Anmeldelse: Black Rapid RS-7

RemIBrugHvis man skal gå rundt med sit kamera og være skud-klar en hel dag, så er den rem der som standard følger med dit kamera ikke meget værd. Den gør at du har hele vægten på halsen, plus at kameraet bumper ind i maven med hvert skridt, og læner du dig frem svinger kameraet også frem og kan ramme ting og få skrammer. Black Rapid RS-7 remmen løser disse problemer, og den løser dem godt!

Hvad er der i kassen?

I kassen er der selve Black Rapid RS-7 remmen, en FastenR, og en lille brochure med tips til brugen af remmen.

Design og funktionalitet

Man starter med at skrue FastenR godt fast i stativgevindet i kameraet (eller i objektivet hvis det har sådan et). Der sidder en kraftig gummiskive på FastenR, som vejledningen siger man skal fugte inden man skruer FastenR fast. Når den så tørrer igen så holder den godt fast i gevindet. På RS-7 remmen sidder der en karabinhage som man klikker fast i FastenR, og skruer en lås fast på karabinhagen så den ikke kan åbnes ved et uheld, og så er man klar til at tage remmen i brug. Man tager den på, så polstringen hviler på venstre skulder, og kameraet hænger på højre hofte. Til at starte med var jeg lidt bekymret for om nu også kameraet sad ordentligt fast, om FastenR ville skrue sig selv løs efter noget tid. Men mine bekymringer var helt ubegrundede, den sidder lige så fast nu, som da jeg monterede den. Selve karabinhagen glider på stroppen, så man i en flydende bevægelse kan tage kameraet fra hoften, og føre det op til ansigtet og tage billeder. Det virker rigtigt godt og hurtigt, og MANGE gange bedre end den nakke-rem der fulgte med mit kamera. Når man går rundt med kameraet, så hviler det sikkert på siden af kroppen, uden at komme i vejen. Og vægten ligger nu på skulderen, i stedet for nakken, og det gør at man kan gå rundt med det en hel dag uden at blive træt, selv med tung optik på.

RemMedKamera

Kvalitet

Materialerne der er brugt virker rigtigt solide, FastenR er lavet i kraftigt metal, remmen er lavet i solid nylon, og polstringen på skulderen virker rigtigt godt. Den kan dog godt virke lidt stiv i det, til at starte med, men efter nogen dages brug bliver den blødere og former sig efter skulderen.

Konklusion

RS-7 er en lækker rem, og man kan nemt have sit kamera skudklar ved hoften en hel dag uden problemer. Materialerne er gode, og den fungere rigtigt godt i dagligt brug. Dog synes jeg det er underligt at der er monteret snap-lås på remmen, øverst på på ryggen når remmen er i brug. Det virker lidt farligt, godt nok er det en solid lås, men en drillepind eller evt. tyv kan udløse den, og så ligger ens dyre kamera på jorden. Dog kan det fikses med et par kabelbindere, men stadigvæk en underlig beslutning af Black Rapid. Snaplåsen er det eneste der forhindrer mig i at give Black Rapid RS-7 top-karakteren.

Karakter

mydigitalphotos-4-stars-print

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 595,-
Find forhandler og den bedste pris på Black Rapid RS-7

Udlånt af

Photografica

Om Lars Lund Olsen

Lars er skribent på MyDigitalPhotos.dk Benytter Nikon DSLR samt Nikon CoolPix AW120.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox