Anmeldelse: Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra

HC-450DInfraPack72-p

Hähnel er en virksomhed beliggende i Irland, der beskæftiger sig med produktion af kameraudstyr, herunder batterier, ladere, batterigreb, trådløse udløsere mv.

Hähnel producerer bl.a. uoriginale batterigreb til alle de kendte mærker, Canon, Nikon, og Sony. Fælles for dem alle er at de er ca. 40% billigere end et tilsvarende originalt batterigreb fra en af de nævnte producenter.

Denne gang skal vi kigge på Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra, som passer på Canon EOS 450D / 500D og 1000D’eren.

Som navnet måske antyder, så er Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra ikke kun et batterigreb, men batterigrebet har rent faktisk også en indbygget trådløs modtager – og en lille fjernbetjening er med inkluderet i pakken.

Lad os se om Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra kan måle sig med Canon’s eget batterigreb BG-E5.

Design & funktionalitet
Et batterigreb er for mange et af de mest uundværlige tilbehørsprodukter til Deres DSLR kamera, og der er flere årsager til dette. Et batterigreb monteres i bunden af kameraet, og giver normalvis mulighed for brug af 2 batterier samtidigt. Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra tilbyder også brug af 2 stk. LP-E5 batterier (Canon’s org. Batteri) og kan naturligvis også benyttes med uorg. batterier.

Derudover giver et batterigreb et langt bedre greb på mindre kamerahuse, og kan være medvirkende til bedre stabilitet ved brug af store teleobjektiver. Som en ekstra bonus får du som en vertikal udløser og dermed bedre greb på kameraet ved brug i vertikal position, ex. ved portrætfotografering.

Lad os tage en hurtig tur rundt om Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra, og se hvad dette greb har at tilbyde. Foran på grebet findes ingen knapper, men derimod en lille skydeknap med 3 indstillinger, der styrer den indbyggede trådløse fjernudløser. Denne kan sættes på OFF, og Channel 1 og 2. Naturligvis finder vi også det lille IR øje til den trådløse fjernudløser på fronten af grebet.

På venstre side findes den vertikale udløser, og bagpå finder vi en låge til batteriafdelingen der kan rumme 2 stk. Canon LP-E5 batterier. Der er også en on/off knap som deaktivere grebets knapper. I bunden af grebet finder vi gevind til montering på stativ, samt et lille øje hvori der kan monteres en greb. Jeg er dog lidt i tvivl om dennes funktionalitet.

Jeg har haft Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra monteret fast på mit Canon EOS 500D, og da dette er et forhodsvis kompakt kamerahus, har Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra gjort at kameraet har fået et langt bedre greb, og med mulighed for at benytte 2 batterier af gangen, behøver man ikke bekymre sig om at løbe tør for strøm midt på en fototur.

Én ting man mister ved at vælge Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra, frem for Canon BG-E5, er at det ikke er udstyret med en funktionsknap, dvs. du kan ikke styre AE-lock/FE-lock/Index og Reduce samt AF-point selection og Enlarge som det er muligt ved Canon BG-E5. Som hobbyfotograf kan man formentlig sagtens leve med dette, men er man vant til at benytte denne i vertikal tilstand, så vil knappen være en savnet funktion.

Kvalitets og finishmæssigt kan Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra ikke helt være med Canon BG-E5, men kvaliteten er der bestemt intet at udsætte på. Plastkvaliteten er høj, og det passer fint sammen med kamerahuset, og man kan ikke fra afstand se om der er tale om et org. Eller uorg. batterigreb.

Som en bonus leveres Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra med indbygget modtager til den medfølgende tråsløse udløser, som gør det muligt at udløse kameraet trådløst på til op til 16 meters afstand. Det er en rigtig fed feature at have indbygget i grebet, og man slipper dermed for at have en ”ekstern” trådløs udløser med i tasken, eller monteret på kamerahuset.

Specifikationer
Model: BatteryGrip HC-500D Infra
Passer til: Canon EOS 450D, 500D, 1000D
Li-Ion batterikapacitet: Op til 2 stk. Hähnel NB-2L/2LH, Hähnel HL-2L/2LHP eller Canon LP-E5
AA batterikapacitet: Ikke muligt
Indbygget infrarød: Ja
Trådløs udløser: Ja
Vertikal udløser: Ja
Funktionsknap: Nej
Vægt: 206 gram

Konklusion
Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra er et ganske lækkert batterigreb, og uden tvivl det bedste uorg. batterigreb jeg har haft mellem hænderne. Den indbyggede modtager til den trådløse udløser er en fed funktion, og muligheden for at benytte 2 batterier af gangen gør at man ikke behøver tænke på opladninger nær så ofte.

Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra fås fra omkring 609,-, og til sammenligning koster Canon BG-E5 omkring 929,-. Du sparer altså 320 kr., og får oven i hatten en trådløs fjernudløser, som normalt koster ca. 400,- Kan du leve med at der ikke står Canon på grebet, og undvære funktionsknappen, så er Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra et fantastisk køb – dette bliver hvert fald siddende på mit Canon EOS 500D.

+
Indbygget modtager til medfølgende trådløs fjernudløser
Prisen!


Ingen funktionsknap
Finishen ikke helt på højde med det originale Canon BG-E5

Karakter
85%

Pris & Tilgængelighed
Vejledende pris: 649,-
Klik her for at købe Hähnel BatteryGrip HC-500D Infra hos Befro.dk

Skrevet af
Noel Christensen

Sponseret af
Westheimer A/S

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

One comment

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox