Anmeldelse: Nikon D5000 18-55VR Kit

nikon_d5000_1855_side

Nikon D5000 er det seneste DSLR kamera fra Nikon i “Consumer” klassen. Oversat til dansk betyder det at det er et digitalt spejlreflekskamera til alle os der ikke har brug for et professionelt spejlreflekskamera, men blot ønsker et godt og brugervenligt kamera med alle de funktioner der bør være i et sådant i dag. Nikon D5000’eren er sendt på markedet som et kamera der ligger sig mellem Nikon D60 og den største model, Nikon D90. Den har alle de velkendte funktioner fra D60’eren, og har fået tilføjet et par nye funktioner inspireret af Nikon D90’eren, bl.a. liveview, HD video og en justerbar LCD skærm.

Nikon D5000 findes i 5 forskellige udgaver:
Nikon D5000 Kamerahus
Nikon D5000 18-55VR Kit
Nikon D5000 18-55 II Kit
Nikon D5000 18-105VR Kit
Nikon D5000 18-55VR + 55-200VR Kit

Forskellen ligger, som modelnavnene antyder, i de medfølgende objektiver. Udgaven vi har fat i denne gang er “basis” udgaven, og formentlig den de fleste vil starte ud med, for senere hen evt. at købe yderligere objektiver. Det medfølgende objektiv er et standard 18-55mm, dog med VR som er Nikon’s betegnelses for billedstabilisering.

Specifikationer
Nedenstående udvalgte specifikationer er indhentet fra Nikon.dk

  • Nyskabende LCD-skærm med variabel vinkel
  • Live View og D-film
  • Suveræn billedkvalitet – 12,3 megapixels og bredt ISO-område
  • Omfattende indbygget retoucheringsmenu
  • 19 motivprogrammer

Hvad er der i kassen?
Fælles for alle Nikon’s consumer DSLR kameraer, er at de alle leveres i en nydelig sort og guld-farvet kasse i en rimelig størrelse. Der er masser af plads til det medfølgende udstyr og alting ligger godt beskyttet under transporten. 

I kassen finder man:
 Nikon D5000 Kamerahus
 Batterilader MH-23
 Strap AN-DC3
– Skulderrem af vævet stof med broderet Nikon-logo.
USB-kabel UC-E6
– Dette USB-datakabel bruges til at slutte bestemte COOLPIX-modeller til en computer. Ca. 1,5 m langt.
Battery EN-EL9a
– Kompakt genopladeligt Li-ion-batteri med høj kapacitet.
Eyepiece Cup DK-24
– Gummiøjestykke til at sætte på kameraet. Minimerer mængden af falsk lys, der trænger ind i søgeren.
Nikon Transfer
– Software til batchoverførsel og sikkerhedskopiering af digitale billeder til en computer. Kompatibel med Nikon ViewNX
Hot shoe cover BS-1
AV-kabel EG-CP14
– Dette AV-kabel gør det muligt at slutte bestemte COOLPIX-modeller til et fjernsyn eller en videobånd-/dvd-/HD-optager.
ViewNX
– Imagebrowser, der gør det let at organisere billeder og dele dem med andre. Kompatibel med Nikon Transfer.
DK-5
– Øjestykke der anvendes hvis der bruges trådløs udløser

Som ovenstående liste beviser, så er Nikon heller ikke denne gang fedtede med udstyr, der er alt hvad man har brug for at komme i gang med kameraet, og det eneste man mangler er et hukommelseskort af SD/SDHC typen. Den medfølgende software er yderst anvendelig og godt opbygget, og kan sagtens anvendes til lettere billedbehandling.

nikon_d5000_front

Første indtryk
Det første der umiddelbart slog mig, da jeg første gang fik Nikon D5000 i hånden, var at de ydre dimensioner er meget lig Nikon D40 og Nikon D60’eren som er anmeldt tidligere her på siden. Det er bestemt ikke en dårlig ting, da begge modeller har været yderst populære, og Nikon D60’eren sælges stadig i stor stil som et “digitalt spejlreflekskamera til begyndere”. Nikon D5000’eren skal udfylde det hul der er mellem Nikon D60 og Nikon Nikon D90, og på papiret ser den ud til at udfylde rollen perfekt.

Grebet er som man kender det fra Nikon D40/D60, altså ganske udmærket, om end kamerahuset er væsentligt mindre end ex. Nikon D80 og storebroderen Nikon D90. For dem der starter ud med digital spejlrefleks vil dette formentlig være et mindre vigtigt punkt, men har man først vænnet sig til et større kamerahus, vil det være svært at “gå ned” i den fysiske størrelse.

En af de helt nye features på Nikon D5000 er den justerbare LCD skærm bagpå, der giver mulighed for at vinkle skærmen ved fotografering i vinkler der ikke umiddelbart tillader at bruge søgeren. Dette er en specielt lækker feature ved videooptagelse, men til almen fotografering er søgeren klart at foretrække, hvilket jeg vender tilbage til senere.

Det medfølgende 18-55mm objektiv med VR er et, for mange, velkendt objektiv der byder på både vidvinkel og en fornuftig brændvidde (Zoom) til alsidig fotografering. VR, som står for Vibrations Reduktion, er Nikon’s udtryk for billedstabilisering, som er indbygget i objektivet. Ønsker man ikke at benytte denne funktion, kan det nemt slås fra via en separat knap på objektivet.

nikon_d5000_front_angel

Betjening og funktionalitet
Nikon D5000’eren er, som tidligere nævnt, lanceret som en mellemting mellem Nikon D60 og Nikon D90 som pt. er topmodellen i Nikon’s DSLR comsumer-serie. Dette er kameraserien til den almene forbruger, og der er derfor lagt stor vægt på brugervenlighed, konkurrencedygtige priser, og features som forbrugerene har efterspurgt. Nikon D5000’eren indeholder, af de mere nyskabende funktioner, mulighed for at optage HD Video, Liveview og en justerbar LCD skærm.

HD-video delen fungere upåklageligt, og optagelserne er i en ret fornuftig kvalitet. Evnen til at opfange lyd er eminent, som det også fremgår af den ene testvideo der findes længere ned, Video er optaget på lang afstand, og kameraet har formået at få lyden med så den stadig er til at høre, på trods af en større menneskemængde, blæst og stor afstand. Umiddelbart er der ikke ret meget at tilføje omkring videodelen, det er en glimrende feature – og helt sikkert en fin funktion at have i et kamera som formentlig vil blive købt som en erstatning for et kompaktkamera, da man i så fald ellers ville mangle videofunktionen, som mange sætter pris på. Det er også værd at bemærke at videofunktionerne i dag er så gode, at de sagtens kan erstatte et ældre videokamera. Et enkelt sted hvor Nikon D5000’eren halter lidt på videodelen er dog på autofokus området, her kan det være lidt svært at finde fokus, såfremt der er mange objekter i motivet der bevæger sig, dette er dog kun observeret få gange, og der kan derfor være tale om en betjeningsfejl.

Liveview delen er jeg derimod ikke begejstret for, autofokus virker utrolig langsomt, og det virker som om kameraet har utrolig svært ved at finde fokus, selvom motivet er ganske frit. Det skal dog siges at funktionen virker, og i enkelte situationer hvor det ikke vil være fysisk muligt at benytte søgeren, kan jeg godt se idéen i Liveview funktionen – men ellers vil jeg bestemt anbefale at man benytter søgeren i stedet for Liveview-funktionen, da den gør det hele lidt langsommere. Der kan naturligvis være flere årsager til dette, bl.a. tekniske begrænsninger og andre faktorer, men det er det første “billige” DSLR kameraer fra Nikon med denne funktion indbygget, så funktionen vil helt sikkert blive langt bedre i kommende modeller, efterhånden som funktionen udvikles og optimeres.

nikon_d5000_back

Den justerbare LCD skærm bagpå kameraet kan være yderst praktisk når der optages video, og kameraet holdes i en vinkel hvor det ellers ikke ville være muligt at se LCD skærmen hvis den var fast bagpå kamerahuset, og ved brug af liveview som nævnt tidligere, kommer den også til sin ret ved fotografering i vinkler der umuliggøre brugen af søgeren. Samlet set en okay funktion, men jeg har på intet tidspunkt i testperioden haft brug for funktionen – så måske er denne funktion ganske overflødig for den almene forbruger? Uanset hvad – funktionen er til stede og den gør sit job perfekt!

Et af de steder hvor Nikon tidligere er blevet kritiseret er på skærm-menuen, da denne ikke har været oversat til danske. Dette har nu ændret sig, og alt foregår på dansk. Det vil sige at enkelte udtryk ikke umiddelbart kan oversættes, men generelt set er der tale om en dansksproget menu. Dette vil uden tvivl være til stor glæde for de fleste købere af Nikon D5000, men for “gamle” Nikon brugere, vil det betyde at man er nødt til at omstille sig fra den engelsksprogede menu. Det er naturligvis også blot muligt at skifte sproget til engelsk såfremt man ønsker det.

nikon_d5000_side

Den generelle betjening af Nikon D5000’eren er rigtig god, knapper og kommandohjul er let tilgængelige, og vil derfor passe godt i de fleste hænder, hvad enten de er små eller store. Søgeren er ganske stor i forhold til eksempelvis Nikon D40’eren og der er hele 11 fokuspunkter. Autofokussen har 4 forskellige indstillingsmuligheder, Enkeltpunkts-AF, dynamisk valg af AF-punkt, automatisk valg af AF-punkt, 3D-tracking-AF. Alle metoder fungere fint, og har fordele og ulemper alt efter typen af motiv. Her gælder det om at prøve sig frem, og finde den metode der passer til en selv, og den type motiv man fotografere.

Det medfølgende objektiv, 18-55mm med VR funktion gør et ganske godt stykke arbejde – det tegner ganske skarpt og det er muligt at lave en forholdsvis sløret baggrund selvom det ikke er specielt lysstærkt. Som begynder-objektiv er dette ganske udmærket, og efterhånden som man får smag for fotografering finder man hurtigt ud af om ens behov er vidvinkel, tele eller noget helt tredje. Autofokussen reagere hurtigt, og den indbyggede vibrationsreduktion medvirker til at en let rystende hånd, ikke nødvendigvis ødelægger billedet.

 Nikon D5000’eren indeholder, som de fleste andre consumer kameraer fra Nikon, en lang række mere eller mindre automatiske programmer. Dette giver mulighed for at tage billeder i næsten alle situationer, og lade kameraet klarer indstillingerne således at de optimeres i forhold til motivet. Disse programmer kan dog naturligvis ikke opnå samme resultater som hvis man vælger en manuel justering i forhold til bl.a. lysforhold, blænde, lukketid mv., det er dog et rigtig godt sted at starte, og når man er bekendt med de semi-automatiske programmer, kan man stille og roligt bevæge sig over i de manuelle indstillinger.

De tilgængelige programmer er kort skitseret nedenfor, og ligner til forveksling dem fra Nikon D60 som tidligere er anmeldt her på siden.

Auto: Fuldautomatisk
Motiv: Kameraets indstillinger optimeres automatisk det det valgte motiv. Der kan vælges mellem: Auto – uden flash, Portræt, Landskab, Børn, Sport, Makro, Natfotografering.
P (Programautomatik): Kameraet indstiller lukketid og blænde til optimal eksponering.
S (Lukkerprioriteret automatik): Brugeren vælger lukketid, og kameraet indstiller automatisk den blænde der giver det bedste resultat.
A (Blændeprioriteret automatik): Brugeren vælger blænde, og kameraet indstiller automatisk den lukketid der giver det bedste resultat.
M (Manuel): Brugeren vælger selv både blænde og lukketid.

Billedkvalitet
Nedenfor findes en række billeder taget med Nikon D5000 og det medfølgende 18-55mm VR objektiv. Billederne er taget med forskellige indstillinger alt efter motivets type, men der er udelukkende gjort brug af de automatiske programmer – for at vise mulighederne med disse. Alle fotos er taget i NEF og efterfølgende konverteret til JPEG med Nikon’s egen software.

Der er ikke foretaget redigering af billederne – klik for fuld størrelse.

dsc_0027_sm1

55mm | 1/40s | F/5,6

dsc_0120_sm

18mm |1/400s | F/10

dsc_0241_sm

18mm | 1/400s | F/10

dsc_0032_sm1

55mm | 1/30s | F/5,6

dsc_0067_sm1

32 mm | 1/400s | F/10

dsc_0080_sm

26mm | 1/400s | F/10

dsc_0112_sm

18mm | 1/400s | F/10

dsc_0187_sm

18mm | 1/500s | F/11

 Som det kan ses ovenfor er både Nikon D5000 og det medfølgende objektiv virkelig alsidige, farverne er gode, motiverne står skarpt og det tager generelt bare rigtig gode billeder. Naturligvis er det personen bag kameraet der bestemmer motiverne, men med Nikon D5000 er der virkelig basis for at tage flotte fotos.

Videokvalitet
Nedenfor findes et videoklip optaget med Nikon D5000 og det medfølgende 18-55mm VR objektiv.

Videodelen er ikke imponerende, i forhold til hvad kompaktkameraer på markedet pt. kan præstere, men det er en velkommen feature i DSLR kameraer, og gør det muligt at nøjes med ét kamera til både foto og video. Dermed ikke sagt at videodelen ikke er god, for kvaliteten er ganske udmærket – uden at overraske.

Konklusion
Mine forventninger til Nikon D5000 var fra starten ganske høje, og jeg må nok desværre erkende at de ikke er blevet helt indfriet. Om mine forventninger har været for høje skal jeg lade være usagt, men Nikon D5000 skuffede mig med en langsom Liveview funktion og en videodel der var som gennemsnittet af kompaktkameraer i dag.

Bortset fra disse 2 kritikpunkter er Nikon D5000 et fantastisk DSLR kamera, specielt til 1. gangs køberen der ønsker lidt flere features, højere opløsning og nyere teknik end der fås i Nikon D60’eren. Billedkvaliteten er superb, og man får rigtig meget kamera for 5295,- for det i øjeblikket kan erhverves for, inkl. 18-55mm VR objektivet. Nærmeste konkurrent fra Canon er EOS 450D der kun har 12.2 megapixel opløsning, ingen videofunkion, og ingen justerbar LCD skærm.

Kan du leve med en Liveview funktion med lidt børnesygdomme, og middelmådig videokvalitet – så er Nikon D5000 et rigtig godt bud på et 1. gangs DSLR kamera der er nemt at gå til, og som giver mulighed for at tage flotte fotos.

Karakter
70%

Pris & tilgængelighed
Vejledende pris: ????,-
Set  til 5295,-
Klik her for at finde den bedste pris på Nikon D5000 18-55VR Kit

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Nikon Danmark

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox