Anmeldelse: Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM

canon-70.200-f4

Vi har i de seneste par måneder haft en del kameraer fra Canon på testbænken, men objektiver har vi ikke set meget til. Dette er der dog heldigvis råd for, og vi starter ud med en anmeldelse af Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM.

Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM er et af de objektiver man ofte vil blive anbefalet til både amatør og mere professionel brug, og med en pris på omkring 6000,- appellere det prismæssigt også til begge grupper. Samme objektiv findes også i en udgave med billedstabilisering, som fås til omkring 9000,-

Brændvidden på 70-200mm gør at dette objektiv er yderst velegnet til motiver der befinder sig et stykke væk, og da der ikke er nogen vidvinkel at gøre godt med, er det heller ikke bjergtagende landskabsbilleder man får i kassen – så lad os finde ud af hvad der gør Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM til et så populært og omtalt objektiv…

Hvad er der i kassen?
Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM er et af de ”hvide” objektiver fra Canon, dette signalere at der er tale om et professionelt objektiv og i kassen finder man derfor både en lille pose til opbevaring, en modlysblænde, manual og et garantibevis.

I stedet for den medfølgende pose, så jeg hellere at Canon havde kigget Sigma over skulderen og vedlagt en rigtig taske, da den medfølgende pose ikke giver den store beskyttelse.

Det er dog positivt at se at der medfølger modlysblænde, da dette normalt er ekstraudstyr når man køber EF-S objektiver fra Canon.

Første indtryk
Det første man bemærker ved Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM er at det på en måde er forholdsvis let da der ”kun” er tale om et f/4.0 objektiv, modsat f/2.8’eren er der væsentligt større og tungere. Dog er der stadig tale om et større objektiv, med en længde på 17,2 cm og en vægt på 705 gram.

Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM er udstyret med internt fokuseringssystem, og det betyder at der nemt kan benyttes POL filter, da det forreste objektivelement ikke rotere ved fokusering. Ydermere er størrelsen på objektivet fast, uanset brændvidde. Dette gør at objektivet virker mere solidt, da der ikke er dele der skal kunne bevæge sig ind og ud, som man ofte ser ved bl.a. 70-300mm objektiver som også er et populært step-up objektiv.

Kommer man fra et såkaldt ”kit” objektiv, eller andre objektiver i den billigere ende, vil man blive meget overrasket over hvor solidt og lækkert Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM føles. Materialerne og byggekvaliteten er i top, og man har indtrykket af at det er et produkt der kan holde mange år ud i fremtiden.

Brændvidden er på 70-200mm, og det betyder at det primært egner sig til nærfotografering, såsom portrætter, sport, dyr, mennesker og til en vis grænse landskaber.

Autofokus motoren i Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM er uden tvivl den hurtigste, mest præcise og mest lydløse jeg endnu er stødt på, og dette skulle efter sigende være takket være den såkaldte ”Ultrasonic” motor der sidder i Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM. Uanset hvad den kaldes, så gør den sit job så godt at der absolut ikke kan sættes en finger på dette.

0811108729

Billedkvalitet
Første gang man smider hukommelseskortet i PC’en og får billederne taget med Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM op på en stor skærm, kan man kun sidde tilbage med et stort smil. Billederne er meget skarpe uanset som der benyttes stor eller lille blændeåbning.

Ved 70mm skulle der kunne anes en smule fortegning på Full Frame kamerahuse, men med Canon EOS 500D som jeg har benyttet i forbindelse, har jeg ikke kunnet konstatere dette. Vignettering er ligeledes ikke eksisterende, der er en fin fordeling af skarphed over hele billedet.

Farverne er utrolig gode og virkelighedstro samtidigt med en flot bokeh (Forgrund/baggrundsslør) der giver det sidste pift til portræt fotos eller andre billeder hvor man ønsker at motivet står meget skarpt frem.

Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM kan benyttes med en blændeåbning på f/4.0 ved alle brændvidder, og dette er igen noget der er kendetegnende for de lidt dyrere objektiver, uanset om der står Sigma, Tamron eller Canon på objektivet.

f/4.0 er nok til håndholdte billeder uden højt solskin, men det er altså ikke et specielt lysstærkt objektiv, hvorfor man formentlig må benytte flash ved fotografering indendørs efter solen er gået ned.

En sidste ting der er værd at bemærke er at den mindste fokusafstand er 1,2m., det betyder at man alt andet lige skal befinde sig et stykke fra motivet, men til den brug hvor Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM har sine forcer, vil jeg ikke betegne dette som værende et problem.

Nedenfor findes en række billeder taget med Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM, fælles for dem alle er at de ikke er redigerede eller beskårede.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Specifikationer
Fra Canon.dk
Objektivkonstruktion: 16 elementer i 13 grupper
Diagonalt synsfelt: 34°-12°
Fokusjustering: USM
Korteste fokuseringsafstand: 1,2 m
Filterstørrelse: 67 mm

Konklusion
Det er nok allerede ret tydeligt at Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM har overrasket mig meget positivt, og jeg er blevet ret begejstret for objektivet, da det levere skarpe billeder med flotte farver, flot bokeh og generelt en lækker finish.

De fleste der overvejer Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM vil formentlig samtidigt også overveje Canon EF 70-200mm f/2.8 L og Canon EF 70-200mm f/4.0 L IS USM. Kan man ”nøjes” med f/4.0 og har man ikke brug et så lysstærkt objektiv, så skal man kun afgøre med sig selv om man vil betale lidt over 3000,- ekstra for billedstabiligering i Canon EF 70-200mm f/4.0 L IS USM – det ville jeg ikke.

Jeg har tidligere anmeldt Sigma 70-200mm F/2,8 EX DG Macro HSM II som pt. fås til omkring 6000,- og dermed nogenlunde samme pris som Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM. Kigger man udelukkende på billedkvaliteten vil jeg mene at Canon vinder, men Sigma’en har den fordel at den med f/2.8 er væsentligt mere lysstærk og dermed kan bruges under dårligere lysforhold.

Der er mange faktorer der spiller ind når man skal anskaffe et nyt objektiv, men hvis man skal opsummere min oplevelse med Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM, så er det at man får et let objektiv med en fin brændvidde der tager enormt skarpe og flotte billeder. Canon EF 70-200mm f/4.0 L USM er, grundet den lave vægt, meget velegnet til at have med på rejsen, og i modsætning til f/2.8 udgaverne fra enten Canon eller Sigma, så behøver man ikke et stativ ved længere tids brug.

+
Billedkvaliteten
Lynhurtig autofokus
Vægt


Pris
”Kun” f/4.0
Ingen billedstabilisering

Karakter
90 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ????,-
Set til: 4328,-

Find forhandler
prlogo-dk

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Befro ApS

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

8 comments

  1. Er det et problem at der ikke er billedstabilisator i? Især hvis man tager billeder af sport?

    svar på mail.

  2. Hej Peter,

    Det er ikke et problem, men hvis lysforholdene ikke tillader en hurtig lukketid, så kan du komme i problemer og her vil billedstabilisatoren hjælpe dig.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. okay. Så hvis man tager billeder i en hal, kan det godt være problemer med kvaliteten?

  4. Hej Peter,

    Ja, det er der ikke nogle objektiver der er specielt stærke i, da lysforholdene er mildest talt dårlige 🙂 Det kan naturligvis fås, men det koster også…

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Okay, tak for det Noel:) Er det et objektiv der kan anbefales?

    Hilsen Peter Madsen.

  6. Hej Peter,

    Det er mit eget objektiv, har “kun” 3 stk., alle org. Canon:
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-17-40mm-f4l-usm/
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-50mm-f1-8-ii/
    https://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-70-200mm-f4-0-l-usm/

    Jeg synes de dækker praktisk talt alt – med 50mm’eren kan jeg lave fede portrætter, 17-40mm’eren til allround brug, og 70-200mm til dyr, reportage og andet der kræver tele.

    Så det kommer 100% an på dine behov, men det er klart et af de mest brugte til eksempelvis sport.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox