Anmeldelse: Canon EOS 500D

eos500d_web [800x600]

Canon er en af de mest dominerede producenter på markedet for digital spejlrefleks, sammen med Nikon som vi ofte har stiftet bekendtskab med her på Mydigitalphotos.dk.

Vi skal denne gang kigge på Canon EOS 500D, der i Danmark leveres i 3 udgaver;
Canon EOS 500D Body (Kun kamerahus)
Canon EOS 500D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS
Canon EOS 500D med EF-S 18-200mm f/3.5-5.6 IS

Canon EOS 500D er ikke en officiel afløser for Canon EOS 450D, som stadig er på markedet, men med tiden er jeg af den overbevisning af Canon EOS 500D vil overtage 450D’eren plads. Canon EOS 500D’eren placere sig over henholdsvis EOS 1000D og EOS 450D, og er pt. topmodellen i det jeg vil betegne som entry-serien der består af disse 3 modeller.

Canon EOS 500D er bl.a. udstyret med 15,1 megapixel opløsning, mulighed for Full HD video (1080p), ISO 12800 og Canon’s nye Digic 4 billedproccesor.

Canon EOS 500D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS som vi skal kigge på denne gang, er et standard kit med 18-55mm objektiv med billedstablisering, og formentlig det kit de fleste vil vælge, hvis de skal starte ud med digital spejlrefleks, da man får et godt kamerahus, sammen med et alsidigt objektiv – til en fornuftig pris.

Hvad er der i kassen?
Canon EOS 500D leveres i en forholdsvis stor rød kasse æske, som er fyldt til randen med både kamera, objektiv og alverdens kabler og manualer.

I kassen finder man:
Canon EOS 500D Kamerahus
Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS
Canon LP-E5 batteri
Canon LC-E5 batterilader
Canon Eyecup Ef
Canon IFC-200U kabel
Canon Video Cable AVCDC400
Canon EW-100DBIII rem
Canon EOS DIGITAL Solution CD-ROM

Som listen antyder, så indeholder pakken alt hvad man skal bruge for at komme I gang, med undtagelse af et SD/SDHC hukommelseskort, som ikke er med I pakken. Her bør man være opmærksom på at sælge et kort med en skrivehastighed på 20mb/sek eller derover, hvis man har intentioner om at optage Full HD video. Her kan Sandisk’s Ultra II-serie varmt anbefales, da der er et fornuftigt forhold mellem hastighed og ikke mindst pris.

canon_eos_500d_04

Første indtryk
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg indtil nu, primært har beskæftiget mig med Nikon DSLR, både privat og her på mydigitalphotos.dk, men det betyder dog ikke at jeg ikke har haft mange Canon kameraer i hænder, dette har blot været i andre forbindelser.

Det første jeg lagde mærke til ved Canon EOS 500D, var at kamerahuset virkede en smule mindre end det Nikon D80 jeg normalt benytter, ydermere var vægten en smule lavere. Grebet er derimod rigtig godt, og har en tilpas størrelse. Ved grebet har Canon valgt at bruge en gummibelægning, så man får et endnu bedre greb – resten af kamerahuset er i en mat plastudførsel.

En anden ting der er svær at overse, er den store 3,0” skærm der har en høj opløsning og derfor står knivskarpt – den kommer vi tilbage til senere.

Kigger man på Canon EOS 500D i forhold til Canon EOS 450D så har vi en bedre skærm, HD video, HDMI port og bedre ISO (Op til 12800) og et par andre småting.

Det medfølgende objektiv er det man vil kalde et ”Kit” objektiv, altså et man får mere eller mindre smidt i nakken ved køb af kameraet. Det medfølgende objektiv er et Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS, altså med en gængs brændvidde på 18-55mm, som vi også ser det fra ”kit” objektiver fra bl.a. Nikon. Selvom dette objektiv ikke er et særlig dyrt objektiv, er det dog udstyret med billedstablisering.

canon_eos_500d_06

Design og betjening
Canon EOS 500D minder, udenpå, utrolig meget om både EOS 400D og 450D, og da begge disse har været yderst populære DSLR kameraer, så er dette bestemt ikke en dårlig ting. Med tiden er der dog kommet lidt flere knapper til, og EOS 500D’eren har også den lidt større skærm, men de grundlæggende knapper og fysiske dimensioner er rimelig ens.

Hvis vi starter med forsiden, så har vi fatningen til EF/EF-S objektiver, knap til flash, AF-hjælpelys og naturligvis den indbyggede flash.

På venstre side, set forfra, har vi klappen der gemmer på SD/SDHC hukommelseskortet, mens højre side gemmer følgende porte: fjernudløser, mini HDMI og A/V Out.

Bag på kameraet finder man først og fremmest den store 3,0” skærm med høj opløsning, samt alle de nødvendige knapper for navigering i menuer, og betjening af kameraets væsentligste funktioner. I alt er der hele 13 knapper på bagsiden af Canon EOS 500D. Søgeren er naturligvis også at finde på bagsiden, og denne har en fornuftig størrelsen og hele 9 autofokuspunkter.

På toppen af Canon EOS 500D har vi øjer til montering af kameraremmen, flashsko, programhjul med hele 14 forskellige valg, on/off knap, dedikeret ISO knap og naturligvis hjul og udløser yderst på grebet.

I bunden af Canon EOS 500D finder vi det sædvanlige gevind til montering af batterigreb eller stativ, samt batteriet gemt bag en låge.

Menuen på Canon EOS 500D er naturligvis på dansk, og i forhold til tidligere modeller er menuen blevet opfrisket en smule, og er lidt mere ”lækker” at se på, og samtidigt yderst nemt at finde rundt i.

canon_eos_500d_01

Funktionalitet
Canon EOS 500D rammer, med sine stærke specifikationer, ret bredt, og da der er tale om et DSLR kamera i ”Consumer-serien” så er det nemt at betjene, selvom man ikke er vant til at benytte DSLR kamera.

Canon EOS 500D giver brugeren fuld frihed til at vælge en af de mange forudindstillede tilstande, eller selv styre alle indstillingerne via den manuelle tilstand. Som start vil man formentlig benytte sig af de automatiske tilstande, og efterhånden bevæge sig over i de mere avancerede tilstande, efterhånden som man lærer de grundlæggende teknikker, og ikke mindst kameraet at kende.

Canon EOS 500D har følgende tilstande:
P: Program
Tv: Lukketidsprioriteret
Av: Blændeprioriteret
M: Manuel
A-DEP: Automatisk dybdeskarphed
Full auto: Fuldautomatisk
CA: Kreativ Auto
Portræt
Landskab
Makro
Sport
Natfotografering
Uden flash
Video

Som listen antyder, så er der virkelig mange tilstande at vælge imellem, og er man helt ny indenfor DSLR, så kan det godt skræmme med så mange muligheder. Her vil jeg anbefale at man starter stille og roligt ud med Fuld auto, og tilstandene: portræt, landskab, makro, sport, natfotografering. Så kan du bevare fokus på motivet, og lade kameraet klare indstillingerne, og efterhånden som du lærer kameraet bedre at kende vil du helt automatisk begynde at tage mere og mere over selv.

Her er i hvert fald masser af tilstande til begynderen, uden at Canon har glemt dem der ønsker lidt mere kontrol, som også er blevet tilgodeset med en række tilstande der alle virker fortrinligt.

Søgeren i Canon EOS 500D dækker ca. 95 %, og den har en rimelig størrelse. I søgeren ser man også de 9 autofokus-punkter, hvor det midterste AF punkt er yderst følsomt og velegnet til lysstærke objektiver med blænde f/2.8 eller større.

 Den store 3,0” skærm bagpå, er en af Canon EOS 500D’s stærke sider, da den med en imponerende opløsning på 920.000 punkter, er i stand til at vise utrolig detaljeret grafik, såvel som billeder. Det faktum at skærmen er blevet langt bedre i forhold til tidligere EOS modeller, gør at det er langt nemmere at tjekke kvaliteten af billeder, direkte på skærmen, i stedet for at skulle have dem omkring en PC inden man finder eventuelle fejl og mangler.

Skærmen viser også alle aktuelle indstillinger for den valgte tilstand, ex. Av, Tv eller anden tilstand, og det er muligt lynhurtigt at rette de grundlæggende ting som AF, hvidbalance, ISO mv. direkte på skærmen. Det er super nemt at bruge, og det gør det langt nemmere at få indstillet kameraet optimalt efter forholdene.

Selvom Canon EOS 500D er et ”consumer kamera”, så har Canon ikke glemt at finishen skal være i orden, og kameraet virker solidt og godt bygget. Samtidigt er alle knapper af god kvalitet, med fin respons når man trykker på dem. Som en ekstra bonus er alle knapperne placeret så de er nemt tilgængelige og placeringen af de forskellige knapper virker logisk. Jeg kan ikke umiddelbart komme med kritik af hverken finish eller design af kameraet, men Canon’s EOS serie er også kendt som værende solide og brugervenlige DSLR kameraer, så hvorfor skulle Canon EOS 500D ikke følge denne stolte tradition?

Det medfølgende Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS er et objektiv i det billige ende, men det giver stadig nogle fornuftige resultater, selvom det ikke tegner helt så skarpt som dyrere objektiver. Som et ”begynder” objektiv er brændvidden på 18-55mm god at starte på, og man finder hurtigt ud af hvilken ”ende” man mangler brændvidde i, således at man kan anskaffe et objektiv er evt. har mere zoom, mere vidvinkel eller blot er mere lysstærkt. Da objektivet er udstyret med billedstabilisering er det rent faktisk muligt at tage billeder i forholdsvis dårlig belysning, uden at et stativ er en nødvendighed. Jeg er i hvert fald blevet ret overrasket over resultaterne, hvis jeg sammenligner med et tilsvarende 18-55mm objektiv fra Nikon, ligeledes med billedstabilisering.

canon_eos_500d_05

Billedkvalitet
Lad mig sige med det samme at der absolut ikke er noget at udsætte på billedkvaliteten fra Canon EOS 500D, farverne er naturlige, farve og generelt rigtig flotte. Samtidigt er jeg meget positivt overrasket over det medfølgende objektiv, som alle billederne er taget med. Jeg vil lade billederne nedenfor tale for sig selv, da de er mere overbevisende end en masse ord.

Nedenfor findes en række billeder taget med Canon EOS 500D, fælles for dem alle er at de er optaget i JPEG, og at der hverken er foretaget redigering eller beskæring af dem.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Videokvalitet
En af de ting som Canon slog stort op med lanceringen af Canon EOS 500D var videomulighederne, som jeg i første omgang ikke skænkede mange tanker, da jeg ikke forbinder DSLR kameraer og video… Jeg blev dog klogere! Jeg har optaget video i både 1080p og 720p, men da 1080p optages med 20fps, anbefales det at vælge 720p. 720p optages med 30fps, og giver et langt mere glidende billede.

En ting man lige skal vænne sig til, i forhold til et almindeligt lommekamera, er at fokusering sker manuelt, og selvom man måske i starten finder dette besværligt, så giver det altså nogle virkelig fede muligheder for at udfolde sig kreative med dybdeskarphed ol., alt efter hvilket objektiv man benytter.

Jeg er meget imponeret over kvaliteten, og den er bedre end jeg hidtil har set fra noget kompaktkamera.

Nedenfor findes et par videoer optaget med Canon EOS 500D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS.

Specifikationer
Fra Canon.dk
15,1 Megapixel CMOS-sensor
Full HD-video (1080p)
ISO op til 12800 for fotografering i svagt lys
3,4 billeder/sek. med op til 170 JPEG-serier
3,0” Clear View LCD-skærm med Live View-tilstand
9-punkts AF-system
DIGIC 4
EOS Integrated Cleaning System
EF/EF-S og EX Speedlite kompatibel

Konklusion
Jeg har nu benyttet Canon EOS 500D i et par uger, og ofte samtidigt med mit Nikon D80, for at kunne lave en eller anden form for reference, selvom en direkte sammenligning af disse ikke vil være fornuftig.

Det første der slog mig var at Canon EOS 500D tog enormt gode billeder med flotte farve farver, ”out of the box”, og uden jeg havde rodet ved alverdens indstilling. Ydermere kan man ikke undgå at være imponeret over den store 3,0” LCD skærm, med 920.000 punkters opløsning der gør det meget sjovere at tjekke billederne og evt. foretage simpel redigering direkte på kameraet.

Betjeningen går som en leg, og har man før haft et Canon EOS kamera i hænderne, vil de fleste knapper sidde hvor man kender det fra tidligere udgaver, og alt virker som det bør gøre.

Det medfølgende Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS objektiv havde jeg ikke de helt store forventninger til, men det gør det rent faktisk ret godt, selvom man er lidt begrænset af brændvidden på 18-55mm.

Kort opsummeret så er jeg vild med Canon EOS 500D – hvad enten man er førstegangskøber, eller opgradere fra tidligere DSLR kamera, så får du rigtig meget for pengene i Canon EOS 500D.

+
Brugervenligt
Videokvaliteten
Billedkvalieten


Lidt mere lækker finish ville gøre Canon EOS 500D fuldendt

Karakter
90 %

Pris og tilgængelighed
Set til 5049,-

EDBpriser_200px

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Befro ApS

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

113 comments

  1. Hej Camilla,

    Se forskellene her:
    https://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/

    Husk blot at vælge et forholdsvis hurtigt hukommelseskort, jeg kan bl.a. anbefale Extreme serien fra Sandisk.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  2. Kære Noel,

    Jeg har prblemer med at optage video mere end 12-20 sekunder. Jeg er kommet frem til at det må være hukommelseskortet – hvis jeg skal købe et nyt, hvilken ville du anbefale?
    MVH Susanne

  3. Hej Susanne,

    Jeg ville være et Sandisk Extreme SD hukommelseskort, det er stabilt, hurtigt og rimeligt rent prismæssigt.

    Du kan finde de bedste priser på dem lige her:
    http://www.pricerunner.dk/sp/sandisk_extreme_sd.html

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  4. Hej Noel

    Håber du lige kan hjælpe mig, skal nemlig købe et kamera til min kone, og er blevet tilbudt et Canon EOS 500D med Canon EF-S-objektiv, 18-55 mm med IS og Canon EF 90-300mm uden IS, 2x 4GB SD kort og taske. købt i Maj 2011 Til kr. 2.500,- det har taget ca. 500 billeder.
    Har set meget på et Nikon D3100. som er helt nyt.

    Kan du fortælle lidt om hvilket du ville vælge og om det fra Canon er ved at være “forældet”

    hilsen Peter

  5. Hej Peter,

    Det er bestemt ikke forældet, selvom der i mellemtiden er komme nogle nyere modeller.

    Det 90-300mm objektiv er ikke et jeg kender, det virker som et analogt objektiv og det vil jeg derfor ikke umiddelbart tillægge den store værdi i denne forbindelse.

    Prisen virker et eller andet sted fair nok, da du skal slippe omkring 4000-4500 for EOS 500 eller 550D i dag med 18-55mm IS.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  6. Tina Christiansen

    Hej Noel.

    Håber denne tråd virker endnu.
    Vi har et Canon eos 500D, som vi faktisk er rigtig glade for, da det tager super gode billeder, specielt når vi fotograferer vores hunde. Nu er vi ikke super fotografer, som har øvet i mange år,så som oftest bruger vi auto funktionen.
    Det problem vi oplever er, at hvis vi skal fotograferensmå hvalpe indendørs, virker det som om, at kameraet ikke kan fokusere rigtigt og ikke helt beslutte, om det vil bruge blitz. Linsen farer frem og tilbage, og prøver at fokusere, og det kan nemt tage 40-50 sekunder eller mere, at få taget et billede. Hvad gør vi forkert? Vil det hjælpe, at købe en bedre blitz? Vi har en 18-200 Tamron linse, kan dettevære problemet? Håber du kan give lidt gode råd til os amatører.

    Hilsen

    Tina

  7. Hej Tina,

    Jeg har set/oplevet det før og som oftest skyldes det at kameraet/objektvet har svært ved at finde et fokuspunkt grundet manglende belysning, måske du kan afhjælpe det ved at vælge manuelt fokuspunkt? Alternativt prøv med manuel fokus, medmindre de render rundt, så kan det nok være svært 🙂 Er det ting i bevægelse, indendørs, i “ringe” lysforhold, må en ekstern blitz derfor næsten være et must og vil med stor sandsynlighed afhjælpe “problemet”, men prøv evt. se andre råd først. Uanset hvad, vil du med en Speedlite 430 eller 530 få langt bedre belysning og meget bedre indendørs foto’s generelt, så det er afgjort en god investering hvis man fotografere indendørs.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  8. Hej

    Jeg er førstegangs køber af spejlrefleks har set på 2 kameraer enten et nikon 3100 vr med 18-55 linse eller et canon 500d med 18-55 linse og en 75-300 mener jeg. Spørger man rundt omkring er den ene nikon fan og den anden canon fan..

    Hva skal man vælge??? Det skal bruges til ferie billeder og diverse hobby billeder…

    Mvh Martin

  9. Hej Martin,

    Det er vel et eller andet sted umuligt at svare på – det kommer an på hvilket der passer netop dig. Jeg vil anbefale du læser denne guide, og får prøvet de 2 kameraer i hånden. Det er meget et spørgsmål om du synes betjeningen er logisk og grebet er godt.

    Guiden finder du her:
    https://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  10. Hej Noel

    Jeg har allerede et EOS 500D, og jeg skal til at lave nogle video optagelser, hvor jeg skal interviwe forskellige mennesker, og i den forbindelse tænker jeg på det kan betale sig for mig at købe et decideret videokamera, eller om videofunktionen er god nok hvis man skal bruge det både indendørs og udendørs, da jeg kan læse forskellige steder at på normale videokamera, er der stor forskel på om du køber et der er godt indenfor eller om du køber et der er godt udenfor?

    Det skal siges at selvom at jeg har et 500D, så er jeg ikke den store bruger, og jeg har ikke styr på alle de forskellige ting det kan.

  11. Hej Jonas,

    Vil du gør dig bekendt med videofunktionen vil det næsten være hul i hovedet at købe et “ekstra” kamera, men vil du have det nemt og lige til at gå til – så må du til lommerne og investere i et “rigtigt” videokamera. Det er noget mere omstændigt at optage video med EOS 500D’eren, men til gengæld kan kvaliteten blive rigtig fin.

    Jeg vil derfor anbefale du prøver dig lidt frem og ser om du synes det vil virke for dig, inden du render ud og spendere et par tusinde på et videokamera.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  12. Hej Noel!

    Jeg har pt. et Canon EOS 500D + 400mm EF f5.6 L. Jeg opdagede for nylig at Canons 40D ikke er alt for dyre brugt. Men vil du mene, at det ville være at træde et skridt tilbage, hvis jeg investerede i et sådant kamerahus? Det har trods alt større FPS og mulighed for at lave sine egne presets. Dog er det kun 10,1 MP og har tilsyneladende ikke mulighed for at optage film? Min fotografering er primært fokuseret på fugle.

    Du har tilsyneladende ikke foretaget en anmeldelse af 40D, men jeg håber du kan hjælpe alligevel.

    Vh. Anders

  13. Hej Anders,

    EOS 40D’eren er et ældre kamera og jeg tror umiddelbart du vil føle at du træder tilbage i tiden hvis du udskiftede EOS 500D’eren med dette.

    Hvis dit behov udelukkende er FPS, eller fokus på dette, vil det måske omvendt være et OK “bytte”.

    Alternativt skulle du se om du kunne finde noget EOS 60D eller 70D som er de nyere modeller.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox