Anmeldelse: Buffalo BR-816SU2

br-816su2_lg 

Buffalo er en international virksomhed, med hovedsæde i Japan, og kontorer rundt om i verdenen. Deres sortiment er primært koncentreret omkring lagring, og omfatter derfor både eksterne harddiske, NAS løsninger, eksterne drev, netværksudstyr, hukommelse mv.

Buffalo BR-816SU2 er navnet, og det dækker over et ekstern drev der både skriver og brænder Blu-Ray, DVD og CD-skiver – med andre ord finder man ikke en skive som Buffalo BR-816SU2 ikke kan håndtere, medmindre man var så uheldig at ryge med på HD DVD bølgen.

Buffalo BR-816SU2 er dog ikke bare et eksternt USB drev, der er også blevet plads til en eSATA tilslutning, således at man langt højere overførselshastighed end ved brug af USB 2.9, og dette er en stor fordel når man har mulighed for at læse og skrive Blu-Ray skiver, der har en større kapacitet end både DVD og CD medier.

Lad os se om Buffalo BR-816SU2 er det ultimative eksterne drev – hvis man vil have en ”alt i en” løsning.

Hvad er der i kassen?
Buffalo BR-816SU2 leveres i en forholdsvis stor, og tung æske, i den karakteristiske røde farve, som Buffalo benytter til størstedelen af Deres indpakninger.

I kassen finder man:
Buffalo BR-816SU2
Strømforsyning
Strømkabel
USB kabel
eSATA abel
SATA -> eSATA, der kan monteres i ledigt slot bagpå PC’en.
CD-ROM med drivere, samt omfattende softwarepakke fra Cyberlink

Her mangler bestemt ikke noget, og Jeg er glad for at Buffalo har inkluderet software til både produktion, afspilning og redigering af Blu-Ray, da det desværre stadig er et format der ikke er så udbredt som DVD’en – jeg er dog af den overbevisning at det nok skal komme med tiden.

Første indtryk
Man kan ikke rigtig undgå at ligge mærke til at Buffalo BR-816SU2 er et forholdsvis stort drev, så det er altså ikke lige et drev man tager med i tasken sammen med sin netbook. Det er dog formentlig heller ikke til dette formål at drevet er designet, men derimod som et ”alt i en” drev, man kan have i hjemmet, og som kan bruges på alle computere, bærbare og stationære, efter behov.

Selve drevet er udført i mat sort plast, og designet er ikke videre interessant, det er meget anonymt. På forsiden er der kun én knap, eject-knappen, og ellers er det selve skuffen der fylder fronten ud. Denne består af en sort låge, der gemmer selve drevet – en alm. hvidt 5,25” blu-ray brænder. Her ville jeg bestemt have foretrukket at man havde monteret et drev med sort front, da det hvide drev ødelægger helhedsindtrykket. Det har dog naturligvis kun indflydelse på designet, og på ingen måde funktionaliteten, men jeg synes alligevel det er synd at Buffalo ikke har tænkt på dette.

Bagsiden gemmer på eSATA tilslutning, USB 2.0 tilslutning, on/off knap, knap til strømstyring og ikke mindst tilslutningen til 220 volt.

Buffalo BR-816SU2 er designet til både at kunne ligge ned, og bruges horisontalt, og derfor er der små beskyttende gummilister på både bund og side, så drevet først og fremmest står stabilt, og ikke ridser hverken kabinetter, borde eller hvilken overflade man nu stiller Buffalo BR-816SU2 på.

Installation
Første gang kan sætter den medfølgende CD-ROM i PC’en, får man mulighed for at få en guide frem, der forklarer trin for trin hvordan man tilslutter Buffalo BR-816SU2. I samme ombæring skal man vælge hvorvidt man ønsker at benytte USB eller eSATA tilslutningen, efter drevet er tilsluttet, og driveren er installeret, får man mulighed for at installere applikationen ”TurboUSB”, som er en applikation som Buffalo hævder, kan optimere overførselshastigheden via USB 2.0. Jeg har valgt at aktivere denne funktion, for at se om man kan mærke forskel i overførselshastigheden.

Samme CD-ROM indeholder også programpakken CyberLink BDSolution, som er en komplet softwarepakke bestående af software til redigering, afspilning og brænding af Blu-Ray diske.

br-816su2-1_lg

Funktionalitet
I daglig brug gør Buffalo BR-816SU2 ikke meget væsen af sig, da der ikke er blæser i drevet, er der ingen støj når ikke drevet er i brug. Og ved både læsning, og brænding af både CD, DVD og Blu-Ray er drevet ganske støjsvagt, hvilket bestemt er en fordel hvis man bruger drevet til at se film eller lignende, hvor man gerne vil kunne høre lyden også.

Grundet drevets fysiske dimensioner er det nok ikke lige et drev der kommer i tasken når man er på farten, så det faktum at den tilhørende strømforsyning også er forholdsvis stor, er nok af mindre betydning, da drevet formentlig vil stå fast i hjemmet. Spørgsmålet er så om der er grund til at vælge et eksternt drev, hvis det alligevel er for klodset til at have med rundt?

Jeg har i testperioden brugt drevet som jeg ville bruge et internt drev, dvs. der er både blevet installeret applikationer, set DVD og Blu-Ray, brændt en CD/DVD og meget andet. Samlet set har drevet klaret sig fint, selvom man dog ved installation af større applikationer godt kan mærke at overførselshastigheden ved brug af USB 2.0 er lavere end ved brug af intern IDE/SATA drev. Men derudover har jeg ikke oplevet en forskel der har været til at mærke rent hastighedsmæssigt.

Benchmark
Buffalo BR-816SU2 er testet med applikationen “Opti Drive Control”, og der er taget udgangspunkt i resultaterne ved brug af USB 2.0.

CD
buffalo_testresult01

Buffalo oplyser en maks. skrivehastighed på 48x ved CD-R, og gennemsnitshastigheden var 32x, og til testen er brugt et “no-name” medie, og man kan derfor sagtens forvente en højere gennemsnitshastighed ved brug af kvalitetsmedier. Uanset hvad er hastigheden dog acceptabel.

CD Information
buffalo_testresult02

DVD
buffalo_testresult_dvdr

Buffalo oplyser en skrivehastighed på op til 16x, men desværre var de medier jeg havde til rådighed ikke glade for hastigheder over 6x – og dette klarer drevet perfekt. Man skal også have in mente at høj hastighed ikke altid er godt, hvorfor en hastighed på 4-6x formentlig vil være den hastighed man som oftest vil bruge, hvis der er tale om film, spil mv.

Blu-Ray
buffalo_testresult_bluray

Buffalo oplyser en skrivehastighed på 8x ved BD-R, mine medier understøttede dog ikke mere end 4x, men selv dette var i overkanten, da der kun kunne opnås en skrivehastighed på ca. 1,7x. Om det skyldes de Hama medier der er benyttet, eller drevet, skal jeg lade være usagt.

Specifkationer
• Write single and dual layer Blu-ray disc
• Burn and archive data to DVD and CD
• Includes all software necessary for creating and editing content
• Cyberlink Software Suite included
• 8x BD-R Write
• 16x DVD±R Write
• 48x CD±R Write
• Easy to set-up with DriveNavigator
• USB 2.0 & eSATA 

Konklusion
Buffalo BR-816SU2 er grundlæggende et smart produkt, men omvendt tror jeg ikke det appellere særlig bredt. Idéen med at have et eksternt drev der klarer både CD, DVD og Blu-Ray kan jeg godt lide, men når drevet bliver så stort/klodset at man ikke kan have det med i tasken sammen med den bærbare PC, hvorfor så vælge et eksternt drev? Der er naturligvis et publikum til produktet, og det må være dem der ønsker et ”alt i et” drev, som man flyttes rundt mellem alle husstandens Pc’er, og her er idéen sådan set meget god.

Der er dog visse situationer hvor Buffalo BR-816SU2 har sine klare forcer, ex. ved backup, da du har mulighed for op til 25GB data på et Blu-Ray medie, imod de 4,7GB på et normalt DVD medie. Samtidigt understøtter drevet både USB 2.0 og eSATA, hvilket gør at overførselshastigheden kan maksimeres såfremt Pc’en understøtter eSATA.

Funktionalitetsmæssigt, og hastighedsmæsssigt er der ikke noget specielt at udsætte på Buffalo BR-816SU2, men man bør overveje om et eksternt drev er den rigtige løsning, eller man i stedet skal vælge et internt drev.

+
Læser/Skriver alle gængse medier
Både USB 2.0 og eSATA interface
Stor softwarepakke til både afspilning, redigering og brænding


Størrelsen!

Karakter
65 %

Pris og tilgængelighed
Er på markedet nu, set til 2128,-

EDBpriser_200px

Skrevet af
Noel Christensen

Udlånt af
Buffalo Technology

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

One comment

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox