Adobe Photoshop Express

Testet på iPad 1, OS 4.3.3

Adobe Photoshop Express, her kaldet PS Express, er en enkel og lige til fotoredigerings-app til dem som kan lide at give sine billeder et lille pift, eller som ønsker at redigere billederne på farten.

Platform
Både iPhone og iPad

Beskrivelse

PS Express har en simpel og intuitiv opbygning med 4 enkle kategorier af redigeringsmuligheder (hvad der svarer til faner i Photoshop på computeren).

Det er meget brugervenligt og programmet er både hurtigt og stabilt. PS Express giver 15 forskellige redigeringsmuligheder, hvor jeg er mest glad for muligheden for at ændre på lys,- farve,- og kontrastforhold samt crop og rotate.

Herunder ses alle menuerne.

Når du har valgt et redigeringspunkt, styres styrken med fingrene og det er nemt og hurtigt. Hvis du f.eks vil ændre eksponeringen på dit billede, vælger du “exposure, trækker fingeren over skærmen mod højre for at lysne og mod venstre for at gøre det mørkere.

En lækker feature er muligheden for at nemt og enkelt at sætte en ramme på billedet. Der er oven i købet 7 forskellige rammer at vælge imellem.

Når jeg sidder ved mit digitale mørkekammer derhjemme, foran skærmen og redigerer mine billeder, er en af de ting jeg godt kan lide, at sætte en ramme omkring billederne, og derfor er jeg enormt glad for denne simple og enkle måde at sætte en ramme på billedet. Desværre, begår PS Express, den fejl, ikke at give justeringsmuligheder på rammestørrelsen. Rammen sættes oven på billedet i stedet for uden om billedet. Jeg har op til flere gange oplevet at væsentlige detaljer yderst i billedet blev gemt væk bag rammen.

 Konklusion
PS Express er et nemt, enkelt og brugbart program til din iPad. Der er plads til flere forbedringer af de nuværende features og også plads til flere redigeringsmuligheder. Photoshop Express er virkelig kun express, navnet forpligter, og det lever denne app ikke op til.

Alligevel kan jeg kun sige, at programmet er godt, det er stabilt, det er billigt og du har de primære redigeringsfeatures, som du vil ha brug for på farten.

+
Nemt
Intuitivt
Stabilt
Billigt
Kan bruges på bade iPhone og iPad.


Man kan ikke justere rammerne
Lever ikke op til navnet

Pris og tilgængelighed
Gratis

Karakter
★★★★☆
78%

Download PS Express her


Om Sune Dadda Karma Harms

Skribent på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Nikon D800 og Canon G7X.

One comment

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox