Anmeldelse: Nikon D3000 18-55 VR Kit

Q0QLm6Qd3

Nikon D3000 blev lanceret d. 30. juli 2009, og blev af Nikon præsenteret som ”det hidtil enkleste og mest tilgængelige digitale spejlreflekskamera”.

Nikon D3000 er en del af Nikon Consumer-serie af DSLR kameraer, som pt. består af følgende modeller, fra toppen: Nikon D90, Nikon D5000, Nikon D3000, Nikon D60.

Nikon D3000’eren placerer sig dermed lige midt imellem Nikon D5000 og Nikon D60 som vi tidligere har anmeldt her på mydigitalphotos.dk.

Nikon D3000 fås i hele 6 forskellige udgaver, vi skal i dag kigge på den mest udbredte, nemlig modellen med 18-55mm VR objektiv.

Lad os se om Nikon har ret når de siger at Nikon D3000 er det hidtil enkelste og mest tilgængelige digitale spejlreflekskamera.

Hvad er der i kassen?
Nikon D3000 leveres i den karakteristiske kasse, i en kombination af sort og guld, som tidligere DSLR kameraer. Kassen er forholdsvis stor, så både kamerahuset og objektivet er godt beskyttet under transporten.

I kassen finder man:
Nikon D3000 kamerahus
AF-S DX NIKKOR 18-55mm VR
Genopladeligt Li-ion-batteri EN-EL9a
Batterioplader MH-2
 Øjestykkedæksel DK-5
Gummiøjestykke DK-20
USB-kabel UC-E4
Videokabel EG-D100,
Kamerarem AN-DC3,
Tilbehørsskoadapter BS-1,
Kamerahusdæksel BF-1A,
CD-ROM med Software Suite
Garantibevis
Brugervejledning og anden dokumentation

Jeg fristes til at sige at der, vanen tro, er alt hvad man skal bruge i kassen, plus lidt ekstra. Man skal dog bemærke at Nikon, ligesom næsten alle andre producenter, ikke vedlægger et SD hukommelseskort, hvorfor man skal huske dette.

_Ow5qXQIB

Første indtryk
Jeg har efterhånden haft mange Nikon kameraer i hænderne, og fælles for alle Nikon Entry level kameraer, er at selve kamerahuset på disse har været meget lig hinanden på D40/D60 og D5000 som er anmeldt tidligere her på mydigitalphotos.dk.

Det samme er tilfældet med Nikon D3000, huset ligner D40/D60/D5000 til forveksling, og dette er bestemt ikke en dårlig ting – da netop disse kameraer har haft utrolig stor succes hos dem der skal anskaffe sig sit første DSLR kamera.

Har man tidligere haft enten Nikon D40 eller D60 vil man derfor hurtig føle sig hjemme med Nikon D3000 i hånden. Grebet er som man kender det fra Nikons entry modeller, godt – men lidt småt hvis man er vant til at arbejde med større DSLR kameraer, evt. med batterigreb. Grebet, og dimensionerne på Nikon D3000, passer dog perfekt til målgruppen (Førstegangskøberen), da det hverken er for stort, eller for småt.

Kvaliteten er vanlig høj, plasten af god solid kvalitet og der er hverken knirken eller knagen i plasten – det virker som et solidt kamera der kan tåle at blive brugt.

Det medfølgende objektiv er et standard zoom objektiv, AF-S DX NIKKOR 18-55mm VR, og brændvidden på 18-55mm er meget passende til alsidig fotografering – indtil man lærer ens behov bedre at kende, og man ønsker at opgradere til et mere lysstærkt objektiv, eller får brug for mere brændvidde. Objektivet er udstyret med VR (Vibrations Reduktion) som er Nikon’s betegnelse for billedstabilisering. Dette hjælper bl.a. til at kunne tage håndholdte billeder med lav lukketid, uden rystelser.

Design og betjening
Som nævnt tidligere, så har Nikon D3000 nogenlunde samme fysiske mål som D40/D60 og D5000 som vi tidligere har anmeldt her på mydigitialphotos.dk. Altså er der tale om et forholdsvis kompakt DSLR kamera, med et godt greb.

På forsiden af kamerahuset finder man objektiv fatning, AF-hjælpe lys, flash knap og knap til aktivering selvudløser.

QOUwjTCeB

På venstre side, set bagfra, sidder USB tilslutning og AV-stikket gemt bag en lille gummilåge. På højre side er lågen der gemmer SD/SDHC hukommelseskortet.

M9kRDDnIG  Tes3Pa14m

Bagsiden af Nikon D3000 er præget af den store 3,0” skærm, med 4 knapper i venstre side, samt de sædvanlige knapper i højre side, for navigering i menuen. Nederst til højre findes en dedikeret knap til sletning af billeder. Øverst finder vi søgeren, en AE-L/AF-L knap samt kommando hjulet.

gk~eTszpp

Øverst finder vi en blitzsko, programvælgerhjulet, infomations knap og knap for eksponeringskompensation, on/off knap og naturligvis udløseren.

UVNp~z9RO

I bunden af kameraet gemmer batteriet sig bagved en lille låge, og naturligvis et gevind til brug sammen med et stativ.

Samlet set er denne opbygning meget lig tidligere modeller, dog er skærmen gået fra 2,5” til 3,0” i forhold til D60’eren, og der er kommet lidt nye features i kameraet, som vi kommer nærmere ind på senere.

Betjeningen er yderst brugervenlig, tænd for kameraet, vælg en tilstand via programvælgerhjulet, og tag billedet. Der er masser af scenetilstande, og en helt ny guide funktion – som vi også kommer nærmere ind på senere.

Menuen på Nikon D3000 er på dansk, og her er det muligt at rette på hver enkelt lille funktion, der er tale om en virkelig dyb menu. Dette kan måske afskrække dem der anskaffer Nikon D3000 som Deres første DSLR kamera, men heldigvis har Nikon løst dette problem, med at lave en ”simplificeret” menu i guide funktionen, hvor man kan rette de mest basale indstillinger, uden at skulle bevæge sig dybt ned i en avanceret menu.

5gh~GAYxq

Funktionalitet
Da Nikon D3000 er ment som et førstegangs DSLR kamera, er det naturligt at der er en del prædefinerede scenetilstande, som gør det nemt at tage flotte billeder, uden at skulle rode med manuelle indstillinger. Nikon har med D3000’eren gjort det endnu nemmere at være kreativ, da de har introduceret en helt ny Guide funktion, som du kan se i brug i videoen nedenfor. Her vælger man ganske enkelt hvilken form for motiv man har, og kameraet indstillinger sig herefter derefter, ydermere giver Guide funktionen også adgang til en mere simpel menu med de basale indstillinger, og mulighed for at vise billederne man allerede har taget. Denne funktion er lige sagen for folk der ellers synes at DSLR kameraer er alt for avanceret, og ved brug af denne funktion er det betjeningsmæssigt lige så nemt at bruge som et hvert andet lommekamera.

Udover Guide funktionen har Nikon D3000 naturligvis også de 4 velkendte tilstande:
P: Programautomatik
S: Lukketidsprioriteret automatik
A: Blændeprioriteret automatik
M: Manuel

Samtidigt med disse tilstande, er der naturligvis også en række ”scene tilstande”;
Auto: Kameraet justerer automatisk indstillingerne.
Auto uden flash: Kameraet justerer automatisk indstillingerne, flashen er deaktiveret.
Portræt
Landskab
Barn
Sport
Makro
Aftenportræt

Som det ses med al tydelighed, så har Nikon tænkt på alle ved udviklingen af Nikon D3000, da der er mulighed for at lade kameraet klare det hele, men også rig mulighed for selv at finindstille eller tage 100% kontrol over indstillingerne. Som nybegynder vil man nok starte med enten Auto eller Guide funktionen, og så efterhånden bevæge sig mere over i de semi-automatiske programmer, når man lærer kameraet bedre at kende. Jeg synes det er en god ting at man har mulighed for at ”vokse” med Nikon D3000, således at man ikke straks er nødsaget til at investere i et nyt kamera, når man føler man er klar til mere manuel kontrol.

Søgeren i Nikon D3000 er ganske lys, og har en fin størrelse i forhold til kameraet. Der er hele 11 autofokuspunkter, og set i lyset af at Nikon D40 måtte nøjes med 3 punkter, så er der virkelig sket en udvikling her. Dette faktum gør det meget nemmere at bestemme kameraets fokuspunkt, hvis man skal tage kreative billeder.

Skærmen er på 3,0” og når man vælger en tilstand ved hjælp af programhjulet på toppen af kamerahuset, kommer der et skærmbillede frem der viser de aktuelle indstillinger for det valgte program. Dette giver et super hurtigt overblik, og giver en forståelse af blænde, lukketid, ISO værdier mv.

Knapperne er i vanlig høj Nikon kvalitet, og en af de ting jeg godt kan lide ved knapperne på Nikon DSLR kameraer, er at de skal have et tryk, og ikke blot en svag berøring. Dette sikre at man ikke pludselig, i kampens hede, får trykket på en masse knapper som man slet ikke burde have gjort. Ydermere er knapperne af god kvalitet, og selv efter mange tryk formår de at have samme modstand, og bliver hverken træge eller ”slappe” at trykke på.

Nikon D3000 fås i mange varianter, denne leveres med AF-S DX NIKKOR 18-55mm VR, altså et objektiv med en brændvidde på 18-55mm og billedstabilisering. Dette er et fornuftigt begynderobjektiv, og de billigste ”kit” fra producenter som Canon og NIkon, inkludere næsten altså et 18-55mm objektiv. Dette objektiv kan naturligvis skiftes hvis ens behov ændrer sig, og man ex. ønsker at have en større brændvidde (Zoom) eller ønsker et mere lysstærkt objektiv så man kan tage indendørs billeder uden brug af flash eksempelvis.

7nnuEYizT

Billedkvalitet
Nikon D3000 har en opløsning på 10,2 megapixels, og selvom dette ikke lyder, så er det nok til at give rigtig flotte og detaljerede billeder, både til visning på skærmen, men også til større print.

Det medfølgende 18-55mm objektiv med billedstabilisering, gør et rigtig godt stykke arbejde. Der er masser af detaljer, og områderne der er i fokus står rigtig skarpt. Farverne er gode, og der er en god adskillelse mellem farvenuancer, man oplever ikke at farvene flyder sammen. Selvom objektivet ikke hører til blandt de mest lysstærke, så er det stadig muligt at lave flotte nærbilleder ved ex. f/4,8 som giver en flot sløret baggrund.

Samlet set er jeg positivt overrasket over både Nikon D3000 samt det medfølgende 18-55 VR objektiv, som jeg også tidligere har stiftet bekendtskab med i forbindelse med anmeldelsen af Nikon D60.

Nedenfor findes en række billeder taget med Nikon D3000 18-55 VR Kit, fælles for dem alle er at de er taget i JPEG (Bedste kvalitet) – der er ikke foretaget hverken redigering eller beskæring af nogle af billederne.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Specifikationer
Udvalgte specifikationer
Opløsning: 10,2 megapixels
AF: 11 punkts autofokus
Skærm: 3,0”
Søger: 95%
Hukommelse: SD/SDHC
Vægt: 485 gram
Dimensioner: Ca. 126 x 97 x 64 mm

Konklusion
Først og fremmest må jeg give Nikon ret i Deres påstand om at Nikon D3000 er: ”det hidtil enkleste og mest tilgængelige digitale spejlreflekskamera”. Jeg er endnu ikke stødt på et digitalt spejlrefleks kamera der er så nemt at bruge, og takket være den indbyggede Guide funktion, kan alle være med.

Det er derfor et kamera der egner sig perfekt til alle dem der ønsker høj billedkvalitet fra et digital spejlrefleks kamera, men indtil nu har synes at de har været både klodsede og besværlige at bruge, det er slut med Nikon D3000. Vægten er på 485 gram, og ser man dette i forhold til en Superzoom kompaktkamera, er det ikke en stor forøgelse i vægten. Ydermere har man et langt bedre greb på Nikon D3000, og mulighed for at udskifte objektivet efterhånden som ens behov ændrer sig.

Opløsningen på 10,2 megapixels er meget passende for et kamera i denne klasse, og det medfølgende objektiv giver både skarpe, detaljerede og flotte billeder, dog med en smule fortegning ved vidvinkel.

Nikon D3000 får derfor min anbefaling til alle dem der skal ud og investere i et DSLR kamera, for første gang – her får man virkelig mulighed for at opleve fordelene ved digital spejlrefleks, uden at skulle læse bøger og manualer for at kunne betjene kameraet.

Karakter
90 %

Pris og tilgængelighed
Er på markedet nu. Set til 3289,-

EDBpriser_200px

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Nikon Danmark

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

238 comments

  1. Hej Noel.

    Efter at have læst din anmeldelse faldt mit valg på et D3000 – og det har jeg virkelig ikke fortrudt 🙂

    Nu går jeg og spekulere i og anskaffe mig en flash til kameraet. Hvad er dit råd her. Skal jeg købe et originalt Nikon eller er “kopierne” lige så gode?

    Mvh. Martin

  2. Hej Martin,

    Tak for din kommentar.

    Jeg må ærligt erkende at jeg ikke kender Nikon’s egne blitze godt nok til at anbefale dem fremfor alle mulige andre.

    Som udgangspunkt vil Nikon’s SB serie nok være det bedste valg, men kigger man pris og måske også hvor meget du vil bruge den, så bør du nok overveje de billige alternativer fra Sigma, Metz eller Nissin. Sidstnævnte har jeg ret gode erfaringer med, især til prisen!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Hej Noel,

    Ved du hvor det er muligt at købe / downloade en dansk manual til Nikon D3000? Jeg har netop købt et, men den medfølgende manual er på finsk. Det er ret problematisk, da det er mit første spejlrefleks kamera og jeg derfor gerne vil kunne benytte mig rigtigt af det. 🙂

  4. Hej Christina,

    Det kan du ved at oprette en konto her, og registrere dit kamera:
    https://nikoneurope-dk.custhelp.com/app/utils/login_form/redirect/answers%252Flist%252Fc%252F650%252Fp%252F19%252C824%252C854/p/19%2C824%2C854/c/650/r_id/150294

    Så får du adgang til Support Center, hvor du bl.a. kan finde manualer til download:
    http://nikoneurope-dk.custhelp.com/app/answers/list

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Hej Noel

    Jeg kunne godt tænke mig, at opgradere mit D3000, med flere pixel, da det “kun ” har 10,1 pixel, som det nye D3100 har 14,9 pixel, ved du om det kan lade sig gøre, det må da bare være en chip, der skal udskiftes.

    Ps. jeg har fået et Sigma 70-200mm 2,8f, og ja det er et tungt, men utroligt godt glas, men hvad filter skal jeg evt. bruge til safari i Kenya, er det et pol. filter.

    Hilsen
    Tom

  6. Hej Tom,

    Tak for din henvendelse.

    Det er desværre ikke så enkelt, og kan ikke lade sig gøre. De nøjagtige tekniske begrænsninger kan jeg ikke forklare dig.

    Det kommer an på om du “bare” vil beskytte, eller have effekt? Se evt. denne filter-guide: https://www.mydigitalphotos.dk/filter-hvad-skal-jeg-valge/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  7. Hej Noel.
    – Da jeg selv har et Nikon D3000 og vil købe ny linse, vil jeg høre, om man skal købe en linse med VR i, eller om man kan bruge en ganske almindelig linse fra Nikon?
    Hilse Trine.

  8. Hej Trine,

    Det er ikke noget krav at du køber et objektiv med VR – det betyder blot at der er billedstabilisering i objektivet, det kan dog være en dejlig feature i mange situationer, så overvej om det ikke er merprisen værd 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  9. Hej Noel,

    Jeg vil også starte med at sige fantastisk side, og virkelig stort at du stadig tager dig tid til at svare på spørgsmål. Mange af dem er jo tit de samme. Jeg bliver nok ikke en undtagelse!

    Jeg er 100% sikker på hvilket kamera det skal være, nemlig Nikon D3100 jeg har nemlig prøvet et af de lidt større semi kameraer, og det var simpelthen for avanceret til mig som helt nybegynder. Men det jeg har svært ved at vælge, er om det skal være med 18-55 eller 18-105. Priserne er henholdsvis 3500,- og 4500,- så der er altså en prisforskel på en tudse.

    Det vil blive brugt til dyr/natur/familie.. På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at tage macro billeder, er helt vild med alle de close-up billeder man kan se på forskellige hjemmeside, hvor alle detaljer simpelthen er med på de mindre dyr. og insekter. 🙂

    Men som sagt er jeg virkelig i tvivl om jeg skal gå direkte til 18-105, eller om det måske er bedre at spare de 1000 kr. og så bruge dem på noget andet og bedre lidt senere! (her må gerne kommes med forslag til hvad det kunne være, også hvis der er andre der har kendskab til det)

    Mange tak!
    Steffan

  10. Hej Steffan,

    Det er lidt svært at svare på, personligt ville jeg nok snuppe standard kittet med 18-55mm, lærer det at kende, og så købe et objektiv i forhold til hvor du synes du “mangler” noget, det kan være hele (Kunne løses med et 70-300mm) det kunne være du gerne ville have makro (kunne løses med et rigtig makro-objektiv) eller det kan være du bare gerne vil have et mere lysstærkt objektiv, så du ikke har så meget brug for din blitz under dårlige lysforhold… Alt dette kan du næsten ikke vide på forhånd, så derfor mit råd om at købe et nyt objektiv, når du engang kender dine behov mere præcist 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  11. Hej Noel,

    Mange tak for svaret. Det endte med Nikon D3100 + 18-105 VR objektiv.
    Så nu skal der test skydes her i weekenden hvor havnen bliver lavet om til år 1717. Der er jo Tordenskioldsdage her i weekenden, så ser det som en perfekt mulighed til at få taget affyret nogle skud. 😉

  12. Hej

    Super god anmeldelse – jeg ved ikke, om dette er din ekspertise, men vil stille dig spørgsmålet alligevel, da du lyder kvalificeret 🙂

    Jeg er ude på at anskaffe mig enten Nikon P100 eller D3000. Udover D3000’s manglende videofunktion, hvordan ser du så forskellen mellem dem? Er klar over selve systemet ikke er det samme.
    Er mest i tvivl mht billedstabilisering, størrelse/vægt og video.

    / Mette

  13. Hej Mette,

    Tak for dit spørgsmål.

    De 2 kameraer kan ikke sammenlignes direkte, da der er tale om et D-SLR mod et superzoom.

    P100 er et fint kamera, og du får mere zoom, et lettere og mindre kamera der også kan optage video, men til gengæld får du langt flere muligheder og en bedre billedkvalitet med D3000’eren. Så man er nødt til at gøre op med sig selv om man kan “undvære” lidt features i D3000’eren mod at få de gode billeder 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  14. Hej Noel,

    Først og fremmemst, fed fed anmeldelse.
    Jeg er faldet over det her kamera til 2700 kroner, hvilket jeg synes lyder som en rigtig god pris, og udfra din almeldelse, et godt køb i det hele taget.
    Jeg har dog osse set Canon EOS 350D til samme pris men med taske, memory card osv, men det er brugt og uden garanti (sælger oplyder at nyprisen er 5600, men hvorvidt det passer ved jeg ikke).
    Ud fra anmeldelserne jeg har kunnet finde på nettet, lyder det her umiddelbart bedre, men jeg har ikke kunnet finde en anmeldese af Canon EOS 350D på dette her site, og det kan godt være svært at sammenligne anmeldelser fra forskellige anmeldere, synes jeg.

    Har du en mening? 🙂

    Jeg er i øvrigt førstegangs-spejlrefleks-køber 🙂 (Det vigtigste for mig er at det kan tage super-skarpe billeder, er godt til makrobilleder, da jeg er biolog og tager mange insekt-billeder, og dyrebilleder i det hele taget, samt osse godt må være godt under dårlige lysforhold (indendørs, fester osv))

    Mvh Anne

  15. Hej Anne,

    EOS 350D er en meget gammel fætter, i forhold til D3000’eren og jeg ville aldrig overveje denne hvis prisen er nær den samme 🙂

    Nyprisen på 5600 er sikkert ganske rigtig, men det er også ved at være nogle år siden 😉

    Du skriver at det skal tage super skarpe billeder mv., og her skal man måske lige huske på at netop D3000’eren altså stadig er en af de absolut billigste spejlreflekskameraer, så du må naturligvis ikke forvente at det kan måle sig med dyre kamerahuse med objektiver til flere tusinde kroner stykket.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  16. Tusind tak for svaret. Jeg har faktisk osse allerede købt D3000 ‘eren. Og jeg glæder mig meget til at komme i gang 🙂
    Mvh Anne

  17. Hej Noel
    Jeg har investeret i et Nikon D3000 efter lange og mange overvejelser.Jeg havde før et Nikon lommekamera som jeg var meget glad for,men det gav en del begrænsninger.Jeg bruger mit kamera til at tage billeder på havet og der er et kompaktkamera ikke sagen.Efter en uge med mit D3000,hvor det er blevet brugt under meget varierende forhold kan jeg kun give dig ret,det er meget nemt at betjene for førstegangs bruger af digitalt spejlreflekskamera.
    Mvh Steen

  18. Jeg har haft en Nikon D70s, og har haft den i ca. lidt over 2 år, men lige pludselig kunne den ikke læse hukommelseskortet mere, eller formatere den? folk har kigget på den, og de ved ikke hvad den feljer, så har i et godt råd til hvad jeg kan gøre ved det?

  19. Hej Camilla,

    Det lyder ikke godt, har du haft mulighed for at prøve med et andet hukommelseskort – det kunne være du var så heldig at det “kun” var det den var gal med. Alternativt kunne du prøve at nulstille kameraet.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  20. Hej

    Jeg har nu haft mit Nikon D3000 i et godt stykke tid og er glad for den.
    Søger nu et nyt objektiv, og vil gerne investere i et 50 mm. men tør ikke investere i noget endnu, før jeg ved om det fungerer optimalt på kameraet. Nogen der kan give et par pointers eller måske et link til en?

  21. Mette Jørgensen

    hvis jeg skal have et mere lysfølsomt objektiv til mit nikon d 3000 så jeg kan tage billeder af spring-gymnaster i bevægelser i en hal – hvilket skal jeg så købe???

  22. Mette Jørgensen

    hvis jeg skal have et mere lysfølsomt objektiv til mit nikon d 3000 så jeg kan tage billeder af spring-gymnaster i bevægelser i en hal – hvilket skal jeg så købe

  23. Hej Noel.
    Jeg er nybegynder og har øje på et brugt nikon d3000 med en nikon linse 18-70 mm. Har jeg ret i at det ikke er standard linsen, der følger med, som hvis jeg købte et nyt kamera? Jeg ville bare høre om det bliver mere svært at tage pæne billeder eller har det ikke nogen betydning?
    Hilsen Mai.

  24. Hej Simon,

    Det fungerer fint, men autofokus virker ikke, så du skal fokusere manuelt.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  25. Hej Mette,

    Indendørs i haller er en rigtig svær ting, mit umiddelbare bud vil være et 70-200mm f/2.0 hvis du skal have et godt objektiv, men det koster også en del knaster 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  26. Hej Mai,

    Det er ganske rigtigt ikke et standard objektiv. Kvaliteten af billederne afhænger af både kamera, objektiv og i særdeleshed omgivelser & personen bag kameraet 😉 Så der findes ikke rigtig et svar på dit spørgsmål desværre!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  27. Hej Noel!
    Jeg er en 13 årig pige der ønsker mig et spejlrefleks med god kvalitet, som er skarp men også begynder-agtig.
    Er dette kamera et godt og rigtigt valg? Hvis nej, hvad ville være et godt bud?
    Tusind tak på forhånd!

  28. Hej Rachel,

    Et Nikon D3000 er nok efterhånden ved at være lidt “outdated”, da der er kommet både D3100 og D3200 i mellemtiden.

    Alle sammen er dog glimrende begynderkameraer, dog havde jeg taget sidste nye model, D3200 så du også får video med.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  29. Tusind tak for svaret!

    Nu har jeg fundet et Canon EOS 600D. Ville det også være et godt valg?
    Den vipbare skærm ville være et plus for mig.

    Knus Rachel

  30. Hej Rachel,

    Uden tvivl, læs anmeldelsen her;
    https://www.mydigitalphotos.dk/canon-eos-600d/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  31. Hej,

    Jeg har aldrig haft en spejlrefleks kamera før, men interesserer mig meget for at tage billeder, og kunne derfor godt tænke mig at investere i et. Nu er mit spørgsmål så hvilket. Jeg har kigget på det her og så canon 1100d, hvilket ville du anbefale?

    Hilsen Pernille.

  32. Hej Pernille,

    D3000’eren er ved at være en ældre model, så den ville jeg nok springe over umiddelbart.

    EOS 1100’eren er et fint kamera til en begynder, men jeg vil nok anbefale at du får lov at prøve både Canon og Nikon i en butik så du finder du af hvilket kamera der ligger bedst i din hånd og som du føler er mest brugervenligt og logisk at betjene.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  33. Hej,
    jeg søger et kamera der kan fange dansere/gymnaster i fuld fart og god kvalitet. Jeg er ny indenfor spejlreflekskameraer så jeg kunne godt bruge lidt hjælp hvis du kan anbefale nogen?
    -Jeg rejser også rigtig meget så det ville være super hvis det også var godt til at tage knivskarpe billeder
    mvh
    Kathrine

  34. Hej Katrine,

    Alle digitale spejlreflekshuse kan som udgangspunkt opfylde dine krav, det er bare et spørgsmål om hvor mange penge du bruger på objektiver.

    Prøv at kast et blik på nogle af vores gallerier, evt. download billederne i fuld størrelse, så kan du få et indtryk af hvad de kan, “ud af boksen” med et standard objektiv.

    Nikon D3000:
    http://samples.mydigitalphotos.dk/#60.0

    Canon EOS 600D
    http://samples.mydigitalphotos.dk/#114.0

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  35. henriette wiig

    Hej
    Jeg har lige et spørgsmål
    Mine piger elsker at tage billeder at hinanden i naturen og den yngste af mine piger overvejer kraftigt at investere i et spejlreflekskamera.
    Jeg har nu set Nikon D3000 18/55VR på tilbud. Men jeg ingen forstand på kameraer overhovedet 🙁
    Vil dette være et godt kamera for en teenagepige, som gerne vil have lidt mere end bare et alm. billigt kamera? Følger alt med, som hun kunne tænkes at få brug for (dog minus hukommelseskort – hvad koster et sådan?)? Eller skal hun ud og investere yderligere ved køb af denne model?
    På forhånd tak
    Mvh
    Henriette Wiig

  36. Hej Henriette,

    Det er et glimrende “begynder-kamera”, det eneste man bør have in mente er at det IKKE kan optage video, her skal man op i D3100’eren istedet.

    Der medfølger umiddelbart alt, men når det er sagt så kommer man nok ikke uden om at skulle anskaffe som minimum en fornuftig taske for beskyttelse -og hukommelseskort som du selv er inde på. “Alt det andet” kommer efterhånden som man begynder at bruge kameraet…

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  37. Hej
    Vi har fået tilbudt Nikon D3000 18/55VR med forskelligt tilbehør (2000 kr) som brugt kamera til vores barnebarn, der er begynder indenfor feltet.
    Kan du stadig anbefale det eller er der kommet bedre Canon begynderkameraer på markedet.

    Mange hilsner Bjarne Jensen

  38. Hej Bjarne,

    Tak for din kommentar.

    For lige at starte fra en ende af, så er prisen på de 2000,- meget afhængigt af hvor meget udstyr der er med – for afløseren d3100 koster ukun knap 2500 med 18-55mm objektiv fra nyt;
    http://www.pricerunner.dk/cl/29/Digitalkameraer?other_hits=528%3Ad3100%7C280%3Ad3100%7C200%3Ad3100%7C282%3Ad3100%7Cx%3B%3B%3B&q=d3100&ref=redirect&search=d3100&sort=4&sp=1

    Hvis vi snakker nye kameraer, står valget mellem Nikon D3100 og Canon EOS 1100D, hvilket man vælger afhænger lidt af religion og hva’ man synes er nemmest at betjene og hva’ der ligger bedst i hånden, funktionmæssigt er der ikke de store forskelle på de to.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox