Adobe Premiere Elements 10

Adobe Premiere Elements er for nyligt udkommet i en version 10, og det er denne der er landet på vores bord.

Adobe Premiere Elements 10 er den “neddroslede” udgave af Premiere, som er Adobe’s store videoredigering-pakke der bruges af mange professionelle. Til privat eller hjemme-brug er denne løsning både dyr og besværlig, så Adobe har gjort det nemt med den mindre pakke til alle os med et noget mere moderat behov.

Installation
Adobe Premiere Elements 10 fås til både PC og Mac, og den udgave som vi har modtaget indeholder både PC og Mac versionen. Der er tale om et rimelig omfattende program, så der skal skiftes et par cd’er undervejs, ligesom man skal afsætte lidt tid til installation. Selve installationen kører dog mere eller mindre af sig selv, så der kræves ikke at man krydser af, trykker ok eller lignende i en uendelighed.

Funktionalitet
Det første der møder en når man starter Adobe Premiere Elements 10 er velkomstskærmen hvor du kan vælge imellem Organizer der er en selvstændig applikation hvor du kan organisere alle dine videoklip, både med tags, i albums osv., perfekt hvis man har store mængder “hjemmevideo” liggende. Derudover kan du starte et nyt projekt og åbne et eksisterende naturligvis.

Når du starter et nyt projekt skal du vælge hvor det skal gemmes og hvilken opløsning det skal oprettes i, sidstnævnte kan dog rettes undervejs!

Uanset om du opretter et nyt projekt, eller fortsætter et eksisterende, mødes du af et skærmbillede der ligner det du finder nedenfor, og alt efter om man er helt grøn indenfor videoredigering, eller let øvet, kan det måske en smule overvældende, indtil man lige får styr på de basale features.

Øverst til venstre har du preview vinduet, her vil du kunne afspille video der er importeret. Til højre for denne har du mulighed for at se alle filer der bruges i det pågældende projekt, og skifter du via fanerne øverst kan du også indsætte effekter, lave overgange, indsætte titler, bruge temaer og andet. Derudober er der også en fane til produktion af menuer, hvis den færdige video skal afspille på en DVD, og slutteligt en fane for deling, dvs. det er her du bestemmer om projektet skal uploades direkte til youtube.com, eksporteres til en video-fil på den lokale computer eller noget helt tredje.

Nederst i venstre side kan du vælge mellem at se den traditionelle tidslinie, eller en scenelinie som er en lidt mere overskueligt måde at vise det på – da du her kan trække og slippe klippene til scenelinien og indsætte overgange derimellem. Du kan naturligvis også ligge speak, underlægningsmusik og andet på.

Når du kommer lidt ind under “huden” Adobe Premiere Elements 10 finder du hele tiden nye features, og af de lidt mere avancerede ting, er mulighed for at tracke objekter, pan og zoom og meget mere.

Der er en række prædefinerede templates, både temaer og disc menuer, og her er det meget tydeligt at det er henvendt til private, for de egner sig mere til en sjov hjemmevideo, end til mere seriøst brug – det er lidt ærgeligt Adobe ikke her har valgt den gyldne mellemvej, der er lidt for meget sjov og ballade over disse, til mit temperament.

Mange applikationer til videoredigering kan være ret tunge at danse med, men Adobe Premiere Elements 10 kører ganske flydende og ubesværet – dog også testet på en ny MacBook Pro med i7 processor, men det hele virker til at kører rimelig ubesværet.

Konklusion
Adobe Premiere Elements 10 er et fint bud på en applikation til videoredigering for dem der ikke har muligheder nok i eksempelvis Windows MovieMaker, eller til dels også iMovie på mac platformen. Det at sætte en video sammen, med overgange, titler osv., er utrolig nemt – men bruger du de indbyggede temaer/templates er det for mig en smule for farverigt. Jeg kunne godt have ønsket mig nogle lidt mere stilrene, grænsende til det kedelige, templates, som kunne bruges hvis han skulle lave en præsentation til arbejdet eller lignende hvor pang-farverne ikke helt passer ind.

Med Adobe Premiere Elements 10 får du et basalt værktøj til videoredigering, som de fleste kan sætte sig ind i på kort tid, du har support for praktisk talt alle formater, og kan eksportere til lige så mange når videoen er færdigbehandlet.

Karakter
★★★★☆
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 613,-

Find den bedste pris på Adobe Premiere Elements 10

Udlånt af
Adobe

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

2 comments

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox