Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.

30th
AUG

Vælg den rigtige fototaske

Skrevet af Noel Christensen i Artikler, Fotoudstyr, Tasker

lowepro computrekker plus aw 300x243 Vælg den rigtige fototaske

Der er et rigtig stort udvalg af fototasker, i alle størrelser, prisklasser og kvaliteter. Jeg vil i denne artiklen forsøge at videregive alle de erfaringer jeg har gjort mig, og samtidigt komme med et par konkrekte bud på forskellige fototasker.

Hvilken taske skal jeg vælge?
Der er grundlæggende 2 typer tasker, rygsække og skuldertasker. Der er dog også enkelte bæltetasker, men dem springer vi let og elegant over i denne omgang.

Rygsæk, fordele & ulemper
En rygsæk giver som udgangspunkt masser af plads, og har man meget udstyr i tasken fordeles vægten jævnt på begge skuldre. En rygsæk er derfor oplagt hvis man har behov for at transportere ens udstyr over en længere strækning, eller evt. som opbevaringstaske der ligger i bilen, og blot giver en god beskyttelse af udstyret. Ulempen ved en rygsæk er at udstyret som udgangspunkt ikke er særlig nemt at komme til, medmindre tasken tages af. Der findes dog undtagelse som jeg kommer nærmere ind på senere.

Skuldertaske, fordele & ulemper
Skuldertaskens klare fordel er at den er kompakt, og nem at have med på farten. Ydermere er det nemt at komme til indholdet mens tasken er på, og på trods af den kompakte størrelse er der næsten altid plads til kamera, samt et eller flere objektiver. Ulempen er først og fremmest at pladsen er begrænset, ydermere kan en tung skuldertaske godt være belastende for skulder og ryg, hvis den skal bæres over en længere skrækning.

Hvor meget plads har jeg brug for?
Som udgangspunkt bør man overveje om man ønsker en taske med plads til alt end udstyr, eller en taske med plads til det udstyr man normalt vil medbringe når man er på farten. Personligt har jeg en Lowepro Computrekker AW som opbevaringstaske, og denne rummer alt mit udstyr. Denne kan så medbringes på ferie, eller ligge i bilen når man er på farten. Derudover har jeg en Lowepro Rezo 170, som rummer ét kamerahus og et ekstra objektiv, og denne taske bruger jeg normalt når jeg er på mindre fototure, hvor behovet for udstyr er begrænset.

Jeg er rigtig glad for denne løsning, da jeg har mulighed for at vælge den taske der passer til situationen, da der ikke er grund til at slæbe mere udstyr med en højst nødvendigt.

Der er dog én ting man bør have in mente når man anskaffer sig en ny fototaske, man bør altid sikre sig at den også passer hvis ens behov ændre sig. Har man eksempelvis 2 objektiver på nuværende tidspunkt, men overvejer at anskaffe flere eller andre typer, kan man med fordel have dette in mente når man vælger en ny fototaske, således at man har en “fremtidssikret taske”.

Hvilken taske skal jeg vælge?
Jeg vil anbefale at man holder sig til de velkendte producenter, og her kan jeg bl.a. nævne Lowepro, Kata og National Geographic. Vælger man en taske fra en af disse producenter er man sikret en taske af høj kvalitet, der kan tåle at blive brugt, og som helt sikkert vil tjene en i mange år.

Skuldertaske, anbefalinger

cirrus tlz15 big2 p1 150x150 Vælg den rigtige fototaske
Lowepro Cirrus TLZ 15 Sort
Rummer kamerahus, med objektiv.
Pris: 249,-

Rezo190 rt equip L p 150x150 Vælg den rigtige fototaske
Lowepro Rezo 190 AW
Rummer kamerahus, samt 3-5 ekstra objektiver
Pris: 499,-

TerraClime100 big1 p 150x150 Vælg den rigtige fototaske
Lowepro TerraClime 100 Grøn
Rummer kamerahus, samt ekstra objektiv eller flash. Perfekt hvis du ønsker en taske der ikke signalere dyrt kameraudstyr.
Pris: 499,-

Rygsæk, anbefalinger
MiniTrekkerAW right cam 1 p 150x150 Vælg den rigtige fototaske
Lowepro MiniTrekker AW
Rummer 2 kamerahuse, og 4-5 ekstra objektiver. Med indbygget regnslag.
Pris: 899,-

NatureAWII right cc p 150x150 Vælg den rigtige fototaske
Lowepro NatureTrekker AW II
Rummer 2 kamerahuse, 4-5 objektiver og masser af udstyr. Med indbygget regnslag, og inkl. en daypack (Ekstra rygsæk)
Pris: 2399,-

18 2085 IMG1 LRG p 150x150 Vælg den rigtige fototaske
Lowepro Fastpack 200 Sort
Rummer kamerahus samt 1-2 ekstra objektiver. Kamera kan tilgås via åbning i siden af tasken.
Pris: 649,-

Har du kommentarer, ris/ros, eller ønsker at dele egne erfaringer, så skriv en kommentar nedenfor.

Relaterede indlæg:

  1. Vælg det rigtige kamerastativ
  2. 5 ting du bør have i din fototaske
  3. Nyhed: Lowepro Classified
  4. Lowepro lancerer en ny serie af nye rygsække
  5. Anmeldelse: Lowepro Inverse 200 AW

Kommentarer

  1. Christian Zimmermann |

    2 ting. ang. valg af taske til sit udstyr

    1. Den perfekte taske fås ikke, der vil altid opstår situationer hvor man mangler plads eller tasken føles tung at bærer.

    2. Kata, Lowepro og NG er fine mærker, selv har jeg en naturetrekker II fra Lowepro som kan have begge kameraer, og adskillige lenser med. Den er god hårdfør osv. men det er ren overkill i langt de fleste situationer at have den med, et kamera med 24-70mm og en 70-200mm, samt flash og man kan klarer langt de fleste situationer.

    Derfor bruger jeg en Domke skuldretaske og den var indtil en rejse fornylig det bedste kompromis ml. form og funktion. Dog var den tung når al udstyr lå i tasken “1d MK3, 2 LENSER OG FLASH, KABLER, BLOWER, CFKORT OSV” så siden hen er den blevet opgraderet med en domke skuldre ass. (en blød pude) som aflaster skuldren en hel del.

    Problemet med Domke er at man skal åbne hele tasken når man skal ned i den, og der mangler en lynlås til at lukke hovedetrummet totalt af i dårligt vejr. Og der er heller ikke noget bagcover som på de fleste lowepro tasker.

    Når det er sagt så vil jeg dog alligevel til enhver tid anbefale at man tager sit grej med ned i forretningen og får en demo af tasken så man kan mærke hvordan den tager sig ud i virkeligheden. Og husk også at tænke lidt frem i tiden, det skulle undre mig hvis man ikke allerede nu gik med tanker om at købe nye lense, ekstra flash osv. så det kan med fordel indgå i sin planer når man køber taske.

Skriv en kommentar