Anmeldelse: Kingston Secure Digital 16GB (Class 10)

Vi har som et af de første danske medier modtaget et af Kingston’s nye Secure Digital hukommelseskort med Class 10 betegnelsen.

Class-betegnelsen bruges til at klassificere kortene efter læse/skrive-hastighed, og med Class 10 er man sikret en læse/skrivehastighed på 10MB/s.

10 MB/s er dog ikke specielt hurtigt, kigger man på en af Kingston’s største konkurrenter indenfor flash-hukommelse, Sandisk, så har de længe tilbudt Secure Digital hukommelseskort med en læse/skrivehastighed på op til 30MB/s.

De nye Class 10 Secure Digital hukommelseskort fra Kingston lanceres i første omgang i en 16GB og en 32GB udgave, og leveres med livstidsgaranti, hvilket burde sige noget om kvaliteten!

Men lad os finde ud af hvor hurtigt Kingston Secure Digital 16GB (Class 10) egentlig er.

Hvad er der i pakken?
Kingston Secure Digital 16GB (Class 10) leveres, vanen tro, i en flad indpakning der består af et stykke pap, og en lille plastindpakning rummer selve SD kortet, der er ikke engang blevet plads til det lille plastetui som man ellers mange gange får med.

På selve emballagen gøres der naturligvis opmærksom på kapaciteten, at det er et Class 10 kort, og så gør Kingston også opmærksom på at ens udstyr skal understøtte SDHC og ikke kun SD for at kunne benytte dette kort.

Funktionalitet
Et SD kort er et ganske simpelt produkt, en lille ”chip” der alt efter kapacitet kan rumme rigtig mange timers video eller tusindvis af billeder fra digitalkameraet.

Nedenfor ses et par eksempler på hvor meget der kan gemmes, afhængigt af kapacitet.

Når man har fundet en passende kapacitet skal man finde et hukommelseskort der passer sammen med ens enhed, med andre ord skal kortet’s læse/skrivehastighed være hurtig nok.

De fleste lommekameraer, GPS’er og hvad man ellers kunne have der benytter SD hukommelseskort, klarer sig fint med et Class 4 hukommelseskort, da de typisk ikke vil kunne understøtte en højere hastighed. Men efterhånden som kompaktkameraerne begynder at kunne optage enten HD eller Full HD video, og videokameraerne ligeledes, øges kravene til SD hukommelseskortene også, og Class 10 kortene kunne nemt gå hen og blive den nye standard indenfor området, da du er sikret en læse/skrivehastighed på 10MB/s hvilket burde være en fornuftig hastighed til førnævnte brug.

Skal du bruge et SD hukommelseskort i et spejlreflekskamera med høj opløsning, Full HD video mv., så vil man nok vælge et SD hukommelseskort med en lidt højere læse/skrivehastighed, men de fleste vil med andre ord sagtens kunne ”nøjes” med et Class 10 hukommelseskort.

Benchmark
Med et Class 10 SDHC hukommelseskort skulle man være sikret en læse/skrivehastighed på 10MB/s.

Til testen er brugt en Windows 7 Enterprise baseret PC, og en Sandisk All-In-One Card Reader tilsluttet via USB 2.0.

Som reference og sammenligning er brugt et Kingston Video Secure Digital HC 16 GB (Class ) hukommelseskort.

Kingston Video Secure Digital HC 16 GB

Kingston Secure Digital 16GB (Class 10)

De 2 hukommelseskort ligger forholdsvis tæt, bade læse/skrivehastighed, og kun skrivehastigheden er generelt set ca. 1MB/s hurtigere med Kingston Secure Digital 16GB (Class 10) frem for Kingston Video Secure Digital HC 16 GB.

Specifikationer
Capacities: 16 GB, 32 GB
High-Speed Class Rating — Class 10: 10 MB/sec minimum data transfer rate
Dimensions — 0.94″ x 1.25″ x 0.08″ (24mm X 32mm X 2.1mm)
Operating Temperature — -25° to 80° C / -13° to 185° F
Storage Temperature — -40° to 85° C / -40° to 185° F
Weight — 0.08 ozs (2.3 g)
Voltage — 3.3v
File Format — FAT 32
Standardized — complies with the SD Card Association 2.00 specifications standard.
Compatible — with SDHC host devices; not compatible with standard SD-enabled devices/readers
Small — about the size of a postage stamp
Secure — built-in write-protect switch prevents accidental data loss
Guaranteed — lifetime warranty
Simple — as easy as plug-and-play
Economical — low power consumption for better device battery life

Konklusion
Prismæssigt er vi i den høje ende, selvom hastigheden ikke helt kan følge med de hurtige SD kort fra bl.a. Sandisk, der dog ”kun” er Class 4 kort.

På nuværende tidspunkt skuffer Kingston Secure Digital 16GB (Class 10), når man kigger på prisen der i øjeblikket ligger på 700,- for 16GB versionen. Sandisk Extreme III med en læse/skrivehastighed på op til 30MB/sek koster ca. 650,-

Det skal dog, retfærdigvis, nævnes at Kingston Secure Digital 16GB (Class 10) er et af de første Class 10 kort på markedet på markedet, fra forskellige producenter, vil priserne automatisk gå en smule ned af.

Når det så er sagt, så er det lækkert at der er kommet en ny standard, med navnet ”Class 10” der garantere en læse/skrivehastighed på 10MB/s. Dette gør det meget nemmere for producenter af DSLR kameraer, videokameraer og meget andet, at angive hvilke hukommelseskort der skla bruges førend man får det optimale ud af produktet. Tidligere har man ofte måtte søge efter læse/skrive-hastigheder, og i nogle tilfælde bare prøve sig frem.

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Set til 664,-

Klik her for at finde den bedste pris på Kingston Secure Digital 16GB (Class 10)

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Kingston

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

One comment

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox