Anmeldelse: Panasonic Lumix DMC-LF1

panasonic-DMC-LF1-01Tilbage i April 2013 blev Panasonic Lumix DMC-LF1 præsenteret som et kompaktkamera med professionel ydelse og på papiret er der også tale om et ualmindeligt veludstyret kompaktkamera med både NFC, Wi-Fi, Leica f/2.0 optik og meget mere, spørgsmålet er så bare om det kan stå distancen, eller man har villet for meget? Find svaret i anmeldelsen nedenfor.

Hvad er der i kassen?

En af de ting Panasonic holder fast ved, er deres emballager, i hvert fald til kameraerne, de ligner  næsten hinanden allesammen og det gør ikke spor. Kassen er ganske lille, og på forsiden er billede af selve kameraet og naturligvis de mest interessante features fremhævet. I kassen finder man, foruden Panasonic Lumix DMC-LF1;

  • 220 volt -> USB adapter
  • USB kabel
  • Genopladeligt batteri
  • CD-ROM med software
  • Manualer og vejledninger

Se vores unboxing af Panasonic Lumix DMC-LF1 nedenfor.

Specifikationer

  • 12,1 megapixels
  • 7,1x optisk zoom
  • f/2.0 Leica optik
  • 3″ skærm
  • 0,2″ elektronisk søger
  • Wi-Fi og NFC

panasonic-DMC-LF1-03

Design og funktionalitet

Panasonic Lumix DMC-LF1 er et rimelig kompakt kamera med en vægt på ca. 192 gram med batteri og SD kort, og målene 102.5 x 62.1 x 27.9 mm. Det er på én måde let, men samtidig bygget i materialer der giver en rigtig god fornemmelse af kvalitet når man får kameraet i hånden. Designet er helt klassisk, en smule retro-inspireret måske og nogle vil måske endda sige en smule kedeligt.

På forsiden er det den lysstærke Leica optik der optager størstedelen af pladsen, øverst til venstre er blitz og AF-hjælpelys placeret. I venstre side, set bagfra, er NFC placeret, så det er her NFC kompatible enheder skal “gnubbes” op af for at få skabt forbindelse. I højre side er HDMI og AV-stik placeret, sidstnævnte bruges også til opladning. I bunden af kameraet batteri og SD-kort gemt bag dæksel og der er naturligvis også gevind til montering på stativ.

Øverst på Panasonic Lumix DMC-LF1 er stereo-mikrofonen placeret, denne bruges ved videooptagelse. Derudover er det her man finder “hjulet” der bruges til skift mellem de mange forskellige tilstande, derudover en kombineret udløser og zoom-kontrol samt on/off knap.

På bagsiden er skærmen på 3″ det dominerende element og i højre side de velkendte knapper til navigering i menu og generel betjening. Den dedikerede knap til videooptagelse er det eneste der her skiller sig en smule ud. Umiddelbart oppe over skærmen er der 2 knapper der skiller sig væsentligt mere ud, nemlig en knap med teksten LVF, denne bruges til skift mellem brug af skærmen og den elektroniske søger  der sidder i venstre hjørne, Wi-Fi knappen aktiverer/deaktivere Wi-Fi således at man bl.a. kan fjernstyre Panasonic Lumix DMC-LF1 med en kompatibel smartphone eller tablet. Funktionen virker fint og via app’en kan man på sin iOS eller Android enhed styre kameraet, zoome osv., måske ikke den funktion kan vil bruge mest i dagligdagen, men en fed funktion som kan bruges i udvalgte situationer.

Har man tidligere haft et nyere Panasonic kamera, vil man straks føle sig hjemme når man tænder Panasonic Lumix DMC-LF1 og går i menuen, for intet har ændret sig væsentligt den seneste tid, det ligner sig selv og er ret nemt at gå til. Menuerne er rimelig overskueligt opbygget og med dansk sprog er nybegynderen hjulpet godt på vej.’

Ved optagelse kan man trykke på FN tasten bagpå, hvorefter man får adgang til en såkaldt “kompositionsguide”, hvilket er lidt af en geni-streg hvis du spørger mig, da det gør den gængse bruger i stand til at tage billeder med helt korrekt komposition – under normale omstændigheder bør dette give mere interessante og velkomponerede billeder, eller i det mindste hjælpe brugeren med at tage nogle lidt anerledes billeder.

Via hjulet øverst kan der skiftes mellem de i alt 10 forskellige tilstande;

  • iA – Intelligent Auto
  • P: AE program
  • A: Blænde prioriteret
  • S: Lukker-prioriteret
  • M: Manuel eksponering
  • C1/C2: Brugervalgte tilstande der kan ændres/opsættes efter behov
  • Panorama: Gør det muligt at tage panorama billeder der automatisk sættes sammen direkte efter optagelse
  • Scene-tilstand: Vælg mellem 14 forskellige scene-tilstande, bl.a. 3D billeder, HDR, Natportræt osv.
  • Kreative kontrol: Giver mulighed for at ligge forskellige filter-effekter direkte på billederne, lidt ala. alle de filtre der fås til smartphones og som folk ofte uploader til facebook og andre sociale medier, der er vist gået lidt sport i at disse filtre efterhånden.

Mulighederne for at lege kreativt med bilederne, eller bare kører på ren automatisk er bestemt til stede, så enhver bør være tilfredsstillet. Det er ret nemt at gå til de semi-automatiske og mere manuelle tilstande, så her er bestemt basis for at man kan lege uden at komme galt afsted.

panasonic-DMC-LF1-02

Billeder taget med Panasonic Lumix DMC-LF1

http://samples.mydigitalphotos.dk/#!album-143

Video optaget med  Panasonic Lumix DMC-LF1

Konklusion

Med Panasonic Lumix DMC-LF1 har man forsøgt at kombinere det bedste fra alle verdener, altså det kompakte ydre fra kompaktkameraet, den høje billedkvalitet fra systemkameraet, video i høj kvalitet og med en ret fornuftig stereomikrofon også, derudover er betjeningen  stadig super enkel, omend man har masser af manuelle muligheder hvis man ønsker dette. En sjælden kombination, og noget der kan være svært at meste, dog synes jeg ret faktisk det er lykkedes ret fint med Panasonic Lumix DMC-LF1.

Du får et ualmindeligt veludstyret kamera i kompakt-klassen, men som leverer knaldgode billeder, rigtig fint video og har både  NFC og Wi-Fi til de mere nørdede. De fleste vil formentlig bare nyde godt af den høje billedkvalitet, lysfølsomheden der gør det muligt at tage udmærkede billeder indenfors uden blitz, nemme betjening, flotte LCD skærm og de mange muligheder. Den elektroniske søger nok ikke vil blive brugt ret ofte, selvom den gør det muligt og noget nemmere at tage billeder i stærk sollys.

Samlet set er min indtryk af Panasonic Lumix DMC-LF1 fremragende – og det kan både være et godt bud til dem der kun ønsker ét kamera der ikke må fylde for meget, men også dem der har et DSLR i forvejen og ønsker et mere lomme-venligt alternativ til de situationer hvor man hverken gider slæbe DSLR eller evt. systemkamera med.

+

  • Wi-Fi og NFC
  • Lysstærkt objektiv
  • God LCD skærm
  • Masser af muligheder for manuel og auto betjening

  • Den elektroniske søger, kunne godt være sparer væk for min skyld
  • Ingen touch-skærm

Karakter

mydigitalphotos-4-stars-print

Pris og tilgængelighed

Set til 2939,-

Find forhandler og den bedste pris på Panasonic Lumix DMC-LF1

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox