Anmeldelse: Nikon COOLPIX S60

Nikon er et velkendt og meget anerkendt brand indenfor fotobranchen, hvad enten snakken går på digital spejlrefleks, superzoom eller livstilskameraer, som Nikon COOLPIX S60 er i blandt.

COOLPIX S-serien består i skrivende stund af 14 modeller, alle med hver deres fordele og ulemper. S60’eren som Jeg kigger på denne gang, er sammen med S230’eren de eneste modeller i S-serien med touchskærm.

Nikon COOLPIX S60 har en 3,5” touch-skærm, 5x  optisk zoom, 10 megapixels, Vibrations Reduktion og masser af andre smarte features Jeg vil kigge nærmere på senere i denne anmeldelse.

Specifikationer
Nedenstående specifikationer er indhentet fra Nikon’s website

• Bred 3,5″ LCD-touch screen med slidstærkt akrylpanel til at beskytte skærmen mod ridser, bredt synsfelt på ca. 160 grader og en antireflekterende belægning, som gør det nemmere at se skærmen i kraftigt sollys.
• Revolutionerende berøringsskærmteknologi med kun to knapper – kamera-tænd/sluk og udløser. Du skal blot berøre motivet på skærmen for at indstille korrekt fokusering og eksponering. Kameraet finder selv ud af, om det holdes lodret eller vandret, og ikonerne på skærmen roteres automatisk.
• Indstillingerne Smil og Blink giver perfekte portrætter med smilende ansigter og åbne øjne. Indstillingen Smil tager automatisk billedet, når det valgte motiv smiler, og indstillingen Blink advarer dig, hvis nogen havde lukkede øjne, så du hurtigt kan tage et nyt billede.
• Den automatiske motivvælger giver problemfri optagelser ved automatisk at vælge det bedst egnede motivprogram i almindelige optagesituationer.
• NIKKOR-objektiv med 5x zoom giver suveræn præcision og skarp opløsning. (tilsvarende for 35 mm [135] filmformat: 33-165 mm). Reguler zoomen ved at berøre ikonerne Zoom ind eller Zoom ud på LCD-skærmen.
• Opløsning på 10,0 megapixels gør det muligt at optage utroligt detaljerede billeder, som er velegnede til udskrivning af hele billedet eller blot udvalgte områder, selv i stort format.
• 3x anti-rystelse modvirker automatisk uskarpe billeder på tre måder. Sensorforskydnings-VR (modvirkelse af rystelser) reducerer virkningen af kamerarystelse. Høj ISO-lysfølsomhed (3200) reducerer risikoen for uskarpe billeder af motiver i hurtig bevægelse eller i svagt lys. Best shot selector (BSS) vælger automatisk det skarpeste billede af en sekvens på op til 10 billeder.
• Ansigtsprioriteringsteknologi anvender avanceret ansigtsprioriteret AF til at fokusere korrekt på op til 12 ansigter i et motiv, og med ansigtsprioriteret zoom kan du med et enkelt tryk zoome ind på de valgte ansigter.
• Indbygget retouchering af røde øjne korrigerer forkert øjenfarve som følge af flash. Den analyserer automatisk det optagede billede for røde øjne og korrigerer det, før billedet gemmes i hukommelsen.
• Lysbilledshow med høj opløsning: Få vist billederne som et dynamisk lysbilledshow med musik på kameraets LCD-skærm eller på HDTV-skærmen via kameraets HDMI-videostik.
• Håndskrevet stemmekommentar: Gør billederne personlige med håndskrevne stemmekommentarer.
• D-Lighting giver flotte resultater ved at korrigere stærke skygger og gør det muligt at redde undereksponerede billeder eller billeder taget i kraftigt modlys.
• Slidstærkt aluminiumshus designet til den perfekte kombination af elegance og funktionel, kompakt stil.
• Gratis 2 GB myPicturetown-konto: Med Nikons internetbaserede service til lagring og deling af billeder kan du lagre billeder og videoer sikkert online og umiddelbart dele dem med dine venner jorden rundt eller lægge dem i blogs og på andre websteder.
• Farve: sortlilla, bordeaux-rød og hvid (farverne kan variere fra land til land).

Hvad er der i kassen?
Nikon COOLPIX S60 leveres, som den tidligere anmeldte Nikon COOLPIX P80, i en flot sort æske der oser af kvalitet. Æsken er meget simpel, der er et billede af kameraet på forsiden, og bagsiden er præget af specifikationer.

I æsken finder man følgende:

– Nikon COOLPIX S60
– Genopladeligt batteri EN-EL10
– Batterilader MH-63
– Kamerarem AN-CP14
– Stylus pen
– USB kabel UC-E13
– AV-Kabel EG-CP15
– CD-ROM med manual på 23 forskellige sprog, heriblandt Dansk
– CD-ROM med Nikon Software Suite
– Europæisk Garantibevis
– Quickstart Guide

Som det fremgår af ovenstående medfølger der intet Secure Digital hukommelseskort, hvorfor man må anskaffe sig et sådan kort ved siden af, medmindre man har et kort i forvejen. Da priserne på Secure Digital hukommelseskort generelt er faldet meget de seneste måneder, vil jeg anbefale at man anskaffer et 4 eller 8GB kort, således at der er masser af hukommelse til billeder, filmklip mv. Et 4GB Secure Digital hukommelseskort fås for under 100,-

Første indtryk
Da jeg første gang fik Nikon COOLPIX S60 i hånden var en god fornemmelse, kameraet virker solidt bygget, designet er anderledes, uden at være specielt nyskabende, og vægten er lige tilpas for et point and shoot kamera som dette uden tvivl er.

Da kameraet betjenes vha. den store 3,5” touchskærm bagpå, er Nikon COOLPIX S60 kun udstyret med 2 knapper, en udløser og on/off knap, dette gør at designet fremstår meget minimalistisk – og dette vil helt sikkert tiltale mange, inkl. kvinderne.

Når kameraet tændes åbner objektiv dækslet foran, og du er klar til at tage billeder på få sekunder. Der findes ikke noget mere frustrerende end lange opstartstider, der nemt kan betyde at det motiv man har udset sig, slet ikke er til stede længere når kameraet er klar.

Betjening og funktionalitet
Nikon COOLPIX S60 er lidt anderledes i forhold til andre lommekameraer i samme klasse, da den er udstyret med touchskærm som bruges til betjening af menuer, zoom mv. Dette skal man naturligvis lige vende sig til, hvis man kommer fra et kamera uden denne funktionalitet. Ikke desto mindre er det rigtig nemt at gå til, menuerne reagere på berøring, og jeg har i testperioden ikke oplevet at ”ramme forkert” pga. en lidt præcis berøring. Eneste sted hvor jeg følger touchskærmen kommer lidt til kort er ved brug af zoom’en, her kunne jeg godt have ønsket mig en ”rigtig” zoom knap. Dette er naturligvis en smagssag, og de fleste vil sikkert synes at touchløsningen er ganske glimrende.

Ved tryk på ”Home” kommer man til hovedmenuen i kameraet, denne består af 4 hovedpunkter og 2 underpunkter.

Shoot: Tag billede, alt indstilles automatisk
Scene: Vælg én af hele 19 forskellige ”tilstande”, ex. Aftenportræt, fyrværkeri, sport eller panorama – og kameraet indstiller automatisk indstillinger.
Movie: Optag filmklip i 640×480 opløsning med lyd
Play: Se billeder og videoklip der er lagret på hukommelseskortet, her er det også muligt at lave simpel billedredigering, slette uønskede billeder mv.
Menu: Viser menuen for den funktion du sidst har benyttet af ovenstående 4 hovedpunkter
Set up: Indstil sprog, TV indstillinger og andre program-uafhængige indstillinger.

Som i Nikon COOLPIX P80 som er anmeldt her på siden tidligere, er Nikon COOLPIX S60 også udstyret med en hav af automatisk programmer (Kaldet Scene) som gør det muligt at indstille kameraet automatisk, således at indstillingerne automatisk tilpasses til det motiv man har i søgeren. Dette er perfekt til at kamera som dette, da det netop er et ”point and shoot” kamera, hvor man skal kunne tage et billede øjeblikkeligt, uden at rode med besværlige indstillinger. Til dem der har det bedst med at have fuld manuel kontrol over kameraet, vil Nikon COOLPIX S60 nok ikke være det optimale valg, da kameraet styrer de fleste indstillinger automatisk. Jeg synes dog, målgruppen taget i betragtning, at løsningen er rigtig god, og det giver folk mulighed for at tage rigtig gode billeder der er korrekt eksponeret, uden at man skal sætte sig ind i en masse nye fagudtryk.

Billedkvalitet
Som altid, så handler billedkvaliteten ligeså meget om fotografens evner, som kameraets tekniske formåen. Nikon COOLPIX S60 formår at begrænse dette, med de indbyggede ”scene” programmer, og Vibrations Reduktion, er det rent faktisk muligt at tage håndholdte billeder, selvom lysforholdene er ganske dårlige. Niveauet er rigtig flot for at kamera der kan anskaffes for lige omkring 2000,-

Nedenfor findes et par udvalgte fotos, alle taget på Auto eller en  af de tilgængelige ”scene” programmer.

Klik på billederne for fuld størrelse.

Videodelen er faktisk også ganske glimrende, prisen taget i betragtning, og det kan sagtens benyttes til små sjove videoklip af børn, familien eller lignende. Lyden er overraskende god, men er desværre ikke tilgængelig på nedenstående videoklip da den er fjernet i forbindelse med redigering af klippet. Kvaliteten er forringet en smule grundet upload til youtube, men giver en idé om kvaliteten.

Konklusion
Nikon COOLPIX S60 har klart indfriet de forventninger jeg havde om et ”lækkert” lommekamera, med den bonus at betjening sker via touchskærm bagpå, dette er mere en ”blære-feature” end noget man virkelig har brug for, men det er med til at hæve værdien af Nikon COOLPIX S60.

Som alle andre Nikon kameaer jeg for nylig har haft i hænderne er det let at betjene, tager glimrende billeder på de automatiske programindstillinger, og Nikon COOLPIX S60 virker yderst solidt, selvom vægten er ganske lav. Der er ikke umiddelbart noget at udsætte på Nikon COOLPIX S60, så hvis man er på udkig efter et solidt lommekamera, der samtidigt gerne må være lidt ”lækkert”, så bør man bestemt have Nikon COOLPIX S60 med i overvejelserne.

Karakter
75%

Pris & tilgængelighed
Vejledende pris: ????,-
Set til 1938,-
Klik her for at finde den bedste pris på Nikon COOLPIX S60

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Nikon (www.nikon.dk)

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox