Anmeldelse: Canon EOS 700D

eos-700d-frontFor kort tid siden lancerede Canon EOS 700D, et kamera der umiddelbart ligner forgængere, Canon EOS 650D både på udseende og specifikationer. I praksis ligner de 2 kameraer også hinanden ualmindeligt meget og vi har derfor valgt ikke at lave en selvstændig anmeldelse af Canon EOS 700D, da den vil være meget lig hvor anmeldelse af Canon EOS 650D som vi anmeldte sommeren 2012.

Vi vil derfor som udgangspunkt henvise til vores anmeldelse af Canon EOS 650D  og derudover gå lidt mere i dybden med de små forskelle der nu engang er på de 2 kameraer.

Hvad er der i kassen?

Canon EOS 700D kommer i den klassiske grå/røde æske og i denne finder man:

  • Canon EOS 700D
  • Evt. objektiv alt efter udgave/bundle
  • Manualer
  • Skulderrem
  • USB kabel
  • Batterioplader med strømkabel
  • Genopladeligt batteri

Se vores unboxing af Canon EOS 700D nedenfor.

Forskellen på Canon EOS 650D og EOS 700D

Som nævnt indledningsvis, kan det være svært at finde forskellene mellem EOS 650D og EOS 700D – vi forsøger at kaste lys over forskellene nedenfor.

LCD Skærm

Touch-skærmen, der kan vippes og drejes, er blevet optimeret og forstærket i selve vippe/dreje funktionen.

Programhjul

Dette er optimeret og der er kommet lidt nye ikoner, her er vi virkelig i småtingsafdelingen!

Finish

Selve “coatingen” af kameraet er forbedre og optimeret i forhold til EOS 650D, uofficielle rygter ville at overfladen/coatingen på dette ikke var nær så holdbar som man normalt ser på EOS-serien, jeg har dog ikke selv set eller oplevet dette, kun stødt på løse rygter via foras på internettet.

Live View

Det er nu muligt at se effekten af de kreative filtre, før billedet er taget. Derudover lidt andre småjusteringer.

Specifikationer

Vægten er steget 5 gram, det er bl.a. muligt at ligge baggrundsmusik på slide-shows og et par andre småting, dog alle virkelig i småtingsafdelingen og “opgraderinger/justeringer” som de fleste aldrig ville opdage.

Nyt kit objektiv

En af de vigtigste “opgraderinger” er mulighed for at købe Canon EOS 700D med det nye 18-55mm STM objekiv, som også er det objektiv vi har testet Canon EOS 700D med.

Design

Se vor anmeldelse af Canon EOS 650D

Funktionalitet

Se vor anmeldelse af Canon EOS 650D

eos-700d-back

Billedkvalitet

Vi har testet Canon EOS 700D sammen med den nye 18-55mm STM objektiv, som formentlig vil være det kit de fleste vil starte ud med, medmindre man kommer fra et andet EOS kamera og har objektiver i forvejen, så vil man måske nøjes med huset eller vælge et andet kit.

Som EOS 650D’erne er der intet at udsætte på billedkvaliteten, der er godt styr på både farver, skarphed og detaljegraden, selv med kit-objektivet som hører til i den billigste ende af prisskalaen – bedøm selv nedenfor.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#!album-145

Videokvalitet

Som forgængeren byder Canon EOS 700D naturligvis også på full HD video og endda med en autofokus der faktisk fungerer okay og er rimelig hurtig – selvom det nu stadig er en tand for langsomt til mig – her foretrækker jeg ganske enkelt system eller kompaktkameraet. Er man den kreative type der kører hårdt på med manuel kontrol, vil man få meget mere ud af videodelen end den gængse EOS bruger. Dog skal det, til Canon EOS 700D’s forsvar, siges at autofokus fungerer meget bedre end tidligere.

Konklusion

Canon EOS 700D er, ret beset, bare et Canon EOS 650D der er blevet finpudset – og det er i sig selv ikke en dårlig ting for Canon EOS 650D er og var et fremragende kamera. Derfor kan det også være lidt svært at forstå hvorfor Canon mente det var nødvendig med denne “opgradering”.

Med EOS 700D får du noget nær det ypperste i consumer-klassen med god billedkvalitet, super nem betjening og en flot finish.

Har du i forvejen EOS 600D eller ikke mindst 650D er ændringerne dog forholdsvis små og man bør overveje om en udskiftning er rentabel…

+
Kontinuerlig AF ved videooptagelse
Vipbar skærm
Gode automatiske tilstande
Indbygget SpeedLite transmitter


Meget få ændringer i forhold til EOS 650D
Det er stadig lidt besværligt at optage video med DSLR (Generelt)

Karakter

mydigitalphotos-45-stars-print

 

Pris og tilgængelighed

Set til priser fra 4250,- (Kun kamerahus)

Find forhandler og den bedste pris på Canon EOS 700D

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

52 comments

  1. Hej Noel, jeg står og vil gerne ud at investere i et kamera og overvejer dette EOS 700d med et mindre objektiv (18-55mm)
    jeg ligger i et prisleje, omkring 5.000 kr, vil Canon EOS 700D være det rigtig køb, eller er der andet du heller vil anbefale? jeg er skal typisk bruge det til portræt billeder samt til sport (dans) og vil derfor gerne have det hurtigt kan tage et god stak billeder i løbet af nogle sekunder.

    evt. en idé til fremtidig køb til et objektiv, som ville forbedre kvaliteten af billederne i en danse sal eller hal.

    Mvh.
    Andreas

  2. Hej Andreas,

    Prisforskellen mellem EOS 650 og 700D er nærmest ikke eksisterende, så det er et fornuftigt valg i det prisleje.

    Det medfølgende objektiv er ikke ret lysstærkt og derfor heller ikke særlig velegnet til brug indendøre uden en ekstern blitz.

    Du er nok umiddelbart ude i noget 70-200 f/2.8 hvis du skal have et godt “action” objektiv.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Hej

    Jeg har lige bestilt EOS 700D (har p.t. EOS 400D) og en siger nu til mig, at jeg ikke kan bruge objektiverne til EOS 700D?

    Det er følgende objektiver:

    EFS 18-55 mm
    EF 55-200 mm 1:4.5-5.6 II USM
    (disse to fulgte med EOS 400D da jeg købte det)

    Derudover har jeg selv købt dette:
    EFS 18-200 mm

    Kan de ikke bruges? De to første gør ikke så meget, men mit 18-200 mm vil jeg da blive ked af, hvis det ikke kan bruges.

    Mvh Jannie

  4. Hej Jannie,

    Ingen grund til bekymring, de vil alle virke lige så fint på EOS 700D som på dit gamle EOS 400D 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Hej Noel
    Vores datter på 14 år har sparet sammeb til et canon eis 700d hus.
    Vi vi give hende et objektiv i fødselsdagsgave – et allround.
    Prisleje 1000 – 1500 kr. Nogle forslag.
    Vores erfaring rækker kun til snapshot billeder.
    På forhånd tak Jesper Kirkegaard

  6. Hej Jesper,

    Det eneste der rigtig findes i dette prisleje, er et 18-200mm uden billedstabilisering, et udmærket objektiv dog – men naturligvis ikke “top-klasse” da det er noget af det billigste der kan fås:

    Link til varen:
    http://www.befro.dk/shop/tamron-af-18-200mm-5407p.html

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  7. Hej Noel
    Ja, men sådan er det jo bare – et sted skal rejsen jo begynde 🙂
    Tak for hjælpen.
    Vh Jesper Kirkegaard

  8. Sarah B. l. C.

    Hej Noel

    Tak for gode anmeldelser:-)

    Jeg har lige nogle spørgsmål:

    1. Hvis du skulle vælge, ville du så købe Canon 650D eller 700D uden tanke på prisen? Hvilket kamera er bedst?

    2. Er videooptageren god på disse kameraer?

    3. Jeg har en “gammel” Tamron linse på 200 mm. som jeg brugte til min analog spejlrefleks. Kan den bruges?

    4. Er det lige til at overføre billeder til computeren når man har en MAC? Har haft store vanskeligheder med mit lille Panasonic Lumix. Især med at overfører videoer.Vil helst ikke have de vanskeligheder med et nyt kamera.

    På forhånd tak.

    Mvh Sarah

  9. Hej Sarah,

    1. EOS 650D og 700D er praktisk talt samme kamera, så kan du finde et EOS 650D billigere, kan du roligt købe dette.
    2. Ja, men det er lidt mere “besværligt” at filme med digital spejlrefleks og mange objektiver “larmer” når der fokuseres, derfor findes der særlige objektiver til videobrug på DSLR med en mere lydsvag autofokus motor.
    3. Hvis det er med Canon fatning bør det passe, men det vil være 100% manuelt at bruge og billedkvaliteten vil nok ikke kunne måle sig med det du kan få ud af standard objektivet, så jeg vil ikke anbefale dette.
    4. Ja, kameraet optager ikke i AVCHD som bl.a. Pansonic’s kameraer, og videoerne ligger i samme mappe som billederne på hukommelseskortet.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  10. Sarah B. l. C.

    Tusinde tak for brugbart svar.

    God dag.

    Mvh Sarah

  11. Kim Limkilde-Welcher

    Hej Noel

    Jeg har kommet til at pille ved opsætningen, og vil tilbage til fabriksindstillingen. Jeg har gennemgået den engelske manual, ligesom jeg har gået menuen igennem utallige gange, dog uden at find ud af hvordan jeg kommer til fabriksindstillingen. Har du en viden om hvordan jeg kommer til fabriksindstillingen?

    Bedste hilsner
    Kim

  12. Hej Noel.

    Er ny på denne side, så er ved at danne mig et overblik.

    Jeg har en Canon EOS 700.

    Overvejer at købe et objektiv.

    Har kigget på det nye fra Tamron 16-300 mm (megazoom eller hvad de kalder det)

    Jeg ønsker kun et obejktiv, da jeg ikke er vild med at skifte rundt mellem dem.

    Vil du anbefale dette Tamron, eller har du andre ting jeg bør kigge efter ?

    Jeg vil ofte skyde billeder i “auto” mode.

    Mange Hilsner
    Kim

  13. Hej Kim Limkilde-Welcher,

    Din kommentar er drunket i mængden – det beklager jeg!

    Jeg har ikke kameraet på mig, så jeg kan ikke guide dig så præcist, men i menuen er der et punkt der hedder noget med “reset/gendan” og her kan du resette brugerindstillinger eller simpelthen nulstille kameraet. Måske der sidder en derude med kameraet i hænderne der kan fortælle præcist hvad menu-punktet hedder?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  14. Hej Kim Borup,

    Tamron’s 16-300mm er desværre endnu så ny at jeg ikke har fået mulighed for at teste det (Er dog bestilt hos Tamron), men det virker til at være et super bud, ellers er der jo lillebroderen 18-270mm som jeg personligt bruger sammen med mit 7D som “all-rounder” i hverdagen, på familieture og lign.

    Du kan læse min test her;
    https://www.mydigitalphotos.dk/tamron-18-270mm-f3-5-6-3-di-ii-vc-pzd/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  15. Hej Noel,

    Ville det være fornuftigt, at gå ud og købe et 700D, når man mest tager billeder af sport?
    Nu har jeg et 1100D, men jeg søger nye udfordringer.

    Mvh.
    Sara Hansen

  16. Hej Sara,

    Et skift af kamerahus vil formentlig ikke give dig den helt store “forbedring”, jeg vil helt klart anbefale du istedet bruger pengene på et hurtigere og bedre objektiv, er det primært sport kunne et 70-200 f/4 være et bud, læs evt. min tidligere anmeldelse her;
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-70-200mm-f4-0-l-usm/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  17. Alle spørgsmål og svar relaterer til Canon, jeg ved derfor ikke, om man må spørge, når man bruger Nikon. Jeg vil dog prøve: har en Nikon D7100 og hertil blandt andet et Nikon 16-85 objektiv. Mine øvrige objektiver er til fullframe, så et senere skift til eksempelvis Nikon 800 var en mulighed. Overvejer nu at udskifte til Tamron 24-70 2,8. Får jeg herved skarpere billeder med flere detaljer eller er de 6-7.000 kr. spildt (bortset fra muligheden for at bruge det ved en evt. Opgradering af kamerahuset)?

  18. Hej Mikael,

    Der er go’ grund til at der er fokus på Canon, for denne test omhandler Canon’s EOS 700D – men har så udviklet sig til lidt af et support-forum 😉

    Jeg har desværre ikke haft mulighed for direkte at sammenligne de 2 objektiver må jeg sige på forhånd – men du får med Tamron’en et meget mere lysstærkt objektiv som formentlig også vil være en smule mere detaljeret. Om det er de knap 7000,- værd er nok svært at sige – det kommer nok meget an på om du ofte fotograferer under svære lysforhold hvor f/2.8 optikken virkelig vil komme til sin ret.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  19. Marianna B. jacobsen

    Hej Noel!

    Jeg har længe gået og ønsket mig et godt og brugervenligt kamera. Et kamera, jeg kan blive glad for i længere tid. Mest til ” hjemligt” brug, dvs kan tage gode billeder og film, for eksempel til ture, fødselsdage, af fam og børnene m.m
    Det jeg har i forvejen, er ikke noget fancy noget, og har aldrig ejet et godt kvalitets kamera, men vil så gerne skaffe mig et og lære at bruge det rigtigt 🙂
    Grunden til jeg så skriver til dig er, at jeg har fået anbefalet af rigtig mange, canon 600 eller 700.
    Men har også fået at vide, at canon 1200, er et super kamera, bare til en billigere penge.
    Hvat ville du anbefale?
    Vh marianna

  20. Hej Marianna,

    EOS 1200D er bare en mindre og mere skrabet model end EOS 700D eksempelvis, den er knap så “lækker” og der er generelt sparet lidt på funktionerne, for en begynder kan det dog sagtens være udmærket og det er som sådan og et udmærket kamera. Personligt ville jeg nok hellere betale lidt mere og få et kamera som du formentlig vil kunne “nøjes med i mange år fremadrettet ved at vælge EOS 700D eksempelvis.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  21. Hej Noel,

    Jeg overvejer at købe mig et 700d – har ikke haft andet end et kompakt kamera tidligere og dette virker som et godt starter kamera.

    Vi skal et par mdr. til Australien og New Zealand og vil således både tage alm. feriebilleder af familien, men også en del ude i naturen.

    Har set på dette sæt http://rhinocamera.dk/product.aspx?force_translation=1&ProductName=Canon-EOS-700D-18-55mm-F3.5-5.6-IS-STM-+-55-250mm-F4-5.6-IS-MK-II&ProductID=20980 da der følger to linser med – men er det to gode linser?

    Kan se du anbefaler Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD – vil det være bedre, at ofre de 1200 kr. mere og så købe den linse i stedet for?

    Ser frem til at høre fra dig.

    Kristian Konradsen

  22. Lige et tillægsspørgsmål.

    Kan se, at den Tamron 18-270 linse er fra 2011 – er der ikke sket en udvikling på “linse-området” siden, at et så “gammelt” produkt stadig kan følge med nye produkter?

  23. Hej Kristian,

    Objektiverne er udmærket, men i den billige ende begge to og så vil du skulle gå og skifte objektiv, derfor min “generelle” anbefaling af ex. Tamron 18-270mm.

    Udviklingen indenfor objektiver går meget langsom, eller – der sker i hvert fald ikke ret meget, et objektiv fra 2011 er derfor nærmest nyt endnu 😉 Når det så er sagt, så er modellen rent faktisk opgraderet i 2011 med PDZ i modelnavnet, den model har jeg også anmeldt her;
    https://www.mydigitalphotos.dk/tamron-18-270mm-f3-5-6-3-di-ii-vc-pzd/

    Vi har netop fået Tamron’s nye 18-300mm til test og forventer også snart at få Sigma’s 18-300mm til test, de kunne formentlig også være gode all-round kandidater.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  24. Hej.

    Jeg overvejer at købe et Canon EOS 700D kit. Men så hører man jo rygter om at der snart kommer en EOS 750D, med store forbedringer som fx bedre sensor og WIFI osv. men kan et kamera som EOS 700D ikke godt holde længe ud i fremtiden? Det skal siges jeg er nybegynder, og derfor passer prisen på et EOS 700D perfekt til mig.

    Mvh Danni

  25. Hej Danni,

    Der vil næsten altid være noget nyt på trapperne, så den del ville jeg ikke være så nervøs for. EOS 700D er et glimrende kamera og prisen er kommet godt ned, når/hvis en ny model lanceres vil den formentlig være meget dyrere end EOS 700D i en lang periode.

    Mit bedste råd vil derfor være at købe nu hvis du har brug for kameraet, kan du sagtens vente lidt – så vent og se hvad Canon kommer med 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  26. Hej

    Jeg har fået tilbudt et canon 700d til 3200 kr. Med tamron linse 17-50. Ekstra batteri som du kan sætte på kameraet. Stander /stativ eller hvad det nu hedder:)

    Er prisen ikke ok?

    Mvh per

  27. Hej Per,

    Tja – det er mægtig svært at svare på og afhænger i høj grad af stand, alder og om du kan bruge “tilbehøret”. Hvis du alligevel ikke havde planer om et 17-50mm, batterigreb og stativ er dette jo, ret beset, værdiløst 🙂

    Så jeg har svært ved at give en konkret vurdering udfra de oplysninger du giver mig, desværre.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  28. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Noel! Jeg overvejer at købe et vidvinkelobj., nogle forslag? pris omkring 4000,-. Det mest “vidvinklede jeg har er Tamron 17-50! Go`jul og godt nytår, her fra Nørresundby.

  29. Hej Noel

    Jeg står og skal købe et kamera til max 3500,- jeg skal bruge det til et projekt både inde og ude. Men også et som man kan tage med på ferie. Det er meget vigtigt at billede kvaliteten er i top… Og da jeg ikke har forstand på hvilke et kamera jeg skal vælge til rimelige penge, mangler jeg dit råd. Jeg tænker lidt selv på EOS 700D eller EOS 1200D?

    Mvh. Jeanette

  30. Hej Hans-Jørn,

    Beklager sent svar!

    Med vidvinkel, mener du så i virkeligheden et med “mere zoom”, eksempelpvis 18-200mm eller lign?

    Med 17mm har du jo rimelig meget vidvinkel og næste trin vil jo så næsten være et fish-eye?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  31. Hej Jeanette,

    Tak for dit spørgsmål.

    Omkring billedkvaliteten så er det i høj grad fotografen der afgør dette, den rette kan få topklasse billeder fra et mobil-telefon, mens “vi andre” sommetider kan fumle rundt med udstyr til 20.000 og få skud der ikke engang fortjener et upload på facebook 🙂

    Men… begge kameraer er ganske fornuftige, lige pt. er det muligt at finde EOS 700D’eren til 3500 så jeg ville klart snuppe denne, da det er den “største” og mest lækre af de to.

    MEN – husk dog at objektivet er den del der gør den helt store forskel, så bered dig selv på at spendere det samme, eller noget mere, end de 3500,- på et ordentligt objektiv når du kender dit behov!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  32. Tak for svar Noel …

    Jeg har googlet en masse og fundet oplysninger omkring dette kamera mens jeg ventede på svar fra dig. Så jeg overvejer dette, men venter lige med at købe kameraet til et senere tidspunkt. De tænker i Elgiganten at de får det på tilbud igen på et tidspunkt. Men nu er jeg da blevet lidt klogere 🙂

    Mvh. Janette

  33. Hans-Jørn Mortensen

    Hej Noel! Nej, jeg tænker på noget hen af Tamron 10-24, Canon 10-18, Canon 10-22 ell. evt. Tokina 11-16! Det sidste har jeg set til 3950,- hos Fotoimport. En superpris!!! Tokina er også det obj. der får de bedste ord med på vejen mange steder på nettet! På forhånd tak! Jeg syntes iøvrigt at du har en super side!

  34. Hej
    Jeg kigger på et 700d. Nogle af dem hedder et systemkamera og andre hedder SLR. Hvad er forskellen? Eller er det det samme? Evt hvilket er bedst?
    Med venlig hilsen Tina

  35. Hej Tina,

    Systemkamera er et “avanceret” kompaktkamera uden spejl hvor du kan skifte objektiv, et DSLR er et digitalt spejlrefleks kamera, som ex. EOS 700D. Som udgangspunkt giver et DSLR den bedste billedekvalitet, men det afhænger i endnu højere grad af fotograf og evt. objektiv.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  36. Hej Noel

    Hvor giver et DSLR med standard optik bedre billedkvalitet end et seriøst kompaktkamera med en ordentlig optik? Er det opbygningen og teknikken bag DSLR der “på en eller anden måde” resulterer i bedre billeder, eller hvad skyldes det?
    En sammenligning kunne være Canon EOS 700D og et Canon G7X eller G1X-II.

    Mvh Peter

  37. Hej Steen,

    Et DSLR med standard optik giver ikke nødvendigvis bedre billeder end et kompakt med god optik – det er i høj grad objektivet der bestemmer billedkvaliteten i sidste ende. DSLR kameraet har, meget firkantet sagt, bare en større sensor end et kompaktkamera.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  38. Hej

    Jeg har et canon 1100 D og tænker på at købe et objektiv. Har prøvet Tamron 18-270 mm, men har svært ved at få skarpe billeder med det. Jeg tænkte både på at tage portrætbilleder, men også af fodboldkampe og landskab. Har nu også prøvet et canon 50mm f/1.8 og får rigtig gode billeder med det. Jeg vil så gerne have at billederne er skarpe. Kan du hjælpe mig på vej?

    Vh Ozzi

  39. Hej Ozzi,

    Du kan desværre ikke rigtig få et objektiv der “kan det hele”, 50mm’eren er lysstærk og super skarp, men du mangler vidvinkel og har ingen tele. Med 18-270mm’eren må man gå på kompromis med kvaliteten, men har et super all-round objektiv.

    Du kan måske overveje om det var bedre at “nøjes” med en lysstærk standard-zoom som ex.:
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af17-50mm-f2-8-xr-di-ii-vc-ld-aspherical-if/
    https://www.mydigitalphotos.dk/sigma-17-50mm-f2-8-ex-dc-os-hsm/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  40. Hej Noel.
    Super fed side!!
    Jeg har i et stykke tid lavet youtube vidoer hvor jeg har filmet med min iphone5s, men søger et godt kamera med autofokus. Har kigget på Canon EOS 700d, og har været inde og læse om hvad spejlrefeks er men forstår ikke forskellen på spejkrefleks og ikke spejlrefleks. Kan du anbefale et godt kamera til en der gerne vil lave youtube videoer, og gerne med autofokus?

    -Kirstine

  41. Hej Kirstine,

    Spejlrefleks og “ikke-spejlrefleks” er et spørgsmål om hvordan kameraet rent teknisk er opbygget.

    Hvis du primært skal bruge kameraet til video vil jeg ikke anbefale EOS 700D, autofokussen er ret langsom på videodelen og du vil helt sikkert være bedre tjent med et godt system eller kompakt kamera. Generelt har jeg rigtig gode erfaringer med Panasonic’s kameraer til video og bruger selv et G6 til video’er på mine forskellige sites (MyDigitalPhotos.dk, eReviews.dk og CykelStart.dk)

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  42. michéle hansen

    Hey noel.

    Jeg vil gerne havde mit første camera og overvejer canon eos 700d jeg skal mest bruge det til at tage billeder af naturen.

    Kan det bruges til det eller har du et bedere forslag.

    Mvh. Michéle

  43. Hej Michéle,

    EOS 700D er et fint begynder-kamera, alternativer fra Nikon hedder d5500:
    http://www.pricerunner.dk/pl/29-3032523/Digitalkameraer/Nikon-D5500-Sammenlign-Priser

    Om man er til den ene eller anden, er lidt op til den enkelte 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  44. Hej Noel 🙂

    Skønt side og dejligt med så mange gode svar fra dig, Har læst dem alle, har selv spørgsmål 🙂

    Min 3 år gl. Canon EOS 550D kan ikke klikke mere, sådan lige pludseligt, og da jeg er bange for en dyr reparations pris, har jeg sat en annonce op for at søge efter en ny 🙂
    En tilbyder mig en 1 år gl. 700 D, og jeg ved ikke, om den er “lige så god” 😉
    Jeg bruger mit til sport- video og foto, natur, portræt, dyr og familie… og har en Tamron 18-270 mm F/3,5-6,3 objektiv

    1. passer mon denne Tamron til en 700 D
    2. kan jeg mon optage gode kvalitets videoer med den også fra afstand ( har stativ)
    3. har du andre bud på kamera model eller objektiv

    mange tak på forhånd for dit svar.
    mvh JK

  45. Hej Judit,

    EOS 700D’eren er blot et par generationer nyere (550D, så kom 600D, 650D og så 700D) så du får bestemt intet dårligere kamera, tvært i mod 🙂

    1) Ja
    2) Det optager flot video, men autofokus er meget langsom – så du bør bruge manuel fokus om muligt til video.
    3) Faktisk ikke i det prisleje og til det brug, det er et fremragende kamera og all-round objektiv til begyndere og øvede.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  46. Hej Noel jeg går og leder efter et godt kamera. Jeg har længe overvejet at købe en af disse to, men ved bare ikke hvilket. Jeg er youtuber og skal derfor bruge det til at optage nogle gode videoer på. Hvilket er bedst?

  47. Hej Karen,

    Hvis det primært er til video, ville jeg nok vælge et med en bedre og hurtigere AF motor til video, ex. EOS 70D.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  48. Hej Noel

    Jeg er ved at købe et nyt kamera, og valget står lige nu mellem Panasonic FZ 300 og FZ1000. Førstnævnte har jo nogle fordele hvad angår zoom, mindre størrelse, vejrbestandighed og touchskærm. Men jeg lidt i tvivl om, hvor stor forskellen i billedkvalitet er, vurderet med en ekspert øjne. Mange siger at FZ1000 er langt bedre pga. større sensor.

    Venlig hilsen Anders

  49. Hej Anders,

    Jeg har desværre ikke haft FZ300 mellem hænderne, men kan varmt anbefale FZ1000 – det er et kanon kamera;
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-panasonic-lumix-dmc-fz1000/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  50. Anders Iversen

    Hej Noel
    Jeg er på jagt efter et bedre objektiv til mit 700d end den std. 18-55 mm f3.5-5.6 IS STM som følger med. Hvad kan du anbefale og er det skudt over målet at købe et Canon 24-105 f4L IS fullframe? Har lige fundet det til 7699kr, men er tivivl om jeg får det fulde udbytte af denne super linse med mit 700d eller om jeg skulle vælge fx EF-s 18-135 f3.5-5.0 IS STM som koster under det halve og som jeg lidt forstår på Canon at de anbefaler til 700d?

    Mvh. Anders

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox