Anmeldelse: Adobe Photoshop Elements 11 + Premiere Elements

PremiereElements11-2Adobe Photoshop Elements har altid været den lille, meget effektive bror til det forkromede værktøj Photoshop. Mere prisbilligt, og med lidt mindre funktionalitet, har det stille og roligt vokset i både ydeevne og funktionalitet. Den 11 version har nu set dagens lys i en bundlet version med Premier Elements, der er filmredigeringens pendant til Photoshop. De kan således købes samlet, via download, for lige knap 1100 kr, hvilket er et billigt og studievenligt alternativ til de store pakker, samtidig med at man får meget af funktionaliteten.

Installationen

Programmerne kan installeres via adobe.com, ved at man opretter sit AdobeID og køber programmerne online. Dette forudsætter hver gang, at man skal installere Adobe Download Assistant, der er et eksternt program til at administrere downloadprocessen og selve installationen. Der er en lidt kluntet metode, dette forgår på især fordi programmerne også fylder meget og det virker ikke til, at man udnytter sin fulde båndbredde fra Adobes servere. Dette sløver processen og kan virke frustrerende. Installation prompter dig ikke for særlig meget information, når man har sit AdobeID og det er naturligvis behageligt. Men selvom man naturligvis er klar over, at det er store, avancerede programmer man har med at gøre virker installationsprocessen dog stadig langsom og træg.

photoshop_premiere_11-4

Funktionalitet

Det første man umiddelbart falder over er det redesignede interface, der byder på en lysere, mere letlæselig og simplificeret tilgang. Større ikoner og tekst gør oplevelsen noget bedre og mindre uoverskuelig – især som førstegangsbruger. Måden panelerne på venstre side vises på er også forandret så man nu ser det hele i et panel i stedet for flere separate vinduer. Samtidig er der også inkluderet et væld af nye features i begge programmer, så man når op på noget der ligner 75-80% af funktionaliteten af de ”store” versioner. Men det mest vigtige er tilstedeværelsen af presets og andre prædefinerede setups, der tilgængeliggør specifikke redigeringsmuligheder til både foto og video, der ellers ville være langt mere besværlige at påføre selv.

photoshop_premiere_11

Konklusion

Både Photoshop Elements og Premiere Elements er mellemleddet imellem de helt minimalistiske redigeringsprogrammer som eksempelvis iPhones billedredigering samt iMovie og så de helt store programmer som Photoshop CS6 og Premiere CS6.  Man opnår således mange af de fede muligheder, man skal bruge til husbehov og endda halvprofessionelt uden at få alt for meget sved på panden. Når man samtidig kigger på prisen er det et fantastisk stykke værktøj.

  • Installation: 3/5
  • Funktionalitet: 4/5
  • Pris: 4/5
  • Samlet: 4/5

mydigitalphotos-4-stars-print

Pris og tilgængelighed

Fuld pakke (Download) – 1094,70,-
Opgradering fra tidligere versioner – 910,20 kr.
Fås også som individuelle produkter til 725,70,- for fuld pakke og 637,50,- for opgradering fra tidligere versioner.

Find forhandler og bedste pris på Adobe Photoshop Elements 11 + Premiere Elements

Udlånt af

Adobe

 

Om Benny Christiansen

One comment

  1. Er det ikke flot at kalde ovenstående miniomtale for en anmeldelse?

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox