Anmeldelse: Ilford Galerie Prestige fotopapir

PrestigeSmoothGlossPearlTIPADer findes tonsvis af forskellift fotopapir ,både fra printer-producenterne & ikke mindst firmaer som eksempelvis Ilford der ikke laver andet. Men kan man så virkelig se forskel på billeder udskrevet på forskelligt fotopapir med en helt almindelig printer? Det har vi tænkt os at finde ud af!

Testudstyr

Testen udføres med følgendde udstyr og opsætning:

  • Canon PIXMA MG6250 multifunktionsprinter
  • Windows 8 baseret PC, print via “billedfremviser” i Windows, kvalitet sat til høj og “Glossy” fotopapir valgt, eller automastisk valgte indstillinger.
  • Billedet er et JPEG billede

Fotopapir

Fra Ilford er modtaget en pakke med 2 udgaver af Deres nye fotopapir, nemlig Ilford Galerie Prestige Smooth Gloss og Smooth Pearl- begge 310 grams papirer i A4. Til sammenligning er brugt et Glossy A4 papir fra Lumatron, altså et “discount” fotopapir fra COOP.

Printet

Alle print er udført på samme printer, umiddelbart efter hinanden og med samme indstillinger – dog er der valgt “Matte” som papirstype ved Smooth Pearl udgaven.

Nedenfor ses et billede af de 3 print,fra højre Lumatron Glossy A4, Ilford Galerie Prestige Smooth Gloss og til sidst Ilford Galerie Prestige Smooth Pearl.

IMG_0357

Det første man umiddelbart bemærker er at printet på Lumatron “Discount” papiret virker en smule “mat” og med en smule trætte farver, når man sammenligner med både printet udført på Ilford Galerie Prestige Smooth Gloss og Ilford Galerie Prestige Smooth Pearl. På de 2 “glossy” papirer er Ilford klart i front, farverne står meget bedre frem og printet fremstår mere klart og tydeligt. På det sidste papir, Ilford Galerie Prestige Smooth Pearl, er farverne endnu kraftigere og der er mere dynamik i billedet, måske endda for meget for nogle? Den blå farve i billedert er er kraftigere og mere dominerende end på de to glossy papirer. Den semi-blanke overflade gør det velegnet til brug i rammer ol., hvor den helt glossy overflade ikke altid er et hit.

Konklusion

Denne, meget lavpraktiske og uvidenskabelig test viser at der rent faktisk er ret stor forskel på hvilket fotopapir man fylder printeren med og det er faktisk lidt tankevækkende, for de fleste vil nok tænke art udskifte printeren hvis de ikke var tilfredse med foto-udskriften, hvor et skift af fotopapir måske i virkeligheden havde været nok? Det man bør have in mente er at både printer og papir, og ikke mindst patroner, skal være af en vis kvalitet for at få fuld udnyttelse af printeren – det kan med andre ord ikke betale sig at være nærig mht. papiret, man får simpelthen et resultat der er tilsvarende ringere…

Karakter

mydigitalphotos_4stars

Pris og tilgængelighed

Ilford Galerie Prestige Smooth Pearl er set til priser fra 173,-
Ilford Galerie Prestige Smooth Gloss er set til priser fra 167,-

Begge typer forhandler bl.a. hos online-forhandleren Befro.dk

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox