Anmeldelse: Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM

10-20_big1

Vi har efterhånden haft en del objektiver fra Sigma på testbænken her på MyDigitalPhotos.dk, lige fra den velkendte 70-200 f/2.8 til det mere specielle 10mm f/2.8 Fisheye.

Denne gang skal vi kigge på Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM, en såkaldt ultravidvinkelzoom, der udelukkende fungere på digitalkameraer. De 10-20mm svarer til 15-30mm i 35mm format.

Denne udgave er ydermere udstyret med Sigma’s HSM motor, der skulle sikre en lydløs og hurtig fokusering.

Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM fås til både Canon, Nikon, Sigma, Sony og Four Thirds– så man burde kunne finde en udgave der passer til ens kamera, og passer kun til digitalkameraer (Bortset fra Full Frame)

La’ os se hvad man får ud af Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM i praksis.

Hvad er der i kassen?
Sigma er generelt ikke fedtet med tilbehøret, og dette er heller ikke tilfældet her, hvor man både får en lækker opbevaringstaske der minder enormt meget om Lowepro’s Lenscases, en modlysblænde, og instruktioner på bl.a. dansk.

Selve kassen er, vanen tro, sort med Sigma’s logo og en modelbetegnelse. Sigma tager tilsyneladende udtrykket ”less is more”, meget bogstaveligt når i taler emballage.

Første indtryk
Det er ikke mange uger siden jeg havde Sigma 10mm F2.8 EX DC Fisheye HSM til test, så jeg havde på forhånd en idé om hvad de 10-20mm brændvidde kunne give af foto’s, men der hører lighederne også op.

Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM er et rimelig kompakt objektiv, med en længde på 81mm og en kampvægt på 465 gram. Størrelsesmæssigt svarer det nogenlunde til mit Canon 18-55mm Kit objektiv, dog med en væsentligt større omkreds. Det er derfor ikke et specielt stort objektiv, og vægten er med til at give en god fornemmelse af kvalitet.

Selve objektivet er lavet en mat sort plast, med en gummiagtig overflade, som giver et godt greb, hvad enten der skal zoomes eller blot støttes. Da der er tale om en ultravidvinkel er frontglasset en smule buet, og derfor trukket en smule tilbage fra selve yderkanten af objektivet, formentlig for at beskytte mod slag, ridser ol. På objektivet findes én knap, der bruges til skift mellem auto og manuel fokus. Selve fatningen er naturligvis af aluminium, og ikke af plast som man ofte ser ved de helt billige objektiver.

Når vi nævner autofokus, så bør hastigheden nok kommenteres, og den er rimelig. Hastigheden er det jeg vil betegne som normal, dvs. hverken langsom eller hurtig – men til gengæld gør den indbyggede HSM motor at det foregår rimelig lydløst.

mtf_10_20mm

Billedkvalitet
Det er ingen hemmelighed at ikke alle motiver er lige velegnede når man har Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM siddende på sit kamerahus. Portrætfoto bør man nok undgå, medmindre man godt kan lide dem med ”kant” og det er underordnet om proportionerne passer helt præcist.

Til gengæld er det helt suverænt til landskab og arkitektur hvor man ønsker at få så meget med på billedet, som overhovedet muligt. Da brændvidden er begrænset til 10-20mm, er det et objektiv som primært appellere til tidligere nævnte brug, altså landskab og arkitektur. Ved 10mm brændvidde får man utrolig meget med på billedet, og det giver et helt andet indtryk end et billede skudt i samme vinkel, men ved eksempelvis 20mm.

Billedkvaliteten er overordnet god, farverne er flotte og graden af detaljer er ligeledes i orden, jeg synes dog godt skarpheden i nogle situationer kunne være en tand bedre, men da der er tale om et ultra vidvinkel objektiv, så er dette ikke et springende punkt for de fleste.

Nedenfor findes en række billeder taget med Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM, fælles for dem alle er at de hverken er beskårede eller redigerede.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Specifikationer
Model: 10-20mm F/4-5,6 EX DC (HSM) 
Kamerabajonet: Canon (HSM), Nikon (HSM), Pentax, Sigma (HSM), Sony, FT 
Til digitalkamera: Ja
Til analog kamera: Nej
Billedvinkel (diagonalt): 102,4º – 63,8º
Nærgrænse (cm): 24
Mindste blænde: 22
Antal linseelementer: 14
Antal linsegrupper: 10
Antal lameller i blænden: 6
Forstørrelse: 1:6,7
Filterdiameter (mm): 77
Mål (diameter x længde: 83,5×81 mm
Vægt: 465 gram
Modlysblænde (medfølger): LH825-04

Konklusion
Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM er et af de mest populære ultra vidvinkel objektiver på markedet, og det forstår jeg godt, for du får en god vidvinkel, fine detaljer, gode farver og en god byggekvalitet til en fornuftig pris.

Jeg har intet at udsætte på Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM, udover at skarpheden i nogle situationer kunne være en smule bedre, til landskab og arkitektur vil dette nok ikke bemærkes, så det er i bagatel afdelingen.

Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM giver mulighed for at tage nogle rigtig fede landskabsbilleder, koncertbilleder eller andre billeder hvor man har brug for at indfange så meget som overhovedet muligt på ét billede.

Efter at have haft lejlighed til at benytte Sigma 10-20mm F/4-5,6 EX DC HSM i en periode, er der i hvert fald ikke tvivl om at den er skrevet på min ønskeseddel over fremtidige objektiver.

Karakter
90 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 5490,-
Set til 3800,-

Forhandler
EDBpriser_200px

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Fovitech ApS

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

4 comments

  1. Hvordan er den til at filme?
    Og tror du den ville passe godt på mit 550d?
    Tak for testen og tak på forhånd for svaret!

  2. Hej Kasper,

    Jeg har desværre ikke rigtig brugt den til video under testen, men umiddelbart bør den være fin, omend der måske er for “meget” vidvinkel, men det afhænger så igen af hvad du skal optage.

    Passer fint til EOS 550D.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox