, er ganske okay og ikke afvigende i forhold til resten af markedet og hvad vi er stødt på at USB flash drev i den senere tid.

Specifikationer
Size: 63mm x 22mm x 10.5mm
Op. Voltage: DC 5V±10% via the USB port
Durability: 10,000 insertion/removal cycles
Weight: 15g
Transfer Speed:
Read 18 MByte/s, Write 5 MByte/s (4GB)
Read 18 MByte/s, Write 6 MByte/s (8GB)
Read 15 MByte/s, Write 8 MByte/s (16GB)
Certificates:
CE, FCC, BSMI, C-tick
*Note:
Speed may vary due to host hardware, software and usage.

Konklusion
Samlet set er Transcend JetFlash V70 et rigtig fornuftigt produkt, men samtidigt også en smule kedeligt. Kvaliteten er fin og hastigheden ligeså, og det faktum at det tåler både vand, stød og tab trækker bestemt op, men der mangler lige denne her ”wauw” faktor der får den kommer helt op og ringe. Omvendt bør man måske vende den om, og spørge hvor tit man bliver ophidset over et USB flash drev?

Er man på udkig efter et USB flash drev der kan tåle knubs, så er Transcend JetFlash V70 bestemt ikke noget dårligt valg, men er man blot på udkig efter et helt almindelig USB Flash drev, så er der bedre drev på markedet hvor man får mere for pengene.

Karakter
65 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 4 GB 79,- kr. / 8 GB 119,- kr. / 16 GB 229,- kr.
Alle priser er excl. moms.

EDBpriser_200px

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Transcend

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox