Anmeldelse: Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro

Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro er et forholdsvis nyt objektiv, og det specielle ved Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro er at der er tale om et objektiv med en fast brændvidde på 60mm der er yderst velegnet til makro, og portræt fotografering. Ydermere er der tale om et objektiv med 1:1 forstørrelse.

VI har tidligere anmeldt Canon 50mm f/1.8 samt Sigma’s 50mm f/1.4 som er 2 objektiver i hver deres ende af prisskalaen, Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro ligger sig derimod midt i feltet, med en vejledende pris på 3999,- Objektivet fås til både Canon, Nikon og Sony DSLR kameraer.

Lad os finde ud af hvordan Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro klarer sig i forhold til konkurrenterne.

Hvad er der i kassen?
Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro leveres i en stilfuld sølv-grå æske hvor man, foruden Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro, finder en modlysblænde, manual og garantibevis.

Igen er det en fin ting at Tamron ikke har sparet de par kroner en modlysblænde koster i produktion.

Funktionalitet
Det første der slog mig da jeg pakkede Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro ud af æsken, var at det var et rimelig kompakt objektiv, i forhold til hvad man ellers normalt støder på når snakken går på deciderede makroobjektiver. Det er kun 8cm langt, har en diameter på 73mm og vægten siger kun 390 gram!

Selvom det hverken er særlig stort, eller tungt, så har man en god fornemmelse af kvalitet når man får det i hånden. Der er ikke sparet på materialerne, og i dette tilfælde er det ikke zoomringen, men derimod fokusringen, der er beklædt med blødt gummi for et lækkert udseende og et godt greb. Selve fatningen er naturligvis også i alumimium, og ikke i plast som man kan støde på ved de helt billige objektiver.

På selve Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro, finder man kun én knap, og denne bruges til skift mellem manuel og autofokus, og det er jo egentlig alt man har brug for.

Filterdiameteren er 55mm, og takket være det interne fokuseringssystem, kan man sagtens benytte POL filtre, da den yderste del af objektivet ikke bevæger sig ved fokusering.

Som jeg tidligere nævnte, så er Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro specielt velegnet til makro, og det er også ret tydeligt når man kigger specifikationerne igennem, da nærgrænsen er 23cm. Det betyder at du kan komme rimelig tæt, rent fysisk, på dit motiv – hvad enten det er en blomst, et insekt eller lignende.

Den største blænde er f/2.0 og det giver to meget håndgribelige fordele, nemlig det at man får en række kreative muligheder i forhold til at lave en meget sløret baggrund hvor hovedmotivet står knivskarpt frem, og ydermere er den store blændeåbning medvirkende til at der kan tages billeder under lysforhold der måske ikke er optimale.

Der skal ikke herske tvivl om at Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro primært er rettet mod makrofotograferne, grundet 1:1 forstørrelse, den store blændeåbning og ikke mindst det kompakte ydre. Brændvidden på 60mm gør at man kan gå ret tæt på, hvor man ved 90mm eller 180mm makroobjektiver alligevel skal et stykke væk fra selve motivet. Man er dog ikke begrænset til decideret makrofotografering, da de 60mm også gør et udmærket job ved portrætfotografering hvor man takket være den store blændeåbning kan lave spektakulære portrætfotos med en næsten helt udvisket baggrund.

Autofokussen er ikke verdens hurtigste, hvis man har fokuseret tæt på, og gerne vil langt væk, men ved fokusering i nogenlunde samme afstand, går det lynhurtigt og uden generende støj. I samme ombæring er det også værd at nævne at udgaven til Nikon har indbygget autofokusmotor, således at den kan benyttes til alle Nikon’s kamerahuse, også D40/D60/D3000 og D5000 som ikke har AF motor indbygget i kamerahuset.

Billedkvalitet
Som jeg var inde på tidligere, så har Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro en stor blændeåbning på f/2.0, og ved denne blænde er begrebet dybdeskarphed næsten ikke eksisterende. Nedenfor findes bl.a. et billede af en blomst, der fint illustrerer hvor meget dybdeskarphed man får ved henholdsvis blænde f/2.8 og f/20.

Samlet set, så er billedkvaliteten fra Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro ganske glimrende, farverne flotte og mulighederne for kreativ fotografering er så absolut til stede, uanset som det så er insekter, blomster eller mennesker man ønsker at fotografere.

Nedenfor findes en række billeder som alle er taget med Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro på enten et Canon EOS 500D eller Canon EOS 7D kamerahus. Fælles for dem alle er at de hverken er beskårede eller redigerede.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Specifikationer
Fra Tamron.com
Model G005
Focal Length 60mm
Maximum Aperture F/2
Angle of View (diagonal) 26° 11′
Lens Construction 14 elements 10 groups
Minimum Focus Distance 0.23m
Max.Mag.Ratio 1 : 1
Minimum Working Distance 100mm
Filter Size φ55mm
Overall Length 80mm *
Maximum Diameter φ73mm 
Weight 390g *
Diaphragm Blades 7
Minimum Aperture F/22
Standard Accessory Lens hood
Compatible Mount Canon, Nikon** and Sony

Konklusion
Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro er mit første bekendtskab med et decideret makroobjektiv, så mit sammenligningsgrundlag indenfor netop makroobjektiver er desværre ikke ret godt. Til gengæld har jeg haft en lang række andre objektiver mellem hænderne, så sammenligningen sker på denne baggrund.

Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro overraskede mig positivt ved at være rimelig kompakt og finishen virker ret lækker i forhold til prisen på knap 4000,-

Ved blænde f/2.0 er billederne lidt bløde i kanterne, men det er ret generelt for alle objektiver når man benytter den største blændeåbning, hvorfor det ikke må opfattes som et kritikpunkt. Vælger man en lidt mindre blændeåbning bliver billeder straks langt skarpere, og dybdeskarpheden forbedres. Ved blænde f/2.0 er dybdeskarpheden nærmest ikke eksisterende, så baggrunden kan blive helt udvisket for lækre kreative billeder.

Er man til det lidt kreative fotografering, og specielt nærfotografering/makro, så kunne Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro sagtens være et rigtig fornuftigt bud på dit nye objektiv. Jeg har måttet tage mig selv i flere gange at få bøjet over diverse ting, bl.a. blomster og kameraer, for at tage billeder helt tæt på, hvor mine objektiver normalt giver op.

+
Skarphed!
Lysstærk optik


Begrænsede anvendelsesmuligheder

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 3999,-

Klik her for at finde den bedste pris på Tamron SP AF60mm F2 Di II LD (IF) 1:1 Macro

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Westheimer A/S

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

2 comments

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox