Anmeldelse: Hama Traveller Mini Pro

00004213awd

Det er ikke længe siden vi sidst kiggede på et kamerastativ fra Hama, sidst var det Hama Alpenpod der var på testbænken.

Denne gang hedder stativet Hama Traveller Mini Pro, og der er kort fortalt tale om et 3-bens (Tripod) stativ med 3D kuglehoved, lav vægt og meget kompakte dimensioner.

Lad os se hvad Hama Traveller Mini Pro har at tilbyde i forhold til konkurrenterne, til de ca. 299,- som Hama Traveller Mini Pro koster.

Hvad er der i pakken?
Hama Traveller Mini Pro leveres i en pæn blå papkasse, og endnu engang er det ret tydeligt at Hama’s produkter normalt sælges i detailbutikker, da emballagen er både pæn, informativ og markant nok til at ”springe” i øjnene hvis den stod i butiksruden.

I kassen finder man Hama Traveller Mini Pro, i en lækker lille taske med skulderrem. Denne kan både bruges til opbevaring af stativet, bruges ved transport eller beskytte mod vand, ridser, skrammer og meget andet.

Funktionalitet
Når man pakker Hama Traveller Mini Pro ud af den medfølgende bæretaske, bliver man mødt af et trebenet stativ på kun knap 40cm, i sølvfarvet aluminium og med lækre skumpuder på alle tre ben, som både holder på varmen, og giver et bedre greb end et bart aluminiumsstativ.

Hama har formået at få Hama Traveller Mini Pro til at se og virke langt dyrere ud end prisskiltet på 299,- tillader, og det er tydeligt at de har ladet sig inspirere af de tunge spillere på stativmarkedet, Gitzo og Manfrotto.

Vægten er nede på 740 gram, og selvom dette ikke er unikt, er det en meget fin vægt for et stativ i denne prisklasse, og når man tager i betragtning at det kan klare belastning helt op til 10 kg., er det ret godt klaret at vægten har kunnet holdes så langt nede.

Selve konstruktionen med de 3 ben, der alle er i 3 udtrækkelige sektioner, virker ganske stabil og låsemekanismen til benene er også i en fornuftig kvalitet, uden dog at kunne måle sig med Gitzo eller Manfrotto.

Øverst på Hama Traveller Mini Pro er der et fast 3D kuglehoved, som reguleres ved hjælp af en lille skrue på siden der løsnes eller fæstnes hovedet. Eneste problem med denne konstruktion er at selve hovedet sidder fast på stativet, dvs. kamera eller kamerahus skal skrues direkte på stativet, og der er ingen muligheder for ”Quick Release Plate” eller andre smarte anordninger som man normalt ser på de lidt dyrere stativer. Ved DSLR kameraer og andre større kameraer er dette næsten et must, for at man let man løsne kamerahuset fra stativet, men snakker vi små kompaktkameraer er en ”Quick Release Plate” mere i vejen end til gavn, hvorfor dette faktum kan have både en positiv og en negativ vinkel. Eftersom Hama Traveller Mini Pro er prissat til omkring 300,-, må man forvente at den primære målgruppe er folk der ønsker et stativ der kan benyttes i ny og næ, og ikke et der slæbes med i vildmarken hver eneste weekenden, hvorfor behovet for denne ”Quick Release Plate” måske ikke er ret stor.

Højden på Hama Traveller Mini Pro justeres ikke kun via de udtrækkelige ben, men også via midterkonsollen der kan justeres op og ned, samtidigt med at den kan vendes på hovedet hvis stativet skal benyttes til makrofotografering tæt på jordniveau. Dette betyder at kameraet vil blive placeret ”indeni” stativet i stedet for ovenpå (Se billede nedenfor)

00004213awd2

Samlet set er funktionaliteten rigtig god, alle funktioner er nemme at betjene og virker solide, prisen taget i betragtning. Det er både nemt og hurtigt at slå stativet ud til ”fuld størrelse”, og lige så nemt og hurtigt at pakke det sammen igen.

Jeg har testet Hama Traveller Mini Pro med både små kompaktkameraer, og et Canon EOS 500D Digital spejlreflekskamera, og det virker stabilt og solidt selvom det belastes med et kamerahus samt et større objektiv. Grundet den manglende ”Quick Release Plate” vil jeg dog nok primært anbefale Hama Traveller Mini Pro som et ”fast” stativ, og ikke et der er med på farten, medmindre man enten kan leve med at skulle skrue kameraet af og på, eller ikke har noget imod at kameraet er monteret fast på Hama Traveller Mini Pro.

00004213awd3

Specifikationer
– 4-section tripod legs (3x extendible)
– Light aluminium construction
– 3D ball head with cork surface for professional use
– Retro adjustment for macro photography possible
– Handy quick-action leg locks to fix the leg length
– Rubber feet for secure positioning
– Non-slip foam grip at the tripod legs against cold and for a secure grip
– Incl. high-quality, black tripod case
– Weight: 740 g
– Profile thickness: 20 mm
– Minimal height: 39.5 cm
– Height (fully extended): 117 cm
– Supports loads of up to: 10 kg
– Use: Photo/Video (3D)
– Colour: Black
– Model: Tripods

Konklusion
Jeg var fra første øjekast ret overrasket over Hama Traveller Mini Pro, Hama har virkelig formået at få det til at se og føles som et produkt der burde koste væsentligt mere end de knap 300,- som det kan anskaffes til.

Samtidigt er der tale om et fornuftigt stativ der kun fylder 40cm når det er slået sammen, og kan udvides til 117 cm og belastes med hele 10 kg! Det betyder at du kan benytte det sammen med alt fra små lommekameraer, til videokameraer samt DSLR kameraer.

Selvfølgelig får man ikke alt for den beskedne pris, men er man på udkig efter et stativ der er nemt at have med, ikke fylder meget – men samtidig er stabilt og i en fornuftig kvalitet, så er Hama Traveller Mini Pro et rigtig godt bud.

+
Flot kvalitet
Pris
Vægt


Kun 114 cm høj
Mangler ”Quick Release Plate”

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 299,-

Forhandler
befro_logo_200px

Udlånt af
Hama Danmark

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

One comment

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox