Adobe Photoshop CS5

Her på MyDigitalPhotos.dk har vi tidligere anmeldt Adobe Photoshop Express til iPad, Adobe Photoshop Elements 10 og nu er turen kommet til Adobe Photoshop CS5. Vi syntes godt om den gratis app Photoshop Express, vi var begejstrede for Photoshop Elements 10, læs med her og find ud af hvad vi synes om Adobe Photoshop CS5.

Adobe Photoshop CS5 er et af de største billedredigeringsprogrammer, der findes på markedet og bruges af både professionelle fotografer, grafikere, mediedesignere og m.fl. Der findes magasiner, som udelukkende har artikler om Adobe Photoshop CS5, internettet er spækket med både gratis betalings guider om Adobe Photoshop, kan købe adskillige bøger om Adobe Photoshop CS5, selv Apples app store er fyldt med applikationer, der vil hjælpe dig til bedre at forstå Adobe Photoshop CS5. Ja, Adobe Photoshop CS5 er et nærmest ufatteligt stort program, der rummer så mange muligheder, at kun de, der arbejder og beskæftiger sig dagligt med programmet kan overskue kombinationen af programmets effekter og værktøjer. Det er ikke uden grund, at navnet Photoshop, på linje med at ”google”, har fået sin egen plads i sproget som et selvstændigt verbum; at ”photoshoppe”.

På grund af programmets omfang og betydning for os alle sammen gennem billeder, medier, sprog m.m. har de fleste hørt om Adobe Photoshop CS5, som i folkemunde bare går under navnet Photoshop, men det er langt fra alle der har stiftet nærmere bekendtskab med programmet.

Beskrivelse
Programmet kan bruges til meget mere end bare at redigere billeder, men jeg ser i denne artikel udelukkende på programmet med fotografens øjne.

Hvis du som fotograf overvejer, at anskaffe Adobe Photoshop CS5, vil du være bekendt med RAW-filer og har muligvis arbejdet med Camera Raw før.

Når man åbner en RAW-fil i Adobe Photoshop CS5 starter programmet Camera Raw 6, som er en ny version af Adobe Camera Raw.

Måske har du en tidligere version af Adobe Photoshop CS og overvejer om du skal opgradere nu. Det er ikke muligt, at beskrive alle programmets funktioner, men jeg vil pege på et par af de funktioner, som jeg synes gør programmets særligt interessant og som samtidig ikke er med i de tidligere versioner af Adobe Photoshop CS.

Content Aware Fill
Content aware fill giver dig muligheden for, fjerne objekter fra forgrunden i et billede. Adobe Photoshop CS5 analyserer billedet og erstatter det markerede område med pixels fra billedet, som passer med baggrunden.

På billedet herover vil vi fjerne pælen, som han står på. Jeg har markeret pælen med polygonal lasso. Når objektet er markeret vælger jeg Edit> Fill og herefter Content-Aware.

Det har taget under et minut, og resultatet taler for sig selv.

Det er ikke altid, at det går lige så let og nogle gange skal man vælge andre metoder til at fjerne objekter f.eks Clone Stamp Tool eller kombinerer flere forskellige værktøjer.

Puppet Warp
Et andet nyt helt forunderligt værktøj er Puppet Warp, som gør det muligt at bøje, vride og dreje objekter på et billede.

Den bedste måde at lære at bruge Puppet Warp er ved selv at afprøve Puppet Warp gå ind i Edit> Puppet Warp. På billedet herunder, har jeg bøjet og vredet i møllens arm.

På billedet herunder, har jeg anvendt flere forskellige værktøjer, men blandt andet også Puppet Warp.

HDR
Merge to HDR er blevet forbedret. HDR, High Dynamic Range, er et fantastisk værktøj, og nok min personlige favorit i CS5, giver optimal eksponering i hele billedet og kan være med til at skabe ufattelig smukke billeder. Med CS5 er der kommet en ny funktion til i skabelsen af HDR billeder som hedder Remove Ghosts, hvilket i praksis betyder, at Adobe Photoshop CS5 fjerner de steder hvor samme objekt lapper over sig selv i de færdige billede. Denne funktion gør, at man nu faktisk kan tage billederne man bruger til HDR billedet håndholdt.

Jeg har tidligere skrevet en guide til hvordan du selv skaber HDR billeder i Adobe Photoshop CS5.

HDR-redigering af billeder er både sjovt og nemt at lege med takket være Adobe Photoshop CS5 og resultaterne er ofte imponerende og alene forbedringerne af denne funktion er nok til at jeg ville opdatere fra en tidligere version af Adobe Photoshop CS5

Adobe Photoshop CS5 er et program udover det sædvanlige. Jeg kender endnu ikke programmet til fulde og opdager fortsat nye redigeringsmuligheder med programmet. Har du aldrig arbejdet med billedredigering vil Adobe Photoshop CS5 være nok være en lidt for stor mundfuld at starte med, men hvis du har brugt Adobe Elements eller andre mindre redigeringsprogrammer og kan lide at findpudse og kredse for detaljerne vil Adobe Photoshop CS5 åbne et endnu større univers af kreative redigeringsmuligheder. Du skal være klar over at der højst sandsynligt går mere end bare en måned eller to førend du begynder at beherske programmet, men der internettet er spækket med guides og tutorials, selv Adobe har guides og tutorials på deres hjemmeside.

Adobe Photoshop er ikke det program jeg bruger mest ifbm. billedredigering, det er og forbliver nok Lightroom, som alle mine billeder kommer igennem, men mine bedste billeder, er alle sammen også en tur igennem Adobe Photoshop CS5.

Konklusion
Som det fremgår af indledningen, hører Adobe Photoshop CS5 til i den tunge ende og det smitter selvfølgelig af på prisen. Er programmet pengene værd og lever det op til al den opmærksomhed det får? Ja, Adobe Photoshop CS5 hører ikke bare til toppen af poppen indenfor redigeringsprogrammer, Adobe Photoshop CS5 slår alt, hvad jeg ellers har prøvet af programmer. Hvis du kan lide værktøjerne og effekterne i Adobe Elements og har lært at bruge programmet, vil du elske Adobe Photoshop CS5.

Programmet er dyrt og indviklet, men mulighederne er uendelige og tilgængeligheden af guider og tutorials, videoer, magasiner og bøger gør, at  Adobe Photoshop CS5 bør sammen med det nyeste kamera og de nyeste objektiver være med i top 5 på enhver fotografs ønskeliste.

Adobe Photoshop CS5 overflødiggør Adobe Photoshop Elements 10 og er ikke bare et skridt eller to op ad, men adskillige etager. Jeg har tidligere sagt, at jeg, hvis jeg skulle vælge mellem Adobe Photoshop Elements og Adobe Lightroom 3, ville jeg vælge begge to, men skulle jeg vælge mellem Adobe Lightroom 3 og Adobe Photoshop CS5 ville valget stå mellem et godt workflow og magi – for selvom vi godt ved, at det bare computerteknologi, så kan man med Adobe Photoshop CS5 lave magiske billeder!

Karakter
★★★★★
95 %

+
HDR
Content Aware Fill
Kun fantasien sætter grænserne for mulighederne


Dyrt.
Tager lang tid at beherske.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: kr. 7.912,50
Set til kr. 5.934,-

Find den bedste pris på Adobe Photoshop CS5

Udlånt af
Adobe

Anmeldt
Sune Dadda Karma Harms

Om Sune Dadda Karma Harms

Skribent på MyDigitalPhotos.dk. Benytter Nikon D800 og Canon G7X.

One comment

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox