Anmeldelse: Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro

70_200_28_ii-big1

Sigma er en af verdens førende producenter af objektiver til DSLR kameraer, og har været på markedet siden 1961. Gennem årerne er Sigma blevet anerkendt som et af de få mærker der kan måle sig med kameraproducenternes egne objektiver, når vi taler om standard objektiver.

Sigma’s sortiment indenfor objektiver er enormt, og dækker bl.a. over vidvinkel, standard zoom, telezoom, makro og teleobjektiver.

Denne gang skal vi kigge på Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro, som er et yderst populært valg til sport, portræt, landskab og makro.

Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro er et yderst lysstærkt objektiv med en stor blændeåbning på F/2.8, hvilket burde give mulighed for rigtig flotte billeder med slørede baggrunde.

Hvad er der i kassen?
Da der her er tale om et forholdsvis stort og tung objektiv, leveres det i en æske i en fornuftig størrelse, og i denne finder vi følgende:
Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro
Opbevaringstaske
Modlysblænde
Holder til montering på stativ
Manual og garantibevis

Ved levering ligger objektivet godt beskyttet i den medfølgende taske, og denne er yderst praktisk til opbevaring når objektivet ikke er i brug.

Modlysblænden er også med fra start, og der er tale om en forholdsvis stor en af slagsen, som det kan ses på billedet nedenfor.

sigma_70200_withbag

Førstehåndsindtryk
Det første man ligger mærke til ved Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro er uden tvivl størrelsen. Hvis man er vant til kit-objektiver og de mest gængse “step-up” objektiver såsom 18-200mm samt 70-300mm, så vil Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro næsten virke enorm.

Der er dog en god grund til at Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro er både stort, og forholdsvis tungt, da det indvendigt består af 18 linser i 15 grupper, til sammenligning indeholder et Sigma 70-300mm F4-5.6 kun 14 linser i 10 grupper. Der er altså væsentligt mere gods i Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro, og vægten er også oppe på 1,37 kg. Den forholdsvis høje vægt, i forhold til standard objektiver, gør også at et stativ er at foretrække hvis man skal bruge objektivet i en længere periode, selvom det også sagtens kan benyttes håndholdt. Objektivet leveres med mulighed for montering direkte på stativ, og denne kan naturligvis fjernes hvis man ønsker at bruge Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro håndholdt.

Udvendigt er Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro ganske simpelt opbygget, først for, fra kamerahuset, finder vi ringen der bruges til at justere brændvidden (Zoom) og dernæst finder vi en stor fokuseringsring yderst mod objektivets frontglas. Den manuelle fokusring har en rigtig fin størrelse, som gør det nemt at justere fokussen manuelt når dette er nødvendigt. Som noget lidt specielt ved Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro, så er der intet udenpå objektivet der bevæger sig ved zoom, og fokusering, alt dette sker indvendigt i objektivet. Dette betyder at der kan benyttes bl.a. POL filte og modlysblænder, uden at disse skal reguleres eller justeres under brug.

Fokuseringen sker lynhurtig, og det interne fokuseringssystem er formentlig med til at dæmpe støjen fra dette, da man ved brug ikke hører meget til objektivet.

Finishen på Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro er som vi kender det fra Sigma, en solid plast kvalitet med en lækker overflade og et godt greb.

sigma_70200_angle

Billedkvalitet
Billedkvaliteten fra Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro er ganske enkelt bare flot! Er du vant ex. 18-200mm, 70-300mm eller lignende objektiver i den billigere ende, vil du først og fremmest ligge mærke til at Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro levere langt mere skarpe og mere detaljerede billeder, samt at baggrunden ved fokusering på ex. en person eller et dyr, bliver sløret så motivet står meget bedre frem. Dette er muligt pga. den store blændeåbning på F/2.8, som også gør det muligt at lave flotte fotos selvom der ikke er megen lys tilstede, dette kan især være en fordel ved indendørs fotografering, ex. i idrætshaller hvor belysningen ofte er meget ringe i forhold til at tage fotos.

Jeg har ikke oplevet tegn på vignettering i forbindelse med testen af objektivet, der er en fin fordeling af lyset på hele billedet, også i hjørnerne. Skarpheden er også godkendt, selv i kanterne hvor nogle objektiver, især de billligere kan være en smule uskarpe.

Fortegning er heldigvis også et punkt Sigma er sprunget let og elegant over med Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro, men forklaringen kan muligvis ligge i at fortegning er mest synligt ved vidvinkel. Under alle omstændigheder har jeg i hvert fald ikke opdaget nogle tegn på fortegning i min tid med Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro.

Nedenfor ses en række billeder taget med Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro. Fælles for dem alle er at de blot er konverteret fra RAW -> JPEG, og de er hverken redigerede eller beskårede.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Specifikationer
Objektivmodel:  70-200mm F/2,8 EX DG Macro HSM II
Kamerabajonet: Canon, Nikon, Pentax, Sigma, Sony, FT (alle med HSM)
Til digitalkamera : Ja
Til analog kamera: Ja
Billedvinkel (diagonalt): 34,3º – 12,3º (20,2º – 7,1º)
Nærgrænse (cm): 100
Mindste blænde: 22
Antal linseelementer: 18
Antal linsegrupper: 15
Antal lameller i blænden: 9
Forstørrelse: 1:3,5
Filterdiameter (mm): 77
Mål (diameter x længde) mm  86,6×183,9
Vægt (gram ): 1345
Modlysblænde (medfølger): LH850-01

Konklusion
Der skal ikke herske tvivl om at Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro er et fremragende objektiv, som giver langt bedre billeder end standard objektiver. Det bør naturligvis også være tilfældet med en vejledende udsalgspris på 8325,- inkl. moms. Har man foto som en seriøs hobby, eller blot et ønske om at kunne tage fotos med en utrolig detaljegrad, så er det bestemt værd at kigge nærmere på Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro. Den store blændeåbning på F/2.8 giver mulighed for bl.a. portrætfotos med en flot sløret baggrund, og et motiv der står knivskarpt.

Anvendelsesmuligheder er mange, og prisen er yderst fornuftig i forhold til alternativerne på markedet fra Tamron, Canon og Nikon, hvor kun Tamron er marginalt billigere.

Karakter
80%

Pris & Tilgængelighed
Vejledende pris: 8325,-
Set til 6895,-
Nærmeste forhandler oplyses af Fovitech ApS på tlf. 44 34 08 11.

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Fovitech ApS

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

14 comments

  1. Ann Sofie Thomsen

    Hej Noel Christensen

    Jeg har fået job som koncertfotograf og skal i den forbindelse til at anskaffe mig noget udstyr. Jeg har et Canon EOS 400D, og har allerede købt en canon 50mm f.2.8, som jeg er ganske godt tilfreds med. Men jeg er også på udkig efter et 70-200mm med en blændeåbning på 2.8 da der er ikke er særlig meget lys, hvor jeg skal fotografere.

    Vil et Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro være et godt køb til dette ?

    – Ann sofie

  2. Hej Ann Sofie,

    Et70-200mm f/2.8 er et objektiv som rigtig mange vælger, både amatører og profesionelle, og med god grund da du har en fornuftig tele, en god lysstyrke og så tager de rigtig flotte og skarpe billeder.

    Om du vælger Sigma’s udgave, eller Tamron som ofte er en lille smule billigere, skulle efter sigende ikke havde afgørende betydning i følge de tests og kommentarar jeg har læst gennem tiden. Dog har jeg ikke selv haft lejlighed til at prøve Tamron’s udgave.

    Det bedste ville naturligvis være Canon’s egne 70-200 f/2.8 men så er vi prismæssigt også oppe i et helt andet leje, så denne formoder jeg ikke er interessant.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Johnny christensen

    Som med alle andre Sigma objektiver er de ubrugelige på Canon.. Som man også ser på de billeder der her er taget med 70-200.. har den en tydelig frontfocus..Jeg har prøvet adskillige Sigma objektiver til mit Canon.. feks.. 24-70…50-150…Alle ubrugelige, hvis man går en lille smule op i om billedet er skarpt der hvor man ønskede det skulle være skarpt. Canon har åbenbart et problem med andre objektiver.Jeg havde også en tamron 70-200 samme problem. Og ja jeg har en 7D hvor man kan justere focus. Men selv det kan nogen gange ikke være nok..

  4. Hej Johnny,

    Jeg er nu ikke enig, omend alle 3. parts objektiver kan have brug for en mikrojustering i forhold til det hus man skal bruge det på.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Jeg står og skal til at købe et nyt objektiv og fik anbefalet et Sigma 70-200mm F2.8 EX DG Macro HSM II ..men kan kun finde Sigma 70-200mm F2.8 II APO DG Macro ?
    nogen der kan fortælle mig forskellen på de 2 objektiver ?
    På forhånd tak.
    Mvh. Rolf Larsen

  6. Tilføjelse til ovenstående : hvad er forskellen på dette objektiv til samligning med de 2 andre ? Sigma 70-200mm F2.8 APO EX DG OS HSM
    På forhånd tak !
    Mvh. Rolf Larsen

  7. Hej Rolf,

    Den du kalder II må være en nyere model, formentlig er der tale om et objektiv med en nyere/hurtigere autofokusmotor, kunne jeg forestille mig, du finder dem alle her http://www.pricerunner.dk/cl/543/Kamera-Objektiver?other_hits=200:sigma%2070%20200;;3737;&q=sigma%2070%20200&ref=redirect&search=sigma%2070%20200&sort=4&sp=1

    Den sidste du nævner der hedder os er med billedstabilisering og det er bestemt at foretrække hvid budgettet er til det.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

  8. Hej Noel,

    Mange tak for dit hurtige svar !
    Så er det afgjordt, det bliver Sigma 70-200mm F2.8 APO EX DG OS HSM der bliver mit nye objektiv, så mangler jeg bare at få skiftet mit D80 ud med D90 på et tidspunkt :o)

    Mvh. Rolf Larsen

  9. Du er altid velkommen Rolf.

    Held & lykke med det nye legetøj!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

  10. Mange tak 🙂

    Betyder det så at OS funktionen ikke virker på mit Nikon D80 eller gælder det kun kameraer med video funktion(film) ?

    “OS – Optical Stabilizer Function
    HSM – Hyper-Sonic Motor
    EX – EX Lens
    DG – DG for Digital

    *The Pentax mount Tele Converter cannot be used with this particular lens.
    *Nikon and Pentax mounts do not have an aperture ring. Some functions may not work depending on the camera model.
    *For Nikon and Canon mounts, Optical Stabilizer (OS) function will not work with film SLR cameras except Nikon F6 and Canon EOS-1V.
    *For Pentax and Sony mounts, it is not possible to use the AF and the built-in OS function of this lens when attaching it to film SLR cameras as well as Pentax *ist series and K100D.
    *When using the OS function of a lens with a camera which incorporates a stabilizer unit, please turn the camera’s stabilizer unit off.
    * The appearance, specifications, and the like of the product are subject to change for improvement without notice.”

    http://www.sigmaphoto.com/shop/apo-70-200mm-f28-ex-dg-os-hsm-sigma

    Mvh. Rolf

  11. Hej Rolf,

    Nej det er kun på film-kameraer (Hvis du husker dem 😉 På digitale kamera-huse er der ingen problemer.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

  12. Hej igen Noel,

    Mange tak for dit svar 🙂
    Jeg husker dem svagt 😀 blev bare lidt i tvivl om de mente digitalkameraer med video-funktion(som jo er blevet populært her på det sidste), tænkte slet ikke på de gamle kameraer.

    Mvh. Rolf
    http://www.facebook.com/juniorwolf

  13. Hej

    Har liget anskaffet mig, det afprøvede Sigma, med macro funktionen, men hvordan er det lige det virker.!!!
    Købt brugt, så desværre ingen brugsanvisning med.

    Håber du kan hjælpe

  14. Hej Tom,

    Det er desværre så længe siden at jeg ikke umiddelbart husker om det er fra en given brændvidde makro “aktiveres”.

    Måske der sidder en anden bruger med dette objektiv, som kan hjælpe?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    Mydigitalphotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox