Anmeldelse: Gitzo Ocean Traveler GK1581OT

GITZO, Rolls Roycen blandt stativ producenter, er det ypperste der fås i kamerastativer og hoveder. Gennem mere en 90år har GITZO produceret kompromisløse stativ løsninger med fokus på brugervenlighed, holdbarhed og rendyrket top kvalitet.  Omfanget af sortimentet er i dag temmelig stort og spænder over aluminium, basalt og carbon versioner af både treben og monopods, samt hoveder og f.eks. boomstænger.

Sidste nye skud på stammen er OCEAN TRAVELER, verdens første stativ der tåler saltvand, et perfekt kompakt rejsestativ for sejlfolket, naturfotografen ol. Der ofte bevæger sig i det våde element.

OCEAN TRAVELER fylder meget lidt, kun 43,5cm klappet sammen, og 149,5cm slået op uden hoved). Stativet er fremstillet i Carbonfiber, hvilket også gør det ekstremt stift og stabilt. OCEAN TRAVELER kan belastes med op til 4 kg og vejer kun 1,4kg.  Hvem sagde rejsekammerat…?

Men lad os se om prisen på omkring 7500,- kan retfærdiggøres.

Første indtryk
Gitzo Ocean Traveler GK1581OT er et kit, der består af selve stativet med modelnummeret GT1541OT, og et lille kuglehoved med modelnummeret GH1281OT, tilsammen udgør det kittet GK1581OT som vi har fået fingrene i.

Det første indtryk jeg fik af Gitzo Ocean Traveler GK1581OT var at det virkede rigtig lækkert, og som om intet i produktionen var blevet overladt til tilfældighederne. Med prisen i baghovedet, så må dette næsten også kunne forventes at kvaliteten er usædvanlig høj.

Vægtmæssigt ligger vi også i den lave ende, da stativet kun vejer 1,4 kg. Inkl. kuglehovedet, og da det kan bærer op til 4 kg. Er denne vægt rigtig fornuftig.

Funktionalitet
Gitzo Ocean Traveler GK1581OT er det første stativ på markedet der kan tåle saltvand, og det betyder at det er helt vandtæt, i alle samlinger, også hvor benene skydes ind og ud. Dette er formentlig også en medvirkende årsag til den forholdsvis høje pris omkring 7500,-.

Kigger man på Gitzo Ocean Traveler GK1581OT så ligner det et almindeligt tripod stativ, i sort/sølv design med blå ”ocean blue” markeringer.

Benene er udført i carbonfiber, og er med 4 led, inkl. det første led. Højden justeres ved at dreje på selve ringen som løsner eller spænder det enkelte led. Denne metode fungere langt bedre end de normale ”clips” man normalt ser på stativer i den billige og mellemklassen, Gitzo har døbt funktionen ”G-Lock”. Ydermere kan benene justeres uafhængigt af hinanden, og fjerner man midterkonsollen, kan man nå helt ned i jordniveau – hvilket er perfekt til makrofotografering.

Midterkonsollen justeres ligeledes ved at løsne eller spænde ”G-Lock” ringen der omslutter midterkonsollen, og den metode gør det utrolig hurtigt og ikke mindst nemt, at justere højden.

Den øverste del af stativet er udført i metal, og det virker utrolig solidt – og man er slet ikke i tvivl om at det kan holde til virkelig mange tæsk ude naturen, uden nogle former for problemer.

Kuglehovedet er rimelig basalt, og lavet i rustfrit stål. Du ”kuglehovedets” funktioner, og mulighed for at kører kameraet ned i vertikal position i den ene side. Den lille skrue der løsner eller spænder selve kuglen, er lavet i plast, og selvom dens funktionalitet er i orden, så kan kuglehovedet generelt ikke måle sig med stativet der er utrolig lækkert og gennemført. Hovedet kan belastes med op til 4 kg., så selvom det ser småt ud, så skulle holdbarheden ikke fejle det fjerneste.

Den maksimale arbejdshøjde er 149 cm., og sammenklappet kan man nøjes med 43,5 cm., dette faktum gør at det er meget velegnet til at rejse med, både grundet de små dimensioner, men også pga. den lave vægt. Selvom 149 cm. Ikke er øjenhøjde for de fleste, så vil denne højde passe til rigtig mange mennesker, og jeg synes personlig ikke det er et problem med et stativ der er lavere end mig selv.

Specifikationer
Modelnummer: GK1581OT
Materiale: Carbon fiber 6X
Maks. højde: 149 cm.
Min. højde: 43,5 cm.
Vægt: 1,4 kg.
Maks. belastning: 4 kg.

Konklusion
Der skal slet ikke herske nogen tvivl om at Gitzo Ocean Traveler GK1581OT er et af de absolut mest lækre og gennemførte kamerastativer jeg nogensinde har haft mellem hænderne, til gengæld er prisen også placeret solidt i den tunge ende med et prisskilt på omkring 6000,-

Er det pengene værd? Det kommer nok meget an på ens behov, for folk der ofte fotografere nær saltvand, og måske sejler meget kunne det meget nemt være pengene værd. For feinsmeckeren der kun vil have det bedste, er Gitzo Ocean Traveler GK1581OT ligeledes et oplagt valg, for det fås ikke meget mere ”lækkert”.

Kigger man på stativet alene, så kunne det ikke være bedre, men det medfølgende kuglehoved synes jeg trækker ned, det har slet ikke samme finish og virker overhovedet ikke lige så lækkert som stativet i sig selv.

Den korte konklusion må derfor være at prisen er ganske høj, men man får altså også nogle af de absolut mest ”lækre ben” på markedet i dag. Kuglehovedet kan altid udskiftes.

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 7499,-

Klik her for at finde den bedste pris på Gitzo Ocean Traveler GK1581OT

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Tura Scandinavia AB

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox