Anmeldelse: miggo Strap and Wrap for CSC

miggo-6697

I februar anmeldte vi det første produkt fra “KickStarter.com” projektet miggo – deres Grip and Wrap, denne gang kigger vi nærmere på Strap and Wrap der minder en smule om Grip and Wrap, men faktisk er en skulderrem der kan foldes omkring kameraet for beskyttelse af dette, eksempelvis når det ligger i tasken.

Design og funktionalitet

Strap and Wrap findes i 2 udgaver, til enten CSC (System/spejlløse kameraer) eller DSLR kameraer, modellen vi har modtaget til test er udgaven til systemkameraer, hvilket jeg umiddelbart også tror er modellen der vil blive mest efterspurgt. Den vil blive tilbudt i hele 7 forskellige farver og designs og både de mere afdæmpede sorte udgaver med lidt farvet syninger og de mere sprælske med mønstre på.

wrap-colors1

 

Idéen med miggo Strap and Wrap er at kombinerer skulder-remmen med et etui som beskytter kameraet når det ikke er i brug, det kunne eksempelvis være når det ligger i vandre-tasken eller rygsækken. Produktet er udført i en kombination af neopren og lycra, en kombination der gør det nemt at rengøre og som kan holde til ret meget – derudover er det forholdsvis lette materialer så vægten ikke er unødvendig høj. På bagsiden af miggo Strap and Wrap er en lille lomme hvor lens-cap’en kan opbevares når kameraet er i brug, så slipper man også for at denne bliver væk, en fin detalje.

Funktionaliteten kan være svær at beskrive på skrift og det skal ses i brug før man forstå konceptet – så vi har derfor lavet en lille video der forklarer hvordan miggo Strap and Wrap fungerer.

Nederst på miggo Strap and Wrap er der et hav af huller, her kan kameraet monteres via den medfølgende skrue som sættes i gevindet der er  bunden af kameraet, da dette gevind er placeret forskelligt alt efter kamerahus, og der kan være forskel på længden af objektivet, kan man via hullerne placerer kameraet så det passer. Det er værd at notere at man stadig kan montere et kamera, med miggo Strap and Wrap, på et stativ – da der er gevind i bunden af den skrue der skrues i kameraets stativ-gevind, smart tænkt!

Strap_and_Wrap_Mirrorless_Lenses

 

I midten er en kraftig lynlås placeret, denne åbnes og lukkes alt efter om man ønsker at bruge miggo Strap and Wrap som skulderrem eller som “etui”, skal det bruges som etui lukkes lynlåsen og kameraet “wrappes” sammen og remmen holdes fast omkring objektivet, nemt og enkelt!

 

Kvaliteten af materialerne, lynlåsen og den generelle finish er utrolig høj og når det er sagt så er dette stadig tidlige “samples” og ikke det endelig produkt, så det tegner rigtig godt!

IMG_0388

Konklusion

Idéen med miggo Strap and Wrap er rigtig god, du har en kraftig skulderem hvor kameraet kan bæres på skulderen eller om halsen, og samtidig mulighed for at “wrappe” kameraet sammen og smide det i tasken, rygsækken eller lign og man slipper således for en dedikeret kamerataske. Jeg tror desværre bare ikke miggo Strap and Wrap rammer ret mange på designet, for til de fleste systemkameraer virker den både stor og klodset at bruge i praksis – så man skal tænde på idéen om at det er etui og rem i ét produkt.

God idé og gode detaljer man vel godt opsummere miggo Strap and Wrap – men designet er nok lidt for “klodset” til min smag i hvert fald.

Karakter

mydigitalphotos-4-stars-print

 Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 279,-

Produkterne er endnu ikke i produktion, går alt planmæssigt forventer miggo at kunne starte levering midt i juni 2014 – du kan følge med i projektet på Kickstarter.com.

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox