Test: Panasonic Lumix DMC-TZ100

Panasonic Lumix TZ100 er et kompakt kamera, der trods den beskedne størrelse har en 1″ (type) billedsensor, 10 gange zoom, 4K video optagelse og 3″ touchskærm. Lad os se lidt nærmere på det kompakte high-end kamera.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi Panasonic Lumix TZ100 kameraet, en USB oplader, et USB kabel, en brugsvejledning og håndledsstrop.

Udvalgte specifikationer

  • Dimensions (W x H x D) – 110.5 x 64.5 x 44.3 mm
  • Weight – Approx. 310 g with Battery and SD Memory Card
  • Camera Effective Pixels – 20.1 Megapixels
  • Sensor size – 1″ High Sensitivity MOS Sensor (13.2mm x 8.8mm)
  • Aperture – F2.8 – 5.9
  • Optical Zoom – 10x
  • Focal Length – f = 9.1 – 91mm (25 – 250mm in 35mm equiv. in 3:2)
  • Focusing Area – Normal: Wide 50 cm – infinity / Tele 70 cm – infinity
  • Shutter Speed [Still Image] – Approx. 60 – 1/2,000 sec (Mechanical Shutter)/Approx. 1 – 1/16,000 sec (Electronic Shutter)/Time (Approx. 120 sec)
  • 4K Video – 3840 x 2160 pixels, 25p (4K: 100Mbps / MP4)
  • Built-in-Flash – Auto*, Auto/Red-eye Reduction*, Forced On, Forced On/Red-eye Reduction, Slow Sync., Slow Sync./Red-eye Reduction, Forced Off

Design og funktionalitet

Panasonic Lumix TZ100 er et kompakt kamera, med en 1 tomme type billedsensor (faktisk størrelse 13.2mm x 8.8mm). Det betyder bedre lysfølsomhed og bedre billedkvalitet. Men fordi at sensoren er noget større end normalt for et kamera i denne størrelse, så betyder det også at zoomen er på forholdsvist beskedne 10 gange. Materialerne er mest sort metal og plastik.

Panasonic_lumix_TZ100_02

Fingergrebet forrest er blot en kant i designet, intet gummigreb her. Men da Panasonic Lumix TZ100 er en kompakt sag, så er det faktisk nemt nok at holde godt fast uden gummigreb.

Panasonic_lumix_TZ100_03

På bagsiden er det meste af pladsen optaget af den flotte touchskærm på 3 tommer.

Panasonic_lumix_TZ100_05

Over touchskærmen finder vi en (af mange) Funktion (Fn) knapper der kan konfigureres fra menuen. Denne styrer funktionen af den elektronisk søger. Til højre for den sidder der en mekanisk udløser der får en lille pop-up flash til løfte sig. Til højre for den sidder der en autofokus/eksponerigslås som man kan bruge for at få mere kontrol over udtrykket i sit billede.

Panasonic_lumix_TZ100_07

Panasonic Lumix TZ100 har som sagt en meget lille pop-up flash, som dog klarer opgaven med at lysne billederne rimelig godt. Selvfølgelig vil der være nogle slagskygger på motivet når flashen sidder så tæt på objektivet, men hvis alternativet er et billede der er for mørkt, så er det et fint kompromis.

Omkring objektivet sidder der en drejering, som bruges til at indstille blænde eller lukketid, alt efter hvilken tilstand Panasonic Lumix TZ100 er i.

Panasonic_lumix_TZ100_04

Til højre for skærmen finder vi en klynge af de meste brugte knapper. Starter vi foroven, så finder en Fn knap der bruges til at indstille 4K foto indstillingen. Det er en funktion der optager 4K video på en måde så man kan pille enkelte frames ud og gemme som 8 Megapixel fotos. Der kan ses et eksempel på dette i vores anmeldelse af Panasonic Lumix TZ80.  Under den sidder endnu en Fn knap som styrer Post-Focus funktionen, som gør at man kan vælge dette rette fokuspunkt efter billedet er taget. I virkeligheden så tager Panasonic Lumix TZ100 en hel stribe fotos med forskellig fokus-dybde, som man så efterfølgende kan vælge mellem. Herunder sidder 4 knapper der både bruges til at navigere rundt i menusystemet, og til at indstille eksponerings kompensation, hvidbalance, Macro og serieoptagelser. I midten af dem sidder en knap der bruges til at komme ind i menuen, og til at bekræfte valg. Nederst er der en Fn knap der bruges til at slette optagede billeder og video. Til sidst har vi en Disp knap er styrer hvilke information der bliver vist på skærmen.

Panasonic_lumix_TZ100_06

På toppen af Panasonic Lumix TZ100 finder vi en en vippe kontakt der styrer zoom ind/ud. Zoomen har kun en enkelt hastighed. I midten af zoom kontakten sidder udløserknappen. Til højre for udløserknappen sidder en knap til videooptagelse. Under den sidder der et drejehjul der kan bruges til at bladre gennem optagede billeder, eller det kan bruges til at lave indstillinger af blænde eller lukkehastighed, alt efter hvilken tilstand kameraet er i. Til venstre for den, sidder en tænd/sluk kontakt, og over den sidder hjulet der indstiller kameraet i alle dens tilstande, lige fra fuld auto, til helt manuelle indstillinger.

Panasonic Lumix TZ100 har 10 gange zoom, det er ikke meget i forhold til Panasonic Lumix TZ80 som har hele 30 gange! Her er to fotos taget fra samme position, det ene i wide, det andet i fuld zoom.

Panasonic_lumix_TZ100_12

Panasonic_lumix_TZ100_13

Panasonic Lumix TZ100 har dog en stor billedsensor i forhold til f.eks. Panasonic Lumix TZ80. Det betyder alt andet lige at Panasonic Lumix TZ100 vil have en bedre billedkvalitet, mindre støj og bedre lysfølsomhed. Og det har den også! Her er et billede der er taget håndholdt i skumringen, under en regnbyge med ISO 1600. Det er ikke meget støj man ser på det rimelige lyse billede.

Panasonic_lumix_TZ100_11

Og fordi objektivet har en meget hæderlig blænde på F2.8 i wide, så er det muligt at lave meget slørede baggrunde, som virkeligt trækker motivet i front. Her har jeg fokuseret på åbningen i flasken, og man ser tydeligt at baggrunden (der nok er ca 1 meter væk) er meget sløret.

Panasonic_lumix_TZ100_10

Imponerende kvalitet for et kompakt kamera. Da billedsensoren er forholdsvist stor bliver optikken også det større, men når kameraet er slukket, så kan hele objektivet næsten være i kamerahuset. Det gør kameraet nemt at have med sig i lommen, eller en lille taske.

Panasonic_lumix_TZ100_09

Panasonic_lumix_TZ100_08

 

Selvom billedkvaliteten er høj, så trækker det lidt ned at Panasonic Lumix TZ100 (som mange andre Lumix kameraer) har et ret omfattende menusystem hvor stort set alt kan indstilles, hvis man ellers kan finde indstillingen i menuen. Det er lidt en skam for det det kan godt gøre at rigtigt mange nøjes med at bruge Panasonic Lumix TZ100 i fuld auto tilstand. Den gør det fint nok i auto, men det har potentiale til at kunne gøre meget mere hvis man skifter over i nogle af de manuelle programmer. Touchskærmen er nem at betjene, og her kan man også komme til mange indstillinger, som der også findes i menusystemet. Her gælder det dog også at man kan komme til at betjene den med næsen når man holder kameraet op til øjet, og så får man måske flyttet fokuspunktet. Fokuspunktet kan dog låses fra menusystemet.

Her er et udvalg af billeder taget direkte fra kameraet uden nogen form for efterredigering.

//samples.mydigitalphotos.dk/#!album-168

Konklusion

Panasonic Lumix TZ100 er et rigtigt lækkert lommekamera. Man skal ikke blive forblændet af at den “kun” har 10 gange zoom, hvor lillebroderen TZ80 har hele 30 gange. Panasonic Lumix TZ100 har en bedre billedkvalitet, og blænden er på brugbare F5.9 ved fuld zoom, og hele F2.8 i wide. Det betyder at det er temmelig lysfølsomt og det giver lavere risiko for slørede billeder. Panasonic Lumix TZ100 er et kamera der også kan bruges indendørs ved normal belysning uden flash, så længe man ikke zoomer for meget ind. Alt i alt så får man et rigtigt godt kompakt kamera for pengene, der er fyldt med kreative funktioner og en unik 4K foto tilstand.

 

Karakter

mydigitalphotos-45-stars-print

Pris og tilgængelighed

Set til cirka 6400,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

Om Lars Lund Olsen

Lars er skribent på MyDigitalPhotos.dk

Benytter Nikon DSLR samt Nikon CoolPix AW120.

6 comments

  1. Hej. Jeg har læst ovennævnte anmeldelse af Panasonic Lumix DMC-TZ100. Må jeg høre, om der hører billedredigeringssoftware med til kameraet. Jeg tænker bl.a. på, at det ville være rart at se serien af 4K fotos på en PC, når man skal vælge, hvilke der skal gemmes.

    På forhånd tak.

    Venlig hilsen
    Knud Helkjær

  2. Hej Knud

    Nu er det efterhånden ved at være noget tid siden jeg havde kameraet til rådighed, men jeg er ret sikker på at der IKKE følger noget billedbehandlingssoftware med. Men jeg også samtidig ret sikker på at det er muligt at trække selve 4K photo filmen ud af kameraet så man kan arbejde med den på computeren hvis man har softwaren til det. Men dermed sagt, så er det altså nemmere at fiske 4K fotos ud direkte fra kameraet, og jeg har ikke oplevet behovet for at ville gøre det på en PC.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen

  3. En 1″ type sensor er IKKE 1 tomme på diagonal, som det bliver hævdet i artiklen. Det ville jo være tæt på full frame. Den er 13.2mm x 8.8mm.

  4. Lars Lund Olsen

    Hej Anders

    Tak for input, jeg havde ikke lige fanget krøllen ang. sensorstørrelser. Efter at have læst op på det, så må jeg indrømme at det også er en rodet affære. Jeg har rettet op på anmeldelsen, så den afspejler den faktisk sensorstørrelse 🙂

    Mvh, Lars

  5. Hejsa,

    Rigtig fin anmeldelse.

    Har jeg læst det rigtig som at der er meget stor forskel på TZ100, TZ80 og TZ70?
    Så skulle jeg ud og købe et godt rejse cam. til en længere familietur i 5 uger til Canada så er fordelene så store at den ekstra høje pris på TZ100 godt kan forsvares?

    Som jeg ser det er størrelsen og vægten meget tæt på hinanden mellem de 3 modeller.

    Tak for hjælpen…

  6. Lars Lund Olsen

    Hej Kim

    Forskellen mellem TZ100 og TZ80 er at TZ100 har en bedre billedkvalitet og mere lysfølsom, hvor TZ80 har en kraftigere zoom. Hvis jeg skulle på en lang tur i et flot land som Canada, så ville jeg ofre lidt mere og købe TZ100 (eller måske endda et billigt spejlrefleks-sæt, evt brugt), med mindre formålet er at tage billeder af motiver på stor afstand (f.eks. fugle eller andet) så vil zoomen på TZ80 komme til sin ret.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox