Anmeldelse: Canon EOS 700D

eos-700d-frontFor kort tid siden lancerede Canon EOS 700D, et kamera der umiddelbart ligner forgængere, Canon EOS 650D både på udseende og specifikationer. I praksis ligner de 2 kameraer også hinanden ualmindeligt meget og vi har derfor valgt ikke at lave en selvstændig anmeldelse af Canon EOS 700D, da den vil være meget lig hvor anmeldelse af Canon EOS 650D som vi anmeldte sommeren 2012.

Vi vil derfor som udgangspunkt henvise til vores anmeldelse af Canon EOS 650D  og derudover gå lidt mere i dybden med de små forskelle der nu engang er på de 2 kameraer.

Hvad er der i kassen?

Canon EOS 700D kommer i den klassiske grå/røde æske og i denne finder man:

  • Canon EOS 700D
  • Evt. objektiv alt efter udgave/bundle
  • Manualer
  • Skulderrem
  • USB kabel
  • Batterioplader med strømkabel
  • Genopladeligt batteri

Se vores unboxing af Canon EOS 700D nedenfor.

Forskellen på Canon EOS 650D og EOS 700D

Som nævnt indledningsvis, kan det være svært at finde forskellene mellem EOS 650D og EOS 700D – vi forsøger at kaste lys over forskellene nedenfor.

LCD Skærm

Touch-skærmen, der kan vippes og drejes, er blevet optimeret og forstærket i selve vippe/dreje funktionen.

Programhjul

Dette er optimeret og der er kommet lidt nye ikoner, her er vi virkelig i småtingsafdelingen!

Finish

Selve “coatingen” af kameraet er forbedre og optimeret i forhold til EOS 650D, uofficielle rygter ville at overfladen/coatingen på dette ikke var nær så holdbar som man normalt ser på EOS-serien, jeg har dog ikke selv set eller oplevet dette, kun stødt på løse rygter via foras på internettet.

Live View

Det er nu muligt at se effekten af de kreative filtre, før billedet er taget. Derudover lidt andre småjusteringer.

Specifikationer

Vægten er steget 5 gram, det er bl.a. muligt at ligge baggrundsmusik på slide-shows og et par andre småting, dog alle virkelig i småtingsafdelingen og “opgraderinger/justeringer” som de fleste aldrig ville opdage.

Nyt kit objektiv

En af de vigtigste “opgraderinger” er mulighed for at købe Canon EOS 700D med det nye 18-55mm STM objekiv, som også er det objektiv vi har testet Canon EOS 700D med.

Design

Se vor anmeldelse af Canon EOS 650D

Funktionalitet

Se vor anmeldelse af Canon EOS 650D

eos-700d-back

Billedkvalitet

Vi har testet Canon EOS 700D sammen med den nye 18-55mm STM objektiv, som formentlig vil være det kit de fleste vil starte ud med, medmindre man kommer fra et andet EOS kamera og har objektiver i forvejen, så vil man måske nøjes med huset eller vælge et andet kit.

Som EOS 650D’erne er der intet at udsætte på billedkvaliteten, der er godt styr på både farver, skarphed og detaljegraden, selv med kit-objektivet som hører til i den billigste ende af prisskalaen – bedøm selv nedenfor.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#!album-145

Videokvalitet

Som forgængeren byder Canon EOS 700D naturligvis også på full HD video og endda med en autofokus der faktisk fungerer okay og er rimelig hurtig – selvom det nu stadig er en tand for langsomt til mig – her foretrækker jeg ganske enkelt system eller kompaktkameraet. Er man den kreative type der kører hårdt på med manuel kontrol, vil man få meget mere ud af videodelen end den gængse EOS bruger. Dog skal det, til Canon EOS 700D’s forsvar, siges at autofokus fungerer meget bedre end tidligere.

Konklusion

Canon EOS 700D er, ret beset, bare et Canon EOS 650D der er blevet finpudset – og det er i sig selv ikke en dårlig ting for Canon EOS 650D er og var et fremragende kamera. Derfor kan det også være lidt svært at forstå hvorfor Canon mente det var nødvendig med denne “opgradering”.

Med EOS 700D får du noget nær det ypperste i consumer-klassen med god billedkvalitet, super nem betjening og en flot finish.

Har du i forvejen EOS 600D eller ikke mindst 650D er ændringerne dog forholdsvis små og man bør overveje om en udskiftning er rentabel…

+
Kontinuerlig AF ved videooptagelse
Vipbar skærm
Gode automatiske tilstande
Indbygget SpeedLite transmitter


Meget få ændringer i forhold til EOS 650D
Det er stadig lidt besværligt at optage video med DSLR (Generelt)

Karakter

mydigitalphotos-45-stars-print

 

Pris og tilgængelighed

Set til priser fra 4250,- (Kun kamerahus)

Find forhandler og den bedste pris på Canon EOS 700D

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

52 comments

  1. Hej Anders,

    Et full-frame objektiv til dit APS-C sensor kamera er en mulighed, men jeg synes måske ikke nødvendigvis det giver mening, medmindre du planlægger at opgradere til full frame hus i nær fremtid?

    Ved at bruge full frame objektiv på dit kamera skal du regne med en forstørrelse på 1,5x, så du får en telezoom ved at smide 24-105’eren, men absolut ingen vidvinkel, så det er ikke et oplagt “all-round” objektiv. 18-135mm’eren skulle også være OK – men igen afhænger det enormt meget af hvad du har brug for… Skal det være lysstærkt til fotografering i ringe belysning, skal du have masser af zoom, eller skal du “tæt på” ift. makro-fotografering?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  2. har købt et Canon 1200D i slutningen af Maj, og nu kan det åbenbart kun tage sorte billeder og ikke andet. Det fokuserede heller ikke da jeg kunne tage billeder, har passet meget på det og derfor forstår jeg ikke hvad der sker!

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox